Connery

Ender's Game [Anmeldelse]

Ny sci-fi-film, der henvender sig til Hunger Games og Twilight-publikummet.

4 ud af 6 stjerner
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Ender's Game [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Teenageren Andrew "Ender" Wiggin (Asa Butterfield) er en ung kadet, som går en lys fremtid i møde, da han bliver optaget på militærets fornemme rumakademi. Her skal han trænes i at kunne bekæmpe de insektlignende rumvæsner, 'The Formecs', der truer med at angribe Jorden - ligesom de gjorde det ca. 30 år tidligere. En kamp menneskeheden vandt den gang, men nu er rumvæsnerne vendt tilbage til vores atmosfære igen og begyndt at sværme tæt på Jorden. Ender udviser stort potentiale og akademiets krigsliderlige øverstbefalende Colonel Graff (Harrison Ford) mener, at han godt kunne blive en god leder i kampen mod The Formecs. Men Ender har skeletter i skabet, for han har nemlig arvet nogle af sine søskendes karaktertræk - empati fra sin søster og vrede fra sin bror. Han kæmper derfor en indre kamp mod sine dæmoner og spørgsmålet er i sidste: kan Ender udstå det psykiske pres, som Graff og de andre elever lægger på denne følsomme dreng?
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Ender's Game [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Filmen lægger svagt ud fra starten. Dialogen virker træ-agtig og skuespillet er lidt for stift. Harrison Ford virker fuldkommen fejlcastet til rollen og har tydeligvis sat sit skuespil på autopilot, så han endnu engang giver den som en gammel, gnaven mand. Når det er sagt, bliver filmen gradvist bedre og bedre og man ender faktisk med at være rigtig godt underholdt, når først Ender kommer i gang med sin træning på akademiet.
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Ender's Game [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
De visuelle effekter er imponerende og er biografbillettens pris værd, i sig selv. Til de mange vægtløse scener har filmskaberne udviklet et nyt system af wires og gyro-teknologi, der gør det muligt for skuespillerne at have større frihed og samtidig gengiver vægtløsheden mere autentisk på film. Samtidigt trænede skuespillerne i en måned sammen med Cirque du Soleil-akrobater, så de selv kunne udfører deres stunts. Resultatet ses tydeligt i de flotte ”Battle Room”-scener.
ANNONCE
Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures - Ender's Game [Anmeldelse] Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures
Historien blev skrevet af Orson Scott Card tilbage i 1985, og man fornemmer da også lidt af et retro-vibe i filmen - et vibe som henvender sig til "Young Adult"-publikummet, som Hollywood de seneste år har malket for deres forældres penge med film som Twilight-sagaen, Harry Potter-serien, Hunger Games-filmene, den mislykkede After Earth og nu altså også Ender’s Game. Historien er måske en smule banal, men den er godt fortalt og skal nok ramme plet hos det unge publikum.
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 85%
 
Teknisk information:
Original titel: Ender’s Game
USA, 2013
Instruktør: Gavin Hood
Medv.: Harrison Ford, Asa Butterfield, Hailee Steinfeld, Abigail Breslin, Ben Kingsley og Viola Davis
Genre: Action/Adventure/Sci-Fi
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/Dolby Atmos/Auro 11.1
Spilletid: 114 min
Dansk bio premiere: 28. november 2013
Distributør: Walt Disney Studios Motion Pictures/Sony Pictures Releasing
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce