Connery

Endelig i Danmark: Google Nest Wifi er efterfølgeren til det populære Google Mesh Wifi

Nest Wifi er Googles næste træk i mesh-wifi

Google har nu introduceret deres nye og opgraderede mesh router system Nest Wifi i Danmark.  

Det nye system, Google Nest Wifi, bygger videre på Google wifi med mesh-routere, der har indbygget Google Assistant - og dermed også højtalere og en bedre smart home appeal i pakken.

Google Nest Wifi tænker de gode idéer fra Google Mesh videre, i både funktioner og design.  

Foruden den indbyggede Google Assistant, der gør det muligt at udskifte et par Assistant-devices med et nyt stykke elektronik, der også fungerer som en wifi extender, er der kigget en del på designet.  

ANNONCE
Google Nest Wifi Design - Endelig i Danmark: Google Nest Wifi er efterfølgeren til det populære Google Mesh Wifi Google Nest Wifi Design

Fra Googles side, har man derfor designet routeren som noget, der ikke behøver at blive gemt væk i et skab - en rigtig dårlig i dag, der blogerer signaler og reducerer hastigheden med op mod 50 procent.  

Jesper Vangkilde, der er kommunikationschef for Google i Danmark, fortæller om det nye mesh-system: 

"Mange routere er ofte decideret grimme, og derfor bliver de gemt længst mulig væk og risikerer at skabe en dårlig forbindelse. Med den nye Nest Wifi har vi forsøgt at skabe nogle punkter, som man med fordel kan have stående fremme i stuen. Det forbinder hjemmet og giver en bedre forbindelse med mere fart. Og det skader jo ikke, at man samtidig kan bruge den som højttaler og stemmeassistent".

De nye mesh-enheder fra Google er også mere bæredygtige: Det udvendige materiale er lavet i 45% genbrugsmaterialer. 

ANNONCE
Google Nest Wifi - Endelig i Danmark: Google Nest Wifi er efterfølgeren til det populære Google Mesh Wifi Google Nest Wifi

Bedre dækning

Google Nest Wifi tilbyder 25% bedre dækning og hurtigere hastigheder end forgængeren Google Wifi.  

 

Google Nest dækning - Endelig i Danmark: Google Nest Wifi er efterfølgeren til det populære Google Mesh Wifi Google Nest dækning

Smart home forbedring

Den stadig stigende mængde af smart home gadgets vi har i hjemmet, kræver både stabil forbindelse og god båndbredde. Google Nest Wifi kører simultan dual-band forbindelse over wifi 802.11a/b/g/n/ac i 2.4 GHz og 5 GHz. Det gør Nest Wifi i stand til at dække et hjem på 210 kvadratmeter med op til 200 forbundne smarthome enheder.  

ANNONCE
Endelig i Danmark: Google Nest Wifi er efterfølgeren til det populære Google Mesh Wifi

Hele systemet er Google Home integreret

Google fortæller at hele Nest Wifi systemet styres via Google Home-appen, hvor man blandt andet kan teste wifi-signalets styrke, styre internetforbindelsen på hjemmets enheder, og endda skrue signalet op særkilt for udvalgte enheder - hvilket både er rigtigt godt - og nemt for gamere, eller dem der ønsker at styre børnenes internetforbrug.  

Fra appen kan man også direkte blokere adgangen til specifikke hjemmesider, det er ikke revolutionerende, men meget mere brugervenligt, end at skulle sidde og rode i et avanceret router-setup.  

Privatliv med Google Assistant

Af forskellige årsager, kan det være, at man ikke ønsker at Google Assistant skal lytte med på alt eller i specifikke rum eller opsætninger, og derfor har Google placeret deres privatlivskontakt - knappen med mikrofonen, til direkte fysisk styring, på alle Google Nest Wifi-enhederne.

ANNONCE
Google Nest Wifi - Specifikationer

Google Nest Wifi

  • Dækning: Op til 120 kvadratmeter per router og 90 kvadratmeter per Wifi-punkt. Systemet understøtter både stjernekonfiguration og daisy-chain konfiguration.
  • Wifi-optimering: Automatisk optimering af wifi; automatisk klientroaming på 802.11.k/v og selvreparerende netværk
  • Smart Home tilslutning: Bluetooth Low Energy (BLE) og senere tilgængeligt: IEEE 802.15.4 Thread (2.4 GHz)
  • Tilslutningskapacitet: Hver routere og wifi-punkter kan hver især håndtere 100 tilsluttede enheder af gangen, og flere 4K videostreams på samme tid.
  • Sikkerhed: WPA3-kryptering
  • Wifi standarder: AC2200 MU-MIMO 4x4(5GHz) + 2x2(2.4GHz)
  • Lyd: Wifi-punkte: 360-graders lyd med 4mm driver - Bluetooth 4.2 og Mikrofoner med stort lytteområde
  • Andet: Berøringssensorer til styring
  • Porte: Wifi-routere har to Gigabit Ethernet-porte - Routere og wifi-punkte har jack-tislutning
  • Farve: Hvid
  • Dimensioner: Router: 110mm diameter, højde 90,4mm, vægt 380 gram - Wifi-punkt: 102,2mm diameter, højde 87,2mm, bægt 350 gram
ANNONCE
Endelig i Danmark: Google Nest Wifi er efterfølgeren til det populære Google Mesh Wifi

Google Nest Wifi: Pris og tilængelighed

Sælges i Danmark fra 5. maj 2020

Vejledende Priser:

Google Nest Wifi Router: 1390,- kroner

Google Nest Wifi Punkt: 1290,- kroner  

Google Nest Wifi 2-pak bundle: 2090,- kroner (Dækning 210 m2)

Google Nest Wifi Router 3-pak bundle: 1 router + 2 wifi-punkter - 2790,- kroner (Dækning 300 m2)

Køb Google Nest Wifi her:

ProShop sælger lanceringsbundles og inkluderer et gratis Nedis Wifi Smart Plug

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce