Alt det andet
En uddybende forklaring omkring mit reality-tv program
Det er virkelig ikke så slemt som det lyder
Klokken 18.34 søndag aften, den 27. februar tvang Københavns politi sig adgang til 4 containere placeret i udkanten af Ballerup.
Hvad de fandt er blevet kaldt ”Danmarkshistorien største sag om brud på menneskerettigheder”, ”Container-byen fra helvede” og ”Danmarks svar på Fritzl”.
Ledende efterforsker og første mand på scenen M. Larsen udtalte at han i sine 20 år på jobbet aldrig har set sådanne uhyrligheder og tilføjer at han med stor sandsynlighed bliver nød til at stoppe og gennemgå flere års terapi.
Personligt siger jeg at hele sagen er blevet overdrevet unødvendigt i et forsøg, fra TV3 og SBS' side, på at skaffe sig af med konkurrencen.
Ikke desto mindre er der blevet sagt en masse ting i denne sag og jeg føler jeg har ret til at komme med min side af sagen.
Mine advokater har rådet mig til ikke at udtale mig til pressen. Et råd jeg har valgt at ignorere. Jeg har set tonsvis af ”Law & Order” og jeg tror jeg ved hvordan sådanne ting her skal gøres, bedre end en eller anden advokat.
Det spørgsmål jeg oftest modtager her efter hele sagen er blusset ned, er omkring rygterne der går på at deltagerne i flere dage gik uden vand og mad.
Rygterne er sande. Jeg valgte i en periode på 5 dage at skære alle former for føde og drikke af. Hvad der ikke er blevet sagt, er at deltagerne opførte sig som små børn.
”Luk os ud” og ”Du er jo syg menneske” og ”Oh gud vi kommer til at dø her” var bare nogle af de barnelige tilråb jeg modtog. Så virkelig, er begge parter ikke skyldige her?
Jeg føler at min afstraffelse var på lige fod med overtrædelsen af de opsatte regler.
En anden ting der har fået en masse omtale er hvorvidt deltagerne rent faktisk var deltagere. Eller sagt på en anden måde: Var de frivillige deltagere?
Til det spørgsmål må jeg igen sige at linjerne er sløret og verden ikke er sort og hvid, altid.
Processen med at udvælge deltagere, var at jeg stoppede folk på gaden og spurgte om de nogensinde ville deltage i et reality program. Hvis ja, ville jeg følge efter dem og når tiden kom, bedøve dem og fragte dem ud til ”Venteværelset” hvilket, hvis jeg skal være fair, også bare var en container.
Hvis en sådan mundtlig aftale ikke er lovligt bindende (hvilket jeg er blevet fortalt af mine advokater flere gange at den ikke er) så ved jeg ikke hvad er.
En sidste ting jeg gerne vil kommentere på er spørgsmålet omkring hvorvidt dette kunne være et realityshow når der ikke var kameraer.
Det er et godt spørgsmål og hvis jeg skal være helt ærlig her, så er det et spørgsmål om budget.
Efter at have brugt størstedelen af mit budget på kloroform, containere, kæder, hængelåse og hundemad var der ikke meget økonomisk råderum til at sætte kameraer op.
Jeg er dog om ikke andet, ret visionær, og besluttede at dette ville være det første tv program der ikke var blevet filmet.
Som sagt så er der blevet sagt en masse ting i denne sag og jeg følte bare jeg ville sætte et par ting på plads.
Jeg er sikker på at folk efter at have læst dette, vil have mere sympati for min fremtidige retssag.