En tur i H&M
H&M undertøjs afdeling - et mareridt!
Det forholder sig således, at min kæreste havde købt noget undertøj i H&M, men ak, størrelsen var forkert. I en kæk hjerneblødning, tænkte jeg, at jeg ville være den søde kæreste, der ville gå ned og bytte det for hende. Jeg startede med rank ryg i min lejlighed, men jo nærmere jeg kom på H&M på Kultorvet, jo mere begyndte min kropspositur at lignede de olympiske ringe.
Jeg kunne mærke de stikkende og ubehagelige blikke, jeg fik, da jeg trådte ind i butikken, som udelukkende er en dameafdeling. Damer vendte sig om efter mig (og det var ikke kun pga. mit guddommelige udseende). Jeg havde tydeligvis invaderet deres helligste. Et sted man kun er tilladt at komme, hvis man bliver trukket rundt af sin kæreste. For så er det pludselig med smil, man bliver mødt, når det går op for dem, at man er en godt opdrættet kæreste, der bare mangler af have halsbånd på, for at det hele havde set perfekt ud i deres perfide øjne.
Ved kassen begyndte de første små sveddråber at pible frem. Jeg havde forinden udtænkt en sætning, jeg ville fyre af. En sætning der ville indebære, at det stod klart, at undertøjet jeg skulle bytte, ikke var til mig selv, men derimod bare at jeg bare var en frisk ung mand, der ikke havde problemer med at bytte kvindeligt lingeri for sin kæreste.
Sætningen lød nogenlunde sådan her: "Ja, jeg var nok lidt optimistisk med en størrelse 34 til damen, så jeg skal bede om en 36. Men hellere købe for småt end for stort, ik sandt? Lækkert vejr i øvrigt, hva?". Da ekspedienten så spurgte, hvad hun kunne hjælpe med, gik Christians hjerne i sort. Resultatet var følgende:
Christian: "Nå men jeg har de trusser her... og... de passer ikke... Så skal bruge nummeret større. Men, øh... altså ikke til mig selv, vel?"
Med et delvist overbærende og delvist hånligt smil kunne hun fortælle mig, at undertøjsafdelingen var ovenpå, så hele min (mislykkede) smøre fik desværre en chance til. Ovenpå fik jeg heldigvis den behandling, jeg havde håbet på. Kort og kontant fik jeg sagt, at jeg skulle have byttet det til en større størrelse, og hun var så sød at gå over og kigge efter det. Imens kunne jeg så stå ved kassen og prøve at se så cool ud som mulig.
Hun måtte desværre vende tilbage med de kedelige nyheder, at de ikke havde i den størrelse, men at jeg skulle prøve den store H&M ved Amagertorv. HVAD?!? Skulle jeg igennem dette helvede en gang til? Jeg overvejede at lade damen bytte det selv, men flink som jeg er, satte jeg ud på endnu en ekspedition.
Jeg ankom til butikken, og igen måtte jeg se blikkene, der antydede, at jeg var en forvirret turist, der var trådt ind i en moske. Efter meget besvær fik jeg fundet undertøjsafdelingen, og her blev jeg mødt af den her ekspedient, som tydeligvis var ude på at gøre livet surt for Christian den pågældende dag. Jeg kunne godt få den byttet, men hun sagde selvfølgelig, at jeg selv måtte gå hen og finde den rigtige størrelse. Tak for det so! Nu stod jeg i et overvældende udbud af undertøj. Jeg fandt den rigtige model overraskende hurtigt, men størrelsen var gemt godt væk på et lille skilt, som kun damer kan finde og tyde.
Der stod Christian så i H&M og fedtede febrilsk med adskillige ens trusser, for at finde et par i den rigtige størrelse. Blikkende var hånende fra tilskuerne, og først efter jeg som en anden gøgler, havde balanceret flere forskellige størrelser på hænderne, lykkedes det at finde en i den rigtige størrelse. Jeg gik over til kassen og havde en ufattelig lyst til at smide trusserne hårdt på disken, kigge hende i øjnene og sige:
"Prøv nu at høre her, din semifede kælling. Nu bytter du det her underkluns uden brok, og så går du ud til alle dine kvindelige medmennesker og fortæller dem, at jeg kraftedeme ikke gider finde mig i denne behandling. Når jeg er så god at bytte noget undertøj for min kæreste, så vil jeg ankomme til H&M med applaus, trommehvirvler og tilbedelse. Der skal stå misundelige kvinder og beundre mig fremfor disse hånlige blikke! I SKAL SE MIG SOM EN GUD!!!"
Virkeligheden var dog, at jeg vattet lagde trusserne på disken, og uden et ord blev det byttet. Jeg småløb ud af butikken. Ud i det åbne, ud der hvor mænd kan være mænd, ud der hvor frihed er den smukkeste vare du kan købe!
Jeg kunne mærke de stikkende og ubehagelige blikke, jeg fik, da jeg trådte ind i butikken, som udelukkende er en dameafdeling. Damer vendte sig om efter mig (og det var ikke kun pga. mit guddommelige udseende). Jeg havde tydeligvis invaderet deres helligste. Et sted man kun er tilladt at komme, hvis man bliver trukket rundt af sin kæreste. For så er det pludselig med smil, man bliver mødt, når det går op for dem, at man er en godt opdrættet kæreste, der bare mangler af have halsbånd på, for at det hele havde set perfekt ud i deres perfide øjne.
Ved kassen begyndte de første små sveddråber at pible frem. Jeg havde forinden udtænkt en sætning, jeg ville fyre af. En sætning der ville indebære, at det stod klart, at undertøjet jeg skulle bytte, ikke var til mig selv, men derimod bare at jeg bare var en frisk ung mand, der ikke havde problemer med at bytte kvindeligt lingeri for sin kæreste.
Sætningen lød nogenlunde sådan her: "Ja, jeg var nok lidt optimistisk med en størrelse 34 til damen, så jeg skal bede om en 36. Men hellere købe for småt end for stort, ik sandt? Lækkert vejr i øvrigt, hva?". Da ekspedienten så spurgte, hvad hun kunne hjælpe med, gik Christians hjerne i sort. Resultatet var følgende:
Christian: "Nå men jeg har de trusser her... og... de passer ikke... Så skal bruge nummeret større. Men, øh... altså ikke til mig selv, vel?"
Med et delvist overbærende og delvist hånligt smil kunne hun fortælle mig, at undertøjsafdelingen var ovenpå, så hele min (mislykkede) smøre fik desværre en chance til. Ovenpå fik jeg heldigvis den behandling, jeg havde håbet på. Kort og kontant fik jeg sagt, at jeg skulle have byttet det til en større størrelse, og hun var så sød at gå over og kigge efter det. Imens kunne jeg så stå ved kassen og prøve at se så cool ud som mulig.
Hun måtte desværre vende tilbage med de kedelige nyheder, at de ikke havde i den størrelse, men at jeg skulle prøve den store H&M ved Amagertorv. HVAD?!? Skulle jeg igennem dette helvede en gang til? Jeg overvejede at lade damen bytte det selv, men flink som jeg er, satte jeg ud på endnu en ekspedition.
Jeg ankom til butikken, og igen måtte jeg se blikkene, der antydede, at jeg var en forvirret turist, der var trådt ind i en moske. Efter meget besvær fik jeg fundet undertøjsafdelingen, og her blev jeg mødt af den her ekspedient, som tydeligvis var ude på at gøre livet surt for Christian den pågældende dag. Jeg kunne godt få den byttet, men hun sagde selvfølgelig, at jeg selv måtte gå hen og finde den rigtige størrelse. Tak for det so! Nu stod jeg i et overvældende udbud af undertøj. Jeg fandt den rigtige model overraskende hurtigt, men størrelsen var gemt godt væk på et lille skilt, som kun damer kan finde og tyde.
Der stod Christian så i H&M og fedtede febrilsk med adskillige ens trusser, for at finde et par i den rigtige størrelse. Blikkende var hånende fra tilskuerne, og først efter jeg som en anden gøgler, havde balanceret flere forskellige størrelser på hænderne, lykkedes det at finde en i den rigtige størrelse. Jeg gik over til kassen og havde en ufattelig lyst til at smide trusserne hårdt på disken, kigge hende i øjnene og sige:
"Prøv nu at høre her, din semifede kælling. Nu bytter du det her underkluns uden brok, og så går du ud til alle dine kvindelige medmennesker og fortæller dem, at jeg kraftedeme ikke gider finde mig i denne behandling. Når jeg er så god at bytte noget undertøj for min kæreste, så vil jeg ankomme til H&M med applaus, trommehvirvler og tilbedelse. Der skal stå misundelige kvinder og beundre mig fremfor disse hånlige blikke! I SKAL SE MIG SOM EN GUD!!!"
Virkeligheden var dog, at jeg vattet lagde trusserne på disken, og uden et ord blev det byttet. Jeg småløb ud af butikken. Ud i det åbne, ud der hvor mænd kan være mænd, ud der hvor frihed er den smukkeste vare du kan købe!
