Connery

En ny chance til Larry Crowne - Romantisk komedie med Tom Hanks og Julia Roberts

Nogle gange er, alt man behøver en ny chance.

Drengerøvs faktor og info:
Drengerøvs faktor: 10%
 
Teknisk information:
Original titel: Larry Crowne
Dansk titel: En ny chance til Larry Crowne
USA, 2011
Instruktør: Tom Hanks
Medv.: Tom Hanks, Julia Roberts, Gugu Mbatha-Raw, Cedric the Entertainer, Taraji P. Henson, Bryan Cranston, Sarah Mahoney og Pam Grier
Genre: Romantisk komedie/Drama
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS/SDDS
Længde: 98 min
Bio premiere: 25. december 2011
Distributør: SF Film
ANNONCE
Nogle gang i livet har man bare brug for en ny chance. En chance for at komme videre med sit liv, eller gøre noget bedre, som man har gjort galt. En ny chance er præcis, hvad Larry Crowne (Tom Hanks) har brug for da han bliver fyret fra sit arbejde som medarbejder i U-mart. Begrundelsen for fyringen lyder, at Larry ingen fremtid har i organisationen, da han ingen uddannelse har og derfor ikke opfylder mindste kravene for forfremmelse i firmaet.

Nu er gode råd dyre for Larry, der befinder sig uden et arbejde midt i en finanskrise, hvor kun få firmaer ansætter. Han beslutter sig derfor, for at indskrive sig på universitetet, så han kan få sig en uddannelse og komme videre med sit liv.
ANNONCE
SF Film - En ny chance til Larry Crowne - Romantisk komedie med Tom Hanks og Julia Roberts SF Film
En af de lektioner han skal studere, er ”The art of the informal conversation”, hvor han ganske enkelt skal lærer, at holde en samtale kørende med et andet menneske om, hvilket som helst emne, mellem himmel og jord. Det er lettere sagt end gjort for Larry, vis liv har stået mere eller mindre stille de sidste 10 år.

På vej til sin første time møder Larry den unge smukke Talia Francesco (Gugu Mbatha-Raw). De to bonder øjeblikkeligt, da de tilfældigvis begge kører på scooter, og Talia inviterer derfor Larry til at være med i hendes scooter bande.

Sammen cruiser de rundt i byen og udvikler hurtigt et tæt venskab til hinanden. Talia hjælper også Larry med hans tøjstil, samt indretning og det virker i det hele taget som om, at Talia har en yderst positiv virkning på Larry, der er langsomt kommer mere og mere ud af sin skald.
ANNONCE
SF Film - En ny chance til Larry Crowne - Romantisk komedie med Tom Hanks og Julia Roberts SF Film
Larrys lærerinde Mercedes Tainot (Julia Roberts) gennemgår for tiden sin egen personlige krise. Hendes små alkoholiske mand, forfatteren Dean (Bryan Cranston) vil nemlig hellere sove længe, drikke øl og se på porno, end at arbejde på en ny bog og på trods af at Mercedes underviser i kommunikation, kan hun ikke trænge igennem hos sin uduelige ægtemand. En sen aften, efter en særdeles våd middag, hvor de to atter skændes så det brager og Mercedes er blevet smidt ud af bilen af sin mand, ”redder” Larry, nærmest som prinsen på den hvide hest, Mercedes og kører hende hjem på sin scooter.

Mercedes er fuld og ensom og Larry er en sød mand med et godt hjerte, så Mercedes kommer til at kysse Larry. Næste dag er Mercedes i krise for, hvad nu hvis der er nogen, der finder ud af det på universitetet, så kan hun i værste fald miste sit job. Larry selv er forvirret, for var det bare alkoholen, der fik Mercedes til at lægge an på ham eller er der mon virkelige føler gemt bag hendes hårde facade?
ANNONCE
SF Film - En ny chance til Larry Crowne - Romantisk komedie med Tom Hanks og Julia Roberts SF Film
En ny chance til Larry Crowne er ikke en ubetinget vellykket komedie. Dertil er filmens morale nemlig lidt for fortærsket og klichefyldt og kynikere ville måske endda tilføje ”kvalmende sentimental”. Tom Hanks, der også selv har skrevet og instrueret, giver den endnu engang som den godmodige ”tåbe”, med et hjerte af guld og det er uden tvivl om at det er ham der bærer denne film med sin uimodståelige charme og sans for komik.

Filmens største problem ligger dog i dens kærligheds historie, for man har svært ved at sætte sig ind i, hvorfor Larry og Mercedes egentligt forelsker sig i hinanden. Mercedes er ganske vidst smuk, men virker som en forholdsvis ucharmerende og kold person, mens Larry er sympatisk, men samtidigt en smule vattet mand, som efter alt logik slet ikke er en type, en kvinde som Mercedes ville falde for. Det kan selvfølgelig godt være, at det bare er mig der synes det, da jeg ikke er specielt stor fan af Julia Roberts og ikke kan se, hvad der skulle være så charmerende ved hende.

Spørgsmålet er derfor; Fortjener Larry Crowne en chance? Svaret er ja. For kan man se igennem fingre med førnævnte plot problemer og bare se filmen som en uforpligtende romantisk komedie, så er En ny chance til Larry Crowne faktisk en ganske charmerende og hjertevarm film, der unægteligt efterlader sit publikum i godt humør og med et lille beskedent håb om, at i morgen bliver en bedre dag. Og så er det jo altid godt med en lille solskins historie, i denne kolde og mørke vintertid.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce