En mand med en mission: Sådan manipulerede Putin fem amerikanske præsidenter

Vladimir Putin har i løbet af 26 år brugt charme, psykologisk snilde og kolde øjne til at manipulere fem amerikanske præsidenter.

Clinton på besøg

Der var engang i 1996, hvor Bill Clinton var på visit i St. Petersburg.

Det skulle have været hyggeligt, men endte i stedet med pansrede biler, mørkøde restauranter og en følelse af at være isoleret fra folket.

Da Clinton satte sig i Air Force One bagefter, sagde han: “Det her var en af de værste mellemlandinger nogensinde. Jeg kan godt lide at snakke med folk.”

Skylden? Den blev hurtigt placeret af ambassadøren på en vis viceborgmester: Vladimir Putin. Det var før han blev Putin med stort P.

Fra mistroisk KGB-agent til charmetrold

Putins KGB-træning og generelle mistillid til Vesten skinnede tydeligt igennem. Men det betød ikke, at han ikke kunne skrue charmen på.

Som Angela Stent, tidligere rådgiver i russiske anliggender, sagde: “Han er fantastisk til at aflæse folks psyke og manipulere dem.”

Tag George W. Bush. Han mødte Putin før sin præsidenttid og kaldte ham “en kold type”.

Men efter et møde i Slovenien i 2001 skiftede han mening:

“Jeg så manden i øjnene. Jeg fandt ham direkte og troværdig. Jeg kunne mærke hans sjæl.”

Putins trumfkort var en historie om et ortodokst kors, der overlevede en brand. En historie, der måske var skræddersyet til Bushs religiøse side.

Condoleezza Rice huskede, at hun sagde til præsidenten: “Jeg er ikke sikker på, den historie holder.”

Let at charmere – og måske mere end det

Trump faldt pladask.

Ifølge John Bolton mente Trump, at “Putin er hans ven.” Bolton var mindre overbevist: “Putin ser Trump som let bytte.”

Gennady Gudkov, tidligere KGB-mand og nu Putin-kritiker, sagde det mere direkte: “En type som Trump ville have været en ideel kandidat for russiske efterretningstjenester i 90’erne.”

Putin har mødt Trump, Clinton og Bush med varme og spin. Obama og Biden? Ikke så meget.

Obama kaldte Putin “ikke helt dum”, mens Biden sagde til Putin i øjnene: “Jeg tror ikke, du har en sjæl.” Putins svar: “Vi forstår hinanden.”

God til forførerspillet

Strobe Talbott, tidligere viceudenrigsminister, husker et møde i 1999, hvor Putin imponerede ved at kende hans akademiske baggrund ned til navnene på de russiske digtere, han havde studeret.

Det er den slags detaljer, som imponerer diplomater og præsidenter og som Putin har brugt som sine egne taktiske raketter i mødelokalet.

Gudkov afviser dog, at det er KGB-træningen, der har gjort Putin så god til spillet: “Det kom snarere fra hans forbindelser til den kriminelle underverden i St. Petersburg i 90’erne.”

Bush kom senere til at fortryde sine ord om Putins sjæl: “Hvis jeg havde set ham i øjnene i slutningen af min præsidentperiode, havde jeg set noget andet. Han var blevet forgiftet af magt og grådighed.”

Clinton kaldte Putin intelligent, men også en potentiel fare for demokratiet.