Connery

Eminem er klar med et nyt album

Men er der stadig nogen, som lytter til hans musik?

Det er efterhånden et stykke tid siden, vi har hørt noget til Eminem.
Er det fordi han har holdt pause? Næppe.

Det seneste album han udgav, var 'The Marshall Mathers LP 2', der blev udgivet i november 2013... Men så skete der noget.

For et år siden, under præsidentkampagnerne i USA udgav han den 8-minutter lange 'Campaign Speech' og annoncerede på Twitter, at han arbejde på et nyt album.
Siden da har der været radiotavshed.
Indtil nu.

Eminems samarbejdspartner, producer og tidl. gruppemedlem fra D12, Denaun Porter, livestreamede forleden en video, hvori han afslørede at albummet er færdigt.
Datoen er endnu ikke på plads, men man kan forvente en release her i efteråret.

Hvor har du været Slim Shady?

Bliver albummet værd at lytte til, må tiden visse. 
Min første CD (kan du huske sådan nogle?) var The Slim Shady LP. 
Debutpladen og efterfølgeren The Marshall Mathers LP lyttede jeg så meget til, at skiverne blev ridset... En kør-selv ferie til Bosnien med en walkman (kan du huske sådan en?) og de to cd'er siger det hele.

Hans forrige plade MMLP2  var okay, der var nogle større hit og den solgte fint, men passionen var væk. Og det er den vigtigste del af Eminems musik.

ANNONCE
8 minutters lyrisk bombardement

Dengang var hans fokus udelukkende på musikken, og det bar kvaliteten også præg af... Udover hans morderiske fantasier, der var så makabre, at de ville bringe Peter 'Ubådsdate?' Madsen til skamme.

I disse tider arbejder Eminem på den kommende komedie om rapbattles 'Bodied'.
Filmen er skabt af folkene bag 8 Mile, og Eminem er tilknyttet som producer.

Kan han levere flere klassikere, som i de gamle dage med Dr. Dre som producer?
Eller har han spredt sin energi ud på for mange forskelligeartede projekter?

Jeg kommer til at streame den uanset hvad, men hvad med dig?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce