Emily Vienberg <3
Connerys oktober-crush.
Den danske sommer er en helt speciel størrelse. Som en ubeslutsom teenager med humørsvingninger; helt utilregnelig, men alligevel elskværdig. På det der skulle vise sig at være årets sidste sommerdag, inviterede vi Emily Vienberg en tur på stranden.
Imellem min ageren som udstyrsholder og stumtjener (Ja, sådan noget laver en Connery redaktør også!), fik jeg sneget et par hurtige spørgsmål ind i løbet af de sidste solskinstimer.
Hvad bruger du din tid på, når du ikke arbejder?
Mine store hobbyer er faktisk to ting: Jeg ELSKER styrketræning, hvor jeg kan se resultater på min krop og på humøret. Min anden hobby er make-up. Jeg kan godt lide at bruge min tid på at lægge make-up og lære nye ting indenfor området.
Træning. Selvfølgelig - Er der en speciel type træning, du er til eller måske en specifik øvelse?
Jeg elsker leg/booty day. Squats er helt klar min favorit!
Mmhm. Det ses.
Hvis du nu skulle vælge - Fredag aften i byen eller hjemme på sofaen med en god film?
Hvis jeg skal være helt ærlig, så foretrækker jeg fredag aften hjemme på sofaen med en god film.
Hvorfor?
Fordi jeg bare er en hyggetype. Jeg vil meget hellere blive hjemme og hygge i stedet for at tage i byen. Jeg føler også, at jeg er blevet lidt for gammel til bylivet.
...Ej hvor sjovt! Sådan har jeg det også! I hvert fald lige for tiden..
Hvad er det vigtigste, man skal vide om dig? Eller som læseren skal vide om dig?
Jeg vil sige, at det vigtigste man skal vide om mig, er min evne til at sætte mål og nå resultater. Jeg er gået fra at være en pind til at tage på i muskelmasse. Jeg stræber efter flere mål og resultater indenfor fitness. Jeg har masser af motivation og viljestyrke. Nok til at stå op klokken kvart i fem hver morgen for at gøre noget, som betyder så meget for mig, og som gør mig så glad!
Credits
Model: Emily Vienberg - Instagram | Portfolio
Fotograf: Christian Grüner
Make-Up Artist: Sascha Christensen
Redaktør: Mikkel M. Vermeulen