Verden
Elon Musk ydmyget af vrede gamere: Livestreamede fra privatflyet
Da det gik op for publikum, at det faktisk var Elon selv, der sad og spillede, gik det amok i kommentarfeltet.
Elon Musk, manden med rumraketter, robotbiler og lidt for meget selvtillid, gik live fra sin private jet for at vise, hvor hurtigt Starlink-satellitinternet kan være.
Men i stedet for teknologisk hype, fik han et digitalt møgfald af dimensioner.
Det hele startede som en klassisk “se hvor sej jeg er”-moment. Musk loggede på X (det der før hed Twitter), og viste sig spille Path of Exile 2.
Formålet var at demonstrere, hvor godt Starlink fungerer på 10.000 meters højde. Resultatet blev et reality check direkte fra verdens gamer-elite.
“Du har ingen venner og du dør alene”
Da det gik op for publikum, at det faktisk var Elon selv, der sad og spillede, gik det amok i kommentarfeltet. Og det var ikke just kærlighedserklæringer.
Kommentarer som “Du har ingen venner og du dør alene” og “Du ødelagde landet ligesom dine ægteskaber” blev serveret med iskold præcision.
Og som om det ikke var nok, dukkede der beskeder op fra en profil, der udgav sig for at være MAGA-influenceren Ashley St Clair, den kvinde, der angiveligt har fået barn med Musk.
Hun (eller rettere, en trollet version af hende) skrev:
“Elon. Det er mig, Ashley St Clair. Jeg har ingen anden måde at kontakte dig på, så jeg købte PoE2 early access kun for dette. Betal børnepengene, tak.”
Musk kunne ikke engang mute dem
Midt i kaosset forsøgte Musk at dæmpe stormen ved at trykke på “ignore”-knappen og true med at fjerne folk fra chatten.
Men som med meget andet han rører ved for tiden, virkede det ikke. En af de mest spydige kommentarer lød:
“Han vil hellere skyde skylden på sin Starlink-forbindelse end indrømme, at han er elendig til videospil.”
Det hjalp heller ikke, at hans egen datter Vivian Wilson for nylig sagde, at han “er håbløs til gaming”.
Hun fortalte Twitch-streameren Hasan Piker, at hun og hendes bror plejede at “carry ham i Overwatch” og at han konstant prøvede at få dem til at spille ranked, bare så han kunne blive slæbt gennem spillet.
“Så pinligt at du overhovedet prøver at være gamer”
Musk har tidligere påstået, at han er i toppen af ranglisterne i flere online spil. Han har også sagt, at gaming hjælper hans mentale sundhed: “At dræbe dæmoner i spil beroliger dæmonerne i mit sind.”
Men ifølge datteren er det bare varm luft:
“Jeg tror ikke på det der ‘jeg er en pro i Path of Exile eller hvad det nu er.’ Nej, det er du ikke. Det er så pinligt. Hvorfor ville du overhovedet lade som om?”
Så her står vi. Verdens rigeste mand, som har bygget elbiler, sendt raketter i kredsløb og forsøgt at kolonisere Mars, men som alligevel ikke kan overleve fem minutter i en gamerchat uden at blive verbalt flået fra hinanden.