Verden

Elon Musk lukker forskerhold der sporer kidnappede ukrainske børn

Mens verden holder vejret over Putins næste træk i Ukraine, sker der noget andet bag kulisserne, der har lige så alvorlige konsekvenser.

Elon Musk lukker forskerhold der sporer kidnappede ukrainske børn
Foto: esla Owners Club Belgium, CC BY 2.0, via Wikimedia Commons

En forskergruppe fra Yale University, der har hjulpet med at spore og redde hundredvis af ukrainske børn kidnappet af Rusland, har nu mistet deres livsvigtige finansiering.

Og hvem har trukket stikket? Ingen ringere end Elon Musk.

Farvel til en redningsaktion

Musk har, siden han blev udnævnt af Donald Trump til leder af det nyoprettede “Department of Government Efficiency” (DOGE), ført sparekniven hårdt.

Budgettet for udenlandsk hjælp og en række humanitære projekter er blevet skåret til sokkeholderne.

Det rammer nu altså også det team, der har været afgørende i at bringe kidnappede ukrainske børn hjem til deres familier.

Café går viralt: Giver rabat til kunder, der kan klemme sig igennem “slankeporte”

Læs også: Café går viralt: Giver rabat til kunder, der kan klemme sig igennem “slankeporte”

20.000 bortførte børn

Ifølge den ukrainske regering er næsten 20.000 børn blevet bortført af Putins styrker siden invasionen i 2022.

Mange af dem bliver sendt til russiske “re-education camps”, hvor de får frataget deres ukrainske identitet og bliver placeret hos russiske familier.

Dette har allerede ført til en arrestordre mod Putin fra Den Internationale Straffedomstol.

Indtil nu har Yale-teamet arbejdet med at opspore disse børn ved hjælp af avanceret open-source teknologi og givet oplysningerne videre til de ukrainske myndigheder.

Deres arbejde har betydet, at over 1.200 børn er blevet reddet. Men efter Musks budgetstramninger ser det nu ud til, at dette arbejde stopper.

Musk skærer til benet

Det er ikke kun denne redningsaktion, der lider under Musks spareiver.

Ifølge rapporter har han også skåret i finansieringen af store globale initiativer mod malaria og AIDS i Afrika, samt projekter, der skulle sikre rent drikkevand i udviklingslande.

Selvfølgelig kan man argumentere for, at der skal strammes op i et lands økonomi, men spørgsmålet er, hvor grænsen går.

Mens forskerne fra Yale må pakke deres computere sammen, fortsætter ugerningerne i Ukraine.

Organisationen “Save Children UA” har stadig hænderne fulde med at forsøge at redde børnene, men uden den amerikanske støtte bliver det en endnu hårdere kamp.

Flere kampagnegrupper presser nu på for, at USA skal inkludere repatrieringen af de ukrainske børn i fremtidige fredsforhandling

130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos

Læs også: 130 udenlandske studerende i USA sagsøger Trump efter visum-kaos

Russerne frygter det værste: “Nordkoreanerne spiser ikke jeres hunde”

Læs også: Russerne frygter det værste: “Nordkoreanerne spiser ikke jeres hunde”