Personer

Elon Musk forsvarer nazi-salut: ‘Det var ment positivt!’

Musk har for første gang talt om, hvorfor han besluttede sig for at lave lige netop den bevægelse.

Elon Musk forsvarer nazi-salut: ‘Det var ment positivt!’
Foto: X
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 1. marts 2025

Elon Musk er ikke ligefrem kendt for at holde sig ude af kontroverser. Men denne gang har han virkelig trådt i spinaten.

Under Donald Trumps indsættelse i januar blev Tesla-milliardæren filmet i hvad mange mente var en nazi-salut – en anklage, der hurtigt bredte sig som en steppebrand på sociale medier.

Nu har Musk for første gang talt ud om sagen.

Når Joe Rogan ruller med øjnene

I en tre timer lang samtale på The Joe Rogan Experience forsøgte Musk at forklare sig.

Her fortalte han blandt andet at “Det var ment i den mest positive ånd muligt.”

Han insisterede på, at gestussen var “for sjov”, og at han slet ikke havde forventet den voldsomme reaktion.

Men selv Joe Rogan – manden, der sjældent bliver chokeret – lod sig ikke helt overbevise.

“Du gjorde det med en entusiasme, som måske ikke var den bedste idé i bakspejlet,” kommenterede podcastværten tørt.

Tesla-ingeniør fik sparket: Nu har hun vundet over Elon Musk i retten

Læs også: Tesla-ingeniør fik sparket: Nu har hun vundet over Elon Musk i retten

Et PR-mareridt for Musk

Hvis Musk troede, at kontroversen ville forsvinde af sig selv, tog han fejl.

Kritikken har haglet ned over ham fra både medier, politikere og investorer, der ikke just synes, at en “ironisk” gestus med nazi-konnotationer var specielt god timing – især foran verdenspressen.

Og med Musks nuværende rolle som seniorrådgiver for præsident Trump, er sagen blevet endnu mere betændt.

Han har nemlig været usædvanligt stille siden Trumps ophedede møde med Ukraines præsident Volodymyr Zelensky, hvor Trump angiveligt smed den ukrainske leder ud af Det Hvide Hus.

Hvis der er én ting, vi ved om Elon Musk, så er det, at han aldrig siger undskyld.

Han fastholder, at hele sagen er et forsøg på at skade hans ry – en del af en større “smudskampagne” mod ham. Om folk køber den forklaring, er en helt anden sag.

Elon Musk og myten om det altvidende geni

Læs også: Elon Musk og myten om det altvidende geni

Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler

Læs også: Kinas ‘Elon Musk’ forklarer med 2 tal: Derfor er Vesten bagud på elbiler