Connery

Regler for elløbehjul: Det skal du vide (2022)

Elektriske løbehjul er blevet ekstremt populære - og der er en række dedikerede regler for hvordan man må bruge dem

Elektriske løbehjul er eksploderet i popularitet i Danmark, og mens de helt unge, var først til at tage løbehjulet til sig, er tendensen nu også, at voksne mennesker investerer i et elektrisk løbehjul: Enten for sjov - eller som et bæredygtigt alternativ til by-pendling fra hjem og til job: Urban Mobility kalder de det. 

Den første bølge af elektriske løbehjul blev for alvor tændt i vesten, da udlejningsfirmaer som VOI og Bird lancerede deres leje-løbehjul i store amerikanske byer i 2017/18, hvor blandt andet placeringer på Santa Monica Beach, gjorde elektriske løbehjul verdensberømte på både godt og ondt. 

Siden da er e-scooters (som de hedder i udlandet) også dukket op i Danmark, og flere større byer har allerede kæmpet indædte kampe med udlejningsfirmaer. Men populariteten er også steget for den private dansker, og i 2022 er teknologien modnet betydeligt - og nu kan man praktisk talt købe el-løbehjul overalt. 

Elektriske løbehjul kan både være sjove og praktiske, og mens kvaliteten og ydelsen varierer meget fra mærke til mærke, har Færdselsstyrelsen lanceret en forsøgsordning for motoriserede løbehjul, der foreskriver en række krav og regler der skal overholdes, for at et elektrisk løbehjul kan anvendes i Danmark. 

Den seneste generation af elektriske løbehjul er især båret frem af store etablerede mærker som Xiaomi, Segway og Ninebot, der alle forhandler løbehjul som fungerer i overensstemmelse med de danske reglementer. Der er dog rigtig mange andre mærker der kommer og går, og derfor kan det være lidt af en jungle at finde ud af. 

ANNONCE
Gældende regler for elektriske løbehjul i 2022

 

1. Hastighedsbegrænsning
Et elektrisk løbehjul må maksimalt kunne køre 20 km/t. Flere løbehjul kan køre hurtigere end dette, og derfor bør man være på udkig efter butikker, der sælger produkter som overholder den danke lovgivning. Det er ikke nok at holde sig under hastighedsgrænsen - løbehjulet må simpelthen ikke kunne køre hurtigere.

2. Stort set samme regler som en cykel
De gældende færdselsregler er i det store billede magen til reglerne for cyklister. Det betyder blandt andet at man må færdes på cykelstier, og at man skal markere ved opbremsning og sving. 

3. Hjelm er et lovkrav
Fra 1. januar 2022 blev det et gældende lovkrav, at førere af elektriske løbehjul SKAL bære hjelm. Opfylder man ikke dette, kan man straffes med et bødekrav på 700 kroner.

3. Man skal være fyldt 15 år for at køre elektrisk løbehjul
Hvis man er over 15 år, må man køre el løbehjul. Børn under 15 må kun køre elløbehjul i selskab med en voksen, og kun på lukkede legeområder. 

4. Løbehjulet skal være CE-godkendt
Løbehjulet skal overholde de europæiske standarder for produktionskvalitet. Samtidig må løbehjulet ikke veje mere end 25 kilo og maksimalt måle 1.2 meter i længden.

5. Lyset skal altid være tændt
Hele døgnet rundt - forlygte og baglygte (eller rød refleks ved baghjulet).

6. Man må ikke være påvirket af alkohol
Promille under 0,5. 

7. Man må ikke køre to på et elektrisk løbehjul

8. Man behøver ingen forsikring
El-løbehjul har ikke samme forsikringskrav som eksempelvis en knallert. Man må køre et privatejet løbehjul uden forsikring - men mon ikke det er smart at tjekke om den private ulykkesforsikring dækker evt. skader?

ANNONCE

 


Reglerne for den danske forsøgsordning for motoriserede løbehjul skaber mulighed for rent faktisk at benytte el-løbehjul, men det skaber også en del begrænsninger. De store løbehjulsproducenter har været nødt til at udsende specialtilpassede softwareopdateringer til det danske marked, der blandt andet betyder at smarte funktioner som cruise-control og højere hastigheder ikke er tilgængelige på dansk-solgte løbehjul. Desværre, ville nogle nok mene. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce