Fredagsbaben

Elle Macpherson

Sidste del i vores CBC kavalkade

Elle Macpherson
Af 19. november 2006

Hold da fest og farver hvor er der mange lækre kvinder derude i verden. Jeg synes, at jeg falder over nye fund hver dag. I tv dukker der pludselig en op, som man aldrig har set før, men som tvinger en til at se næste afsnit af hvilken serie, hun nu optræder i. På Internettet vrimler det og vil slet ikke starte på, hvor mange muligheder der er for at finde den næste vanedannede kvinde, der pludselig ligger på vores skrivebord og slænger sig mellem vores ikoner.
 
Ja som sagt er der mange derude, men kun få bliver legender, som vi altid vil huske og vil kunne genkende i vores sind, når hendes navn bliver nævnt. Ja det lyder lidt lummert at kalde disse kvinder for klassikere, men det er jo lige netop det de er. Det er jo ikke uden grund, at de har været på toppen i mere end et årti og stadig kan vække et smil hos os drengerøve, selvom de er på den anden side af de 30 år.
Så kære brugere, jeg vil nu præsentere det udvalg af kvinder som jeg har valgt at kalde CBC –  Connery Babe Classics.

Velkommen til Del 3

199386

Elle Macpherson kommer fra The Land Down Under. Hun er født den 29. marts 1964, i Sidney, Australien. Vi kender hende alle sammen som ‘The Body’, og det er ikke uden grund, da hun er meget tæt på de perfekte mål, der siges at en kvinde kan have. Så tallene 92-64-89 har stærkt været med til at give hende titlen som den bedste krop i verden. Denne krop har desuden også givet hende en rekord som hedder fire gange forside pige i det berømte Sports Illustrated Annual Swimsuit Issue. Allerede i 1989 startede hun sit eget firma, mens hendes modelkarriere kørte strygende, og den dag i dag har hun stadig det mest kendte lingerimærke i Australien. Så man må sige, at hun har været smart at starte en karriere ved siden af modelkarrieren, for det har gjort hende til en af de mest velhavende modeller nogensinde. Hun har desuden også altid været den model, som aldrig rigtig gad at være model og har egentlig lavet det, hun syntes var sjovt. Blandt andet har hun været med i en del film efterhånden, såsom hendes filmdebut, Sirens med den fesne Hugh Grant, tilbage i 1993.

Hun har derudover medvirket i små roller i både Batman & Robin, The Edge, Jane Eyre og en del andre små filmroller, som blandt andet Joeys roommate og kæreste i Venner. Som sagt er Elle ikke særlig aktiv mere, men ifølge rygter er hun i gang med at forhandle med H&M om at være næste sæsons frontfigur for deres kollektioner. Så vi må krydse fingre for, at hun snart hænger på store plakater i vores danske vinduer.
 

199387

Christy Turlington blev opdaget, men hun gjorde noget så tøset som at ride på sin hest i nærheden af hendes hjem i Miami. Hun var kun 13 år på det tidspunkt, så ved ikke om I har lagt mærke til det, men de begynder sgu tidligt de modeller. Christy er født den 2. januar 1969, i Walnut, Californien. Hun flyttede meget tidligt med sine forældre til det endnu varmere Florida, hvor hendes far havde fået en høj stilling indenfor reklamebranchen. Som sagt begyndte hun som 13-årig med at lave forskellige jobs, som ikke rigtig førte til noget, men langsomt begyndte disse mindre kendte billeder at sive rundt til de forskellige modelbureauer, og hun var snart en jaget model, da alle ville have fingre i hende. Hun besluttede sig dog for at vente med at blive fuldtidsmodel, til efter hun havde færdiggjort hendes High School. Så i en alder af 16 år gik hun endelig i gang med at prøve lykken i denne branche. Det førte hende til New York, hvor den mest respekterede kvinde i modelbranchen, Eileen Ford, fik fat på hende og sendte hende til Paris for at få taget billeder. Disse blev dog en katastrofe, og hun blev sendt tilbage til New York uden nogen kontrakt, men Eileen Ford ville ikke give op, så hun kæmpede videre og kontaktede alle de store modehuse, og det endte med at Christy fik hendes ansigt på forsiden af det italienske Vogue Magazine.
Nu skal I høre lidt om, hvor hårdt Christy Turlington skal arbejde for føden. Hun har en 3 millioner dollars kontrakt med Maybelline, som kræver, at hun arbejder 12 dage om året. Hun har været og er stadig en af de absolut bærende kræfter, når Calvin Klein vælger at markedsføre en kampagne, som har skabt hende en formue. Udover det ejer hun en af de mest prestigefyldte natklubber i San Francisco, som også skaber en del overskud til hende hver måned. Ja, det er hårdt at være supermodel. 
 

199388

Heidi Klum er rosinen i pølseenden i denne rejse gennem fordums tid storhed. Igen har vi fat i et tysk produkt, og hvilket produkt hun dog er. Mener personligt selv, at hun er noget af det bedste, Tyskland nogensinde har avlet og fremstillet. Hendes ynde og skønhed vil ingen ende tage. Så før jeg bliver alt for rørstrømsk, må jeg hellere komme tilbage til emnet. Heidi Klum er født den 1. januar 1973 og er født i, Bergische Gladbach i Tyskland. Denne gang er det faktisk en historie om en pige, som var født til modeindustrien, da faderen var inde i kosmetik branchen, og moderen var stylist og frisør.
På et tidspunkt i en alder af 18 år, så hun en konkurrence i det berømte modemagasin Petra, hvor de ledte efter nye unge talenter, og hendes venner foreslog hun sendte nogle billeder ind. Det endte jo selvfølgelig med, at hun vandt denne konkurrence og straks efter fik hun kontrakt med Metropolitan Modeling Agency.Hun fik mange opgaver hurtigt og blev et mere eller mindre fast ansigt i modebranchen, men det var noget så banalt som en bikini, som skulle gøre forskellen fra model til SUPERMODEL. I 1998 vandt hun retten til at blive forsidepige på det omtalte Sports Illustrated Swimsuit Issue, og det tog ikke lang tid før hele Amerika var på den anden ende over denne smukke kvinde.
Hun har både optrådt i David Letterman og haft rolle i den fantastiske sitcom, Spincity. Lige nu er hun stadig aktiv model, men hun har udtalt, at hun hele tiden søger nye grænser for hendes formåen, og hun går lidt og drømmer om at gå til filmen.
 

Dette er afslutningen på CBC, hvor vi har kørt temaet “De gamle Supermodeller”. Vi har dog helt klart planer om at kigge i gemmerne og endnu engang finde glemte babes frem til jer lystige brugere. Næste omgang af CBC vil min partner in crime Michael Pallisgaard stå for, så glæd jer!

Anastasia Skyline [Fredagsababen]

Læs også: Anastasia Skyline [Fredagsababen]

Lindsay Lohan [Ugens fredags-comeback-babe]

Læs også: Lindsay Lohan [Ugens fredags-comeback-babe]

Fredagsbaben

Se flere artikler