Læs “Totalt lotto!” og “Totalt lotto: On tour” før du læser denne artikel
Jeg har i de foregående artikler behændigt undgået at røbe, hvad det egentlig var der skete 24. marts 2006 i København N. Jeg har også forsøgt, så vidt muligt, at hemmeligholde, hvilket projekt jeg egentlig snakkede om.
“Hvorfor al den hemmeligholdelse?”, spørger du sikkert? Jo, det har 1) haft noget at gøre med at det kunne være sjovt at skrive en artikelserie på den måde, og 2) som det vigtigste, at jeg ikke vil røbe det implicerede firmas forretningshemmeligheder.
Derfor.
Men tilbage til historien.
Jeg troppede op ved “Studiet” kl 16.00 d. 24/3, efter aftale med Dennis Christiansen. Der skulle jeg mødes med ham, og overvære en fotosession til et forsidebillede. Gamle og garvede brugere herinde vil måske nu have en idé om, hvad det er jeg snakker om.
Og ja, det er korrekt – jeg var ovre og møde Elin Grindemyr, og se hende blive fotograferet til forsiden af M!’s majnummer, der udkommer til abonnenter i dag (i kioskerne fra torsdag d. 27).
Jeg var endda så heldig at blive fotograferet sammen med hende (hvilket mine små bikommentarer i Totalt lotto: On tour hentydede til).
Hvorfor lige mig?
Jo, mandag d. 4. oktober 2004, kl. 23:19:03 satte jeg min egen underskrift på listen, over folk, der gerne så Miss Grindemyr på forsiden af M!
Jeg sendte en mail til M!’s redaktion, hvori jeg kort beskrev projektet, samt min hensigt med det.
Jeg skrev til (næsten) alle på min MSN Messenger, og tilføjede et link i min profil og signatur her på Connery.
Opbakningen har været god, og jeg har fået masser af positiv respons fra folk – både emails fra folk, der har skrevet til mig for at fortælle hvor fedt det er, og at de håber det bliver til noget, samt henvisninger fra andre hjemmesider og fora, hvor folk jeg ikke kender, har postet linket til indsamlingen. Jeg har aldrig selv postet linket andre steder end herinde, men har kendskab til 20+ fora, der har linket.
Hvad der skete
Selvom jeg ankommer 30 minutter før tid, kan det ikke passe bedre. De ankommer nemlig på nøjagtig samme tidspunkt som jeg. Vi introducerer os for hinanden, og det første der slår mig, er, hvor lille Elin egentlig er. Good things DO come en small packages.
Vi træder ind i studiet, hvor jeg bliver placeret i en sofa, mens de andre (stylister, Elin, Dennis, fotograf og teknikere) går igang med forberedelserne til shootet. Elin smutter afsides, og kommer tilbage iklædt en hvid morgenkåbe – jeg sidder bare og nyder synet…!
Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg har forventet, men stemningen er afslappet, og folk hygger sig med hinanden. Jeg snakker en del med Dennis, og han spørger lidt ind til projektet og mig. Jeg fortæller om, hvordan det startede som en joke, og at jeg ikke ville have troet på at det rent faktisk sker, hvis ikke jeg havde været der.
Han oplyser også, at de har planer om at jeg skal fotograferes sammen med hende, og at jeg lige får et par minutter bagefter, sådan lige til at snakke lidt med hende, få hendes autograf og hvad der nu ellers lige falder os ind. Klasse! Jeg har i den forbindelse printet et billede ud hjemmefra, som jeg gerne vil have at hun skriver på, og af Dennis får jeg Slitz’ (svensk pendant til M!, Elin er fast model for dem) aprilnummer, der er deres 10 års jubilæumsnummer, med Elin på forsiden.
Vi snakker om løst og fast, indtil selve shootet går igang. Elin lader badekåben falde, og afslører en superfræk, solbrun krop, spartansk tildækket af et par gule hotpants og en gul bh. Jeg elsker hotpants…! Elsker hotpants…
Jeg har fået lov til at tage nogle billeder af det hele, men desværre svigter mit kamera mig, og jeg ender med slørede eller overeksponerede billeder. Har dog kunnet redde et par stykker.
Da forsidebillederne er taget, bliver jeg bedt om at komme over. Jeg regner, at vi bare skal have taget et par billeder mens vi står og snakker, men nej. Jeg skal på settet, med lamper, blitz og hele molevitten bagende i hovedet. Vi beordres rundt i forskellige positioner, og de første par minutter virker det hele egentlig lidt skræmmende. Men jeg slapper dog hurtigt af, og det ender faktisk med, at vi står og har det helt sjovt deroppe. Der bliver også taget et billede hvor hun kysser mig på kinden – hun efterlader lidt læbestift, som hun forsigtigt tørrer af.
Vel overstået trækker jeg over i ventehjørnet, imens Elin skifter tøj, og folk begynder at pakke sammen og lukke studiet ned. Elin kommer over til os, og, med hjælp fra Dennis (er jo elendig til svensk) får vi chit-chattet lidt, og jeg får hendes autograf på mit medbragte billede, samt bladet. Desværre virker min dyrt indkøbte, hvide pen ikke, men vi finder en anden pen, og jeg kan lidt stolt læse “Til Michael, kram, Elin Grindemyr” op for mig selv.
Herefter går det stærkt. Der bliver ringet efter en taxa, og sammen med Elin, Dennis og stylisten, kører vi ind til Banegården. Dennis skal hjem, Elin skal tilbage til Sverige, og jeg skal hjem til Anders. Så vi siger farvel, jeg får et knus af hende, stikker Dennis næven, og forlader det lille selskab.
Tror du mig ikke?
… så kig i bladet – der står jeg omtalt sammen med hende, og du kan læse lidt mere om Projekt: Elin Grindemyr i M!
Jeg vasker aldrig mine øjne igen…