Film
Efterfølgeren til Warcraft filmen ser ud til at være et realistisk foretagende
Tweets fra Kina bliver understøttet af Duncan Jones
Selv om vi, og andre anmelder-instanser med gamerfokus var godt glade for Warcraft filmen, har den haft lidt af et interessant liv i anmelderland, noget der i den grad har været synligt på de amerikanske besøgstal for filmen. Ikke desto mindre er Warcraft gået hen og blevet den største filmpremiere i Kina, nogensinde.
Så sure anmeldere til trods, har Warcraft vist sig at være pengene værd – en faktor der nærmest alene er afgørende for, hvorvidt Legendary ville kaste sig ud i en efterfølger.
Og nu laader det altså til, at en efterfølger er på vej. På rygtebørsen spekuleres det, meget troværdigt, i at filmen kommer til at følge en del af hændelserne der finder sted omkring Warcraft 2: Tides of Darkness.
I går retweetede filmens instruktør Duncan Jones, en Reddit-tråd der har opsnappet en bekræftelse fra Legendarys kinesiske Facebook-side:
Bring it on, Legendary!