Connery

Edge of Darkness - Ude på Blu-ray og dvd

Mel Gibson spiller faderen og politimanden Thomas Craven, der er på et personligt hævntogt for at finde ud af, hvem der dræbte hans datter. En jagt der bringer ham ud på kanten af afgrunden.

3 ud af 6 stjerner

Drengerøvs faktor: 60 %.

(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor?)


Edge of Darkness - Trailer
Nordisk Film - Edge of Darkness - Ude på Blu-ray og dvd Nordisk Film

Politimanden Thomas Craven (Mel Gibson) oplever sit livs værste mareridt, da hans datter Emma (Bojana Novakovic) bliver skudt og dræbt for øjnene af ham, i sit eget hjem. Politiet er på bar bund omkring, hvem der står bag attentatet, men mener at morderen var ude efter Thomas, ikke hans datter.

Langsomt går det dog op for Thomas, at hans datter var involveret i en større sag om miljøsvineri. Emma havde nemlig opdaget, at det firma hun arbejdede for kaldet Northmoor, fremstillede ulovlige atomvåben og hun var i færd med afsløre virksomheden, da hun blev myrdet. Thomas indleder derfor en personlig efterforskning, for at finde frem til sandheden om sin datters mord og som han graver dybere og dybere ned i sagen kommer der ting frem i lyset, som ændrer hans liv for altid.



En nat, hvor Thomas er i færd med at brænde sin datters ting i baghaven, møder han den mystiske Jedburgh (Ray Winstone). Han er en "konsulent", der har fået til opgave, at forhindre Thomas i at finde ud af, hvilken hemmelighed Emma bar rundt på. Men stik mod hans egen overbevisning, fatter Jedburgh sympati for Thomas og lader ham i stedet forsætte sin efterforskning.


ANNONCE
Han giver endda Thomas værdifulde oplysninger, der bringer ham i kontakt med Northmoors direktør Jack Bennett (Danny Huston), som muligvis er en afgørende brik i opklaringen.
Nordisk Film - Edge of Darkness - Ude på Blu-ray og dvd Nordisk Film

Filmen, der er baseret på en britisk tv-serie fra 1985, er instrueret af den kyndige instruktør Martin Campbell. Han har tidligere stået bag kameraet på film som Zorro og de to James Bond film Casino Royale og GoldenEye. Det kan da også tydeligt mærkes, at det er en erfaren historiefortæller, der er på spil her.


ANNONCE
Der tages nemlig tid til, at komme ind på livet af Thomas Craven. På den måde mærker man som publikum meget mere af hans smerte og dette er med til, at gøre filmen endnu mere vedkommende.
Nordisk Film - Edge of Darkness - Ude på Blu-ray og dvd Nordisk Film

Mel Gibson, der har været væk fra rampelyset i nogle år, må i den grad siges at være tilbage i topform. Han leverer en nuanceret og intens præstation, der viser en følelsesmæssig sårbarhed hos Mel, som vi ikke rigtig har set før. Det er muligvis ikke en af Gibsons mest mindeværdige filmroller, men hans præstation, som afdanket politimand og hævngerrig far, skuffer på ingen måde.


ANNONCE
Nordisk Film - Edge of Darkness - Ude på Blu-ray og dvd Nordisk Film

Edge of Darkness er hovedsageligt en thriller for det lidt mere modne publikum. Tempoet er nemlig mere stille og roligt, end det hektiske musikvideo-agtige tempo, vi er vant til fra nutidens thrillers og actionfilm. Filmen skal ses for den velfortalte historie og de gode præstationer og så fordi, det altid er en fornøjelse at se Mel Gibson i aktion.



Edge of Darkenss
 udkommer den 29/6-10 på Blu-ray og dvd.


ANNONCE
Teknisk information

Original titel: Edge of Darkness

England/USA, 2010

Instruktør: Martin Campbell

Medv: Mel Gibson, Ray Winstone, Danny Huston, Bojana Novakovic og Shawn Roberts

Genre: Action/Drama/Thriller/Krimi

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital/DTS-HD

Længde: 117 min.

Premiere dato: 4. februar 2010

Biodistributør: Nordisk Film


ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce