Connery

Eddie er død

Har du set Frasier, så ved du hvem Eddie var...

Det er en sorgens dag. En dag hvor alle os, der gang på gang har moret os over hunden i komedieserien Frasier, burde henkaste os i ustoppelig gråd og evig sørgen.
Eddie er død
Eddies rigtige navn var Moose, og han nåede at medvirke i ti sæsoner af Frasier, før end hans muskuløse 16årige Jack Russell Terrier krop sagde fra og overlod os almindelige dødelige i en position, hvor alt nu virker umuligt og uoverkommeligt.

Hvordan skal Frasier kunne fortsætte på tv?

Hvordan skal vi frem over kunne se Frasier uden, at tænke på Eddie og bryde sammen i gråd?

Hvad gør vi - hjælp os dog?

Nyheden om Eddies død overbringes af hans træner, Mathilde Halberg, til magasinet People. Moose var med i de første ti sæsoner af den populære tv-serie inden den gik på pension og slappede af hjemme hos Halberg selv, og levede livet som feteret stjerne.

Her kunne han følge sin afløser, Enzo, der heldigvis var af egen afkom, spille rollen som Eddie i de sidste sæsoner af serien om Crane-familien.
Man kan sige, at Moose i de sidste afsnit ikke var med os personligt, men hans ånd levede videre i Enzo.

Serien stoppede jo desværre i maj 2004, men heldigvis bliver vi på dansk tv beriget af en næsten daglig dosis Frasier.

Moose har fået æren af, at blive udpeget som det femte mest berømte dyr i tv-historien af Animal Planet i 2003. En placering der absolut burde have været mindst tre pladser højere.

Eddie - RIP
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce