Ed Sheeran teasede i mandags om ny musik, der skulle velsigne mine øregange med bløde rytmer og tekster om, hvordan mødre generelt ikke kan lide de damer man dater.
Det var hvertfald hvad jeg troede at jeg kunne forvente.
Vores alles yndlingsginger (sorry Ron Weasley) har gået i en anden retning; ikke meget, bare nok til at gøre en forskel.
På de to numre, der har ramt æteren i dag 'Shape of You' og 'Castle on the Hill' får vi ikke sange om knuste hjerter.
Sheeran er modnet og introspektiv – hvert fald på nummeret Castle on the Hill, hvor han kigger tilbage på sit liv og oplevelser og reflekterer hvordan han venner er vokset i forskellige retninger.
Nummeret kunne meget vel have været en Coldplay produktion, men teksten er stadig Sheeran i en nøddeskal.
Her er hvad du kan forvente:
- Ingen sange om knuste hjerter (endnu)
- Sange om sit gamle hood
- Stueren sexyness (og lagner der lugter)
Modsat er Shape of You en sang om at forføre en velformet senorita og til sidst vil ens lagner ende med at lugte af hende.
Koklokkerne brager i baggrunden og i fineste Ed Sheeran-stil bliver der sunget lidt og rappet lidt. Og her knækker filmen for mig.
Falsetten, harmonierne og den generelle stemning er great når han synger. Manden rammer plet.
I dele af sangen skærer han rap i ørene både med hensyn til vokalen men også med teksten. Bevismateriale A:
"One week in we let the story begin,
We're going out on our first date,
You and me are thrifty,
So go all you can eat"
Jeg er meget spændt på at se lyden albummet kommer til at bære med sig.
Alligevel tror jeg, at han kommer til at miste nogle folk på det… Eller er han noget Bieber-stadiet, hvor alt hvad han lægger ud kommer til at blive modtaget med trusser og skrigende fans?