Stil

Eastpak lancerer Jaws-inspirerede rygsække

You’re gonna need a bigger rygsæk!

Eastpak lancerer Jaws-inspirerede rygsække
Foto: Eastpak
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 27. februar 2025

Eastpak fortsætter deres succesfulde serie af specialkollektioner kaldet “Movie Club”, hvor de hylder ikoniske film og tv-serier. Tidligere har vi set rygsække inspireret af “Jurassic Park”, “Star Wars” og “Stranger Things”. Nu er turen kommet til Steven Spielbergs klassiker “Jaws” – eller “Ondskabens Gab” som den noget kluntede danske titel lød.

Haj-tema på rygsækkene

Den nye Jaws-kollektion byder på tre rejsekufferter og to rygsække. Som prikken over i’et har Eastpak også designet en vandtæt rygsæk med teksten “You’re gonna need a bigger boat”. Det er selvfølgelig en reference til den legendariske scene, hvor Roy Scheiders karakter ser den enorme haj og med en cigaret hængende i mundvigen konkluderer, at der skal større udstyr til at klare det her problem.

Klassikeren lever videre

Jaws er en filmklassiker fra 1975 og anses som en af de første store sommer-blockbusters. Filmen var både en publikumssucces og en milepæl i filmhistorien med sin uhyggelige stemning, ikoniske soundtrack og ikke mindst den enorme mekaniske haj, som stadig kan give kuldegysninger. Det er ikke første gang, at merchandise og mode hylder denne kultfilm, men Eastpak formår at give kollektionen et moderne twist, samtidig med at de bevarer det retro-look, der hylder filmens æra.

Tilgængelig nu

Den nye Jaws-kollektion er allerede tilgængelig i webshoppen hos Eastpak. Så hvis du vil vise din kærlighed til en af filmhistoriens største klassikere (og måske skræmme et par strandgæster), så er det nu, du skal slå til.