Eastern Promises
Viggo i endnu en film med David Cronenberg i instruktørstolen.
Mangt og meget havde jeg efterhånden hørt om denne film. Alt fra, 'Viggo burde vinde eller i hvert fald blive nomineret til en oscar for dette' til 'dramaturgisk vidunder', altså udelukkende superlativer. Så forventningerne var høje da jeg satte mig til rette i mørket, dog uden at blive indfriet!
Filmens handling udspiller sig i Londons undergrund, hvor et, tilsyneladende, tilfældigt spædbarn bliver født. Moderen til dette barn dør med det samme og sygeplejersken, spillet af Naomi Watts, begynder at efterforske sagen. Hun finder dog hurtigt ud af, at sagen bunder dybere end først antaget, da den involverer prominente figurer i den londonske underverden, navnlig fra den russiske mafia.
Først og fremmest må jeg indrømme, at den starter med høj fart - og det er i denne genre en god ting. Vi overværer likvideringen af en russisk vor (russisk ord for tyv, som forholder sig tro til en speciel russisk tyvelov) som samtidig fungerer som stikker for politiet. Blod sprøjter alle vegne, og man tænker straks: så er grunden lagt. Men, men, men, som det viser sig, er det desværre ikke symptomatisk for resten af filmen.
Plottet i sig selv minder utrolig meget om noget, der er lavet før, selvom den russiske mafia i London egentlig ikke er blevet dyrket så meget. Og hvordan det er lykkedes, at få gjort et ellers temmelig råt miljø, til en blød mellemvare med lamme replikker, er hinsides min fatteevne. For at understrege dette vil jeg komme med et eksempel på det fantasiløse manuskript: efter at Viggo Mortensen har fået at vide at hans overordnedes butik er lukket er hans svar, ' Sometimes, if things are closed, you just, open them up'. Og dette er kun et enkelt eksempel på den klichéramte dialog i filmen.
Udover et tamt manuskript har instruktøren valgt at bruge Naomi Watts, som kvindelig protagonist i filmen. Endnu et træk jeg heller ikke kan forstå. Nogle skuespillere kan bryste sig af at være alsidige, effektfulde og få en revet med, så man føler man sidder på den anden side af lærredet, men Naomi Watts er ikke en af dem, eller også viser hun det i hvert fald ikke i denne film. Hendes malplacerede snobhed og overspil, får en til at henlede tankerne på et kostumedrama fra 1700-tallet i stedet for en socialrealistisk thriller fra 2007.
Filmens handling udspiller sig i Londons undergrund, hvor et, tilsyneladende, tilfældigt spædbarn bliver født. Moderen til dette barn dør med det samme og sygeplejersken, spillet af Naomi Watts, begynder at efterforske sagen. Hun finder dog hurtigt ud af, at sagen bunder dybere end først antaget, da den involverer prominente figurer i den londonske underverden, navnlig fra den russiske mafia.
Først og fremmest må jeg indrømme, at den starter med høj fart - og det er i denne genre en god ting. Vi overværer likvideringen af en russisk vor (russisk ord for tyv, som forholder sig tro til en speciel russisk tyvelov) som samtidig fungerer som stikker for politiet. Blod sprøjter alle vegne, og man tænker straks: så er grunden lagt. Men, men, men, som det viser sig, er det desværre ikke symptomatisk for resten af filmen.
Plottet i sig selv minder utrolig meget om noget, der er lavet før, selvom den russiske mafia i London egentlig ikke er blevet dyrket så meget. Og hvordan det er lykkedes, at få gjort et ellers temmelig råt miljø, til en blød mellemvare med lamme replikker, er hinsides min fatteevne. For at understrege dette vil jeg komme med et eksempel på det fantasiløse manuskript: efter at Viggo Mortensen har fået at vide at hans overordnedes butik er lukket er hans svar, ' Sometimes, if things are closed, you just, open them up'. Og dette er kun et enkelt eksempel på den klichéramte dialog i filmen.
Udover et tamt manuskript har instruktøren valgt at bruge Naomi Watts, som kvindelig protagonist i filmen. Endnu et træk jeg heller ikke kan forstå. Nogle skuespillere kan bryste sig af at være alsidige, effektfulde og få en revet med, så man føler man sidder på den anden side af lærredet, men Naomi Watts er ikke en af dem, eller også viser hun det i hvert fald ikke i denne film. Hendes malplacerede snobhed og overspil, får en til at henlede tankerne på et kostumedrama fra 1700-tallet i stedet for en socialrealistisk thriller fra 2007.
Men når jeg nu har tømt min mavesæk for negativ galde over alt det andet i filmen, må man til gengæld anerkende Viggo Mortensen og Vincent Cassels præstationer i denne film. Den måde de begge graver sig ind i deres roller, så man til sidst bliver i tvivl om det er skuespillere eller autentiske personer der fremvises på lærredet, er fortræffelig. Det er derfor en meget mærkværdig film; filmens plot og manuskript er ren pheses, som lort hedder på latin, hvorimod skuespillerne spiller yderst overbevisende og det er en præstation må man sige.
Vores landsmand, Viggo, spiller virkelig godt som den hårdkogte, samvittighedstomme, men alligevel sensitive håndlanger og hans medspiller, Vincent Cassel, er god som den skødesløse gangstersøn, som søger sin dominerende fars accept.
Alt i alt, kan jeg anbefale den til Viggo Mortensen fans eller dem, som også syntes den anden David Cronenberg film, A History Of Violence var en pryd for øjet. Alle andre bør kun købe den for at spole frem til de steder hvor Vincent Cassel og Viggo Mortensen er til stede eller hvor Viggo - i nøgen tilstand - får tonserbank i en sauna. Glem resten, for denne film er ikke til historiebøgerne - ikke dem jeg ville kigge i, i hvert fald.
Vores landsmand, Viggo, spiller virkelig godt som den hårdkogte, samvittighedstomme, men alligevel sensitive håndlanger og hans medspiller, Vincent Cassel, er god som den skødesløse gangstersøn, som søger sin dominerende fars accept.
Alt i alt, kan jeg anbefale den til Viggo Mortensen fans eller dem, som også syntes den anden David Cronenberg film, A History Of Violence var en pryd for øjet. Alle andre bør kun købe den for at spole frem til de steder hvor Vincent Cassel og Viggo Mortensen er til stede eller hvor Viggo - i nøgen tilstand - får tonserbank i en sauna. Glem resten, for denne film er ikke til historiebøgerne - ikke dem jeg ville kigge i, i hvert fald.
