Dyt dyt
Hvor tit har man ikke fundet sig selv i en kø eller i en utroligt langsomt bevægende klynge af mennesker, hvilket igen vil blive defineret som en kø?
De første par gange du var med ude og handle om lørdagen, familie indkøbstur til Bilka i Hundige storcenter. Dine små øjne kunne ikke flytte sig fra de alenlange gange med legetøj, slik og sodavand. Livets små mirakler udspillede sig lige der foran dine øjne, men så kom helvede. Den brændende skærsild der ændrede dine forældre fra elskelige småpludrende væsener til aggressive, hidsige in
Køen! Du fandt hurtigt ud af, at hvis man ikke gik fremad i køen, når den mindste millimeter viste sig, blev der sendt øjne og vrede blikke. Nogle spurgte, om man ikke gad stå i kø længere, sarkasmens verden åbnede sig lige der midt i slik himlen. Denne oplevelse er kilden til alt ondt!
Det er den oplevelse, der for evigt sætter ar i livet og udvikler sig til ventemonstre. Vi magter ikke længere at vente, tålmodigheden og den almene hensynstagen er væk. Og hvor pokker er den forsvundet hen? For jeg ved, den er der, jeg ved du besidder den. Jeg ved, at du sidder med mavefornemmelsen, der kunne gøre hverdagen nemmere for mange andre mennesker. Tålmodigheden der gør, at man lige holder den ekstra gang tilbage eller endnu vigtigere; accepterer at andre gør det.
Jeg oplever hver dag, at folk holder i kø. Christian den Fjerdes København er ikke skabt til så mange biler, det er et faktum. Bilisterne mener bare ikke, at det er deres bil, der er for meget. Det er alle de andres, og hvis de ikke flytter deres skrotbunke hurtigt nok, så skal der den ondtefløjtemig dyttes. Ikke bare lidt, men meget og kraftigt. Og gerne igen og igen og med en sådan konstanhed at det får Legos samlebånds produktion til at virke som anarkisme. Men til hvad nytte?
Køen! Du fandt hurtigt ud af, at hvis man ikke gik fremad i køen, når den mindste millimeter viste sig, blev der sendt øjne og vrede blikke. Nogle spurgte, om man ikke gad stå i kø længere, sarkasmens verden åbnede sig lige der midt i slik himlen. Denne oplevelse er kilden til alt ondt!
Det er den oplevelse, der for evigt sætter ar i livet og udvikler sig til ventemonstre. Vi magter ikke længere at vente, tålmodigheden og den almene hensynstagen er væk. Og hvor pokker er den forsvundet hen? For jeg ved, den er der, jeg ved du besidder den. Jeg ved, at du sidder med mavefornemmelsen, der kunne gøre hverdagen nemmere for mange andre mennesker. Tålmodigheden der gør, at man lige holder den ekstra gang tilbage eller endnu vigtigere; accepterer at andre gør det.
Jeg oplever hver dag, at folk holder i kø. Christian den Fjerdes København er ikke skabt til så mange biler, det er et faktum. Bilisterne mener bare ikke, at det er deres bil, der er for meget. Det er alle de andres, og hvis de ikke flytter deres skrotbunke hurtigt nok, så skal der den ondtefløjtemig dyttes. Ikke bare lidt, men meget og kraftigt. Og gerne igen og igen og med en sådan konstanhed at det får Legos samlebånds produktion til at virke som anarkisme. Men til hvad nytte?
Det er jo almen viden, at de færreste synes, det er en super duper fed oplevelse at gå stå midt i krydset ved Jagtvej og Nørrebrogade, men det glemmer de folk, der holder bagerst i køen og alligevel ikke kunne nå med over lyskrydset. De dytter den på alle tangenter. Hvis man er den uheldige bilist med den stillestående Daihatsu, kan man være så ufattelig heldig, at man også bliver offer for en regulær tilsvining. Lige sådan for at man kan markere, at det ikke er nok problem, at man er gået i stå i Københavns travleste kryds, det er tilmed ens egen skyld.
Set sådan lidt fra sidelinien på min cykel er det jo en ganske fornøjelig oplevelse at overvære disse seancer, men hvis det var mig, der sad forrest i køen og skulle finde ud af, hvad fanden en kilerem egentlig er, så tror jeg det ville være mindre morsomt. Det, der dog irriterer mig mest, er lyden af den konstante dytten. Jeg forstår til stadighed ikke, hvad den skal til for. Jeg er sikker på, at folk godt selv ved, at de holder stille og kan garantere, at de helt sikkert ikke gør det med den intention at forsinke andre gode bilister i deres korstog for retfærdighed og hjemmelavede frikadeller.
Så kære medtrafikanter, kunne vi ikke vise lidt hensyn? Er det for meget forlangt, at vi udnytter det, der gør, at vi adskiller os markant fra primater, nemlig evnen til at tænke os om. Læg nu neandertalmanden lidt på hylden og tænk jer om, inden I næste gang smadrer næven i rattet for at markere jeres automobile suverænitet. Tak.
Set sådan lidt fra sidelinien på min cykel er det jo en ganske fornøjelig oplevelse at overvære disse seancer, men hvis det var mig, der sad forrest i køen og skulle finde ud af, hvad fanden en kilerem egentlig er, så tror jeg det ville være mindre morsomt. Det, der dog irriterer mig mest, er lyden af den konstante dytten. Jeg forstår til stadighed ikke, hvad den skal til for. Jeg er sikker på, at folk godt selv ved, at de holder stille og kan garantere, at de helt sikkert ikke gør det med den intention at forsinke andre gode bilister i deres korstog for retfærdighed og hjemmelavede frikadeller.
Så kære medtrafikanter, kunne vi ikke vise lidt hensyn? Er det for meget forlangt, at vi udnytter det, der gør, at vi adskiller os markant fra primater, nemlig evnen til at tænke os om. Læg nu neandertalmanden lidt på hylden og tænk jer om, inden I næste gang smadrer næven i rattet for at markere jeres automobile suverænitet. Tak.
