DVD

Dvd: RED

Oldboys action komedie med bl.a. Bruce Willis i hovedrollen

Dvd: RED
Dennis Stanley
Af Dennis Stanley 1. januar 2014

3 ud af 6 stjerner

Drengerøvs faktor: 90 %

(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor)

Intet ekstra materiale.

Til gengæld udkommer filmen i en kombi-pakke,

der indeholder både Dvd og Blu-Ray.

RED – Trailer

Det kan godt være at Danny Glover var ”Too old for this shit” allerede tilbage i 1987, men så er det jo godt at Bruce Willis, Morgan Freeman, Helen Mirren og John Malkovich stadig kan sparke røv, når det gælder. RED er en veloplagt action komedie for både drengerøve og pensionister.

Nordisk Film
Nordisk Film

 

Bruce Willis er den pensionerede CIA agent Frank Moses, der ikke helt kan indfinde sig med livet som pensionist. En sen nattetime bliver Franks hjem invaderet af et SWAT team. De destruerer hans hus og forsøger at slå ham ihjel, så han er tvunget til at flygte, for at redde sit liv.

Nordisk Film
Nordisk Film

 

Frank opsøger og får hjælp af sine gamle venner, soldater kammeraten Joe (Morgan Freeman), den skrupskøre Marvin (John Malkovich) og den coole skarpskytte Victoria (Helen Mirren). Sammen går de til modangreb på CIA, for selvom de er pensioneret, er de stadig sejere end selv de mest hårdkogte lejesoldater.

Nordisk Film
Nordisk Film

 

Sammen finder de ud af, at deres navne er på en dødsliste over personer, der er R.E.D. en forkortelse for; Retired Extremely Dangerous. En liste lavet af deres gamle arbejdsgiver; CIA. Der går da heller ikke lang tid før CIA agenten Cooper (Karl Urban), der leder efterforskningen, er i hælene på Frank og hans venner og så trækker de fire atter i arbejdstøjet.

Nordisk Film
Nordisk Film

 

RED er en lidt rodet affære, men vinder faktisk ved gensyn. Det er som at mødes med sine gamle klassekammerater, man ved ligesom på forhånd, hvad man kan forvente. Filmen har bestemt sine stjerne stunder. Især John Malkovich stjæler scenerne, som den paranoide Marvin.

Nordisk Film
Nordisk Film

 

RED tager heldigvis ikke sig selv særligt seriøst og derfor skal man som publikum heller ikke tage filmen for mere end den er; Et fjollet frikvarter i selskab med det grå guld. Der er allerede tale om en efterfølger og herfra kommer et bud på titlen: RED – The Reunion?

Teaser for fraklippede scener der er med i blu-ray udgaven af Star Wars: The Force Awakens

Læs også: Teaser for fraklippede scener der er med i blu-ray udgaven af Star Wars: The Force Awakens

The Voices [Anmeldelse]

Læs også: The Voices [Anmeldelse]