Connery

Duke Nukem Forever

It’s time to kick ass and chew bubblegum – and I’m all outta gum.

2 ud af 6 stjerner
tothegame.com - Duke Nukem Forever tothegame.com
Historiens måske allerstørste spilhelt (i hvert fald i denne skribents øjne) er tilbage. Aliens invaderer jorden og stjæler vores damer. Duke Nukem må derfor hoppe i sine læderstøvler, tænde en cigar og uddele øretæver på old school-fashion.
ANNONCE
tothegame.com - Duke Nukem Forever tothegame.com
Duke Nukem Forever (DNF) har været små 12-15 år undervejs og er en efterfølger til Duke Nukem 3d, der var et genialt FPS til PC’en tilbage i ’96. Udvikleren er ikke 3D Realms, selvom de har stået for de første 5-10 år af udviklingen, men i stedet Gearbox Software (Borderlands) og Piranha Games (Transformers: Revenge of the Fallen), hvilket ikke umiddelbart fik mig til at juble.

Indrømmet: Jeg er en kæmpe Duke Nukem-fan. Selvom jeg var blot otte år gammel, da jeg første gang satte Duke Nukem 3d i min PC, har jeg ventet i længsel på DNF. Men har ventetiden været forgæves?
ANNONCE
tothegame.com - Duke Nukem Forever tothegame.com
DNF er et simpelt First Person Shooter. Våbnene er gengangere fra DN3d, men nu kan man kun have to våben på sig af gangen (hvem fanden har fundet på det koncept?). Man kan pisse i pissoirer, kaste med lort, drikke øl og tage steroider – DNF er altså ligesom en tur på Daisy i provinsen.

I stedet for HP (health points) har man sit ”ego”, der tager skade, når man rammes. Dør man, kan man så vente omkring fem minutter, mens spillet loader og sender dig et godt stykke tilbage – frustrerende.

Heldigvis redder Duke lidt af spillet ved sine kvikke bemærkninger, mens AI’ens bemærkninger er så gennemgående stupide og umorsomme, at man får lyst til at skyde samtlige medspillere. Hvor humoren/mandschauvinismen var genial i DN3d, har Gearbox og Piranha Games simpelthen forsøgt så at gøre spillet så humoristisk, at det falder fuldstændig til jorden. Stakkels Duke.
ANNONCE
tothegame.com - Duke Nukem Forever tothegame.com
Loadingtiderne er generelt urimelig lange – især efter nutidens standarder – og det er med til at ødelægge spillet.

Ligesom andre FPS’er tilbage i ’90erne og ’00erne spiller man et par baner, hvorefter en boss skal nedlægges. Det fungerer som sådan okay, men originaliteten lader noget tilbage.

Der er nogle forskellige multiplayermodes, men heller ikke her kunne Gearbox og Piranha Games finde på noget nyt. Dog har de erstattet ”Capture the Flag” med ”Capture the Babe”, ”Deathmatch” er blevet til ”Dukematch” og ”King of the Hill” er blevet til ”Hail of the King”. Det er da lidt originalt. Og lidt sjovt.
ANNONCE
tothegame.com - Duke Nukem Forever tothegame.com
Suk. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, jeg havde smidt Duke Nukem 3d i maskinen. Spøg til side. Spillet er gyseligt. Teksturerne popper op alt for sent, monstrene er grimme, Duke er (desværre) grim og få af babesne har potentiale. Spillets grafik er simpelthen håbløst forældet i forhold til nutidens standarder. Øv.

Lyden er vel nogenlunde. Ud over den voldtægt, der er blevet udøvet på DN3d’s originale tema-sang/guitar-riff. Jeg fik faktisk ondt i maven, da jeg hørte introsangen til DNF første gang, fordi de har ændret på det originale team. Lydeffekterne og musikken i spillet er som sådan okay, men det trækker altså ned at ændre på en klassiker!
ANNONCE
tothegame.com - Duke Nukem Forever tothegame.com
Barnlig glæde, forventning og nostalgi. Sådan tænkte jeg, da jeg smed Duke Nukem Forever i min PS3. Disse tanker blev hurtigt erstattet af gråd, mavekramper og fortvivlelse. Jeg er ked af at sige, men DNF er elendigt. Jeg var selv en af dem, der tænkte: ”Ahh, så dårligt kan det ikke være for en inkarneret fan,” men det er det. Jeg har ventet på dette spil siden 1996 ”and all I got was this crappy video-game.”

Spillet er en hån mod Duke Nukem. Som FPS fejler det miserabelt på alle punkter. Alting er håbløst forældet. Der er vel ikke en eneste original tanke i spillet. Selv våbnene er de samme, som for 15 år siden. Helt ærligt.

Brug i stedet dine surttjente penge på. at støtte de hungersramte indbyggere i Østafrika, for Duke Nukem Forever er ikke fem flade ører værd.
ANNONCE
Karakter
Der gives karakter for henholdsvis gameplay, grafik, lyd og holdbarhed. Den samlede score er ikke en total af disse, men er anmelderens overordnede vurdering af spillet.

Gameplay: 3/6

Grafik: 2/6

Lyd: 2/6

Holdbarhed: 2/6

Samlet score: 2/6

Drengerøvsfaktor: 95%
Fakta
Titel: Duke Nukem Forever

Platform: PS3/Xbox360/PC

Genre: First Person Shooter

Udvikler: Gearbox Software/Piranha Games

Udgiver: 2K Games

Singleplayer: Ja

Online multiplayer: Ja

Udgivelsesdato: 10. juni 2011
ANNONCE
Duke Nukem Forever trailer
I samarbejde med
Spilanmeldelsen bliver leveret i samarbejde med Gamescribe.dk, som står for at levere spil til vores anmelder. 

Med Gamescribe.dk kan du leje dine spil billigt på nettet. Du beholder spillet, til du er færdig med at spille. Derefter sender du spillet portofrit tilbage. Når Gamescribe.dk modtager spillet retur, sender de dig et nyt.

Det er en nem måde, at prøve mange forskellige spil, uden at investere for mange penge i dem selv. Der er desuden ingen bøder og gebyrer. Læs mere om Gamescribe.dk og oprettelse her

Bemærk: 

Anmeldelsens karakter er ikke nødvendigvis Gamescribe.dk's vurdering af spillet. Karakteren gives 100% uafhængigt af samarbejdet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce