Du kan nu få vodka med smag af kaviar, og den er ikke helt billig
Det er ikke den, du skal hive frem, når der skal drikkes vodka-juice
Vodka med smag er på ingen måde noget nyt, men hvor vi er vant til, at det er smage i stil med citron eller vandmelon, så er der nu kommet en ny på markedet, som ikke smager af frugt.
L'Orbe er en vodka produceret på Perno Ricard's Absolut destilleri i Sverige, og udover vodka indeholder flasken også noget ret specielt - i midten af flasken er der nemlig et lille rør fyldt med kaviar, som gør, at vodkaen får en del af den unikke smag, som kaviar har.
Og nu vi snakker kaviar, så er det selvfølgelig ikke helt billigt. Faktisk koster en flaske med 20 centiliter over 1400 kroner, så det er altså ikke den flaske vodka, du skal hive frem, når der skal laves vodka-juice.
Ikke fordi jeg tror, at kaviar og appelsinjuice går specielt godt sammen alligevel..