Connery

Du kan genspille 42 års PAC-MAN historie i nyt opsamlingsspil

Pac-man Museum+ er landet på Game Pass

Pac-Man Museum er måske ikke det mest nyskabende opsamlingsspil i historien - og faktisk heller ikke det første - men en af de mest genkendelige spilkarakterer i verden forlader ikke scenen uden videre - og nu har Bandai Namco udgivet 14 mere eller mindre klassiske PAC-MAN spil, der strækker sig lige fra det allerførste Pac-Man fra 1980 (Det er 42 år siden) og til Pac-Man 256 fra 2015.

Normalt er den slags opsamlingstitler ikke noget vi bruger den store energi på. Men blandt platformene som den nye opsamling er udkommet på, finder vi Xbox Game Pass - og det betyder, at spillet rent faktisk er en gratis omgang nostalgi, for gamere der i forvejen betaler et abonnement til Xbox-servicen. 

ANNONCE
PAC-MAN Museum +

Blandt de forskellige spil, som alle kan tilgåes af Pac-Man fra en lille virtuel spillearkade, er flere af titlerne nogle, som ikke har været tilgængelig for gamere (på lovlig vis) i årevis. 

Pac-Man Museum + er ude nu på PlayStation 4, PlayStation 5, Xbox One, Nintendo Switch og PC. Spillet kan spilles gratis som en del af Xbox Game Pass-servicen - hvilket selvfølgelig er sjovest, hvis man er Xbox- eller PC-gamer. 

ANNONCE
Listen af spil i Pac-Man Museum+
  • PAC-MAN
  • SUPER PAC-MAN
  • PAC & PAL
  • PAC-LAND
  • PAC-MANIA
  • PAC-ATTACK
  • PAC-IN-TIME
  • PAC-MAN ARRANGEMENT Arcade ver.
  • PAC-MAN ARRANGEMENT CS ver.
  • PAC-MAN CHAMPIONSHIP EDITION
  • PAC Motos
  • PAC’N ROLL REMIX
  • PAC-MAN BATTLE ROYALE
  • PAC-MAN 256
Del

Seneste nyt

Annonce