Connery

Du får tykke børn, hvis du boller om sommeren

Forskningen har opdaget noget interessant.

I en artikel udgivet tidligere på måneden i Nature Medicine har forskere dokumenteret, at kulde forårsager en epigenetisk påvirkning af sædcellerne, så de øger aktiviteten af brunt fedtvæv i et undfanget barn.
Og kan vi få det en gang til og denne gang på dansk?
 

Lad og starte med en lille ordliste, inden vi går i gang med at forklare, hvorfor du bør bolle mere om vinteren.
De underlige ord

Epigenetik omhandler de faktorer, der påvirker hvordan vores gener udtrykker sig. 
Vores gener bliver nemlig påvirket af faktorer som alder, forurening, stress, depression, kemikalier, motion og åbenbart også kulde. 

Når vi bliver udsat for påvirkning af vores miljø, så kan det også påvirke vores gener og i den forbindelse også vores helbred. 
Det var den korte forklaring hvertfald.

Brunt fedt
Vores krop har forskellig slags fedtvæv: det brune og det hvide.
Det hvide er det fedtvæv, som oplagre overskydende energi og udgør kroppens fedtdepotter. De giver dig energi, men de giver dig også en tyk mave.

Det brune fedt fungerer derimod på en anden måde.
Dets funktion er ikke at bruges som energikilde, men i stedet til at holde os varme. 
Fedtvævet findes kun i små mængder og er ikke fordelt overalt i kroppen som det hvide, men i stedet på få udvalgte steder som nakkeregionen og kravebenene.

Når det brune fedtvæv aktiveres af kolde temperaturer, starter det en kaskade af begivenheder i kroppen, med henblik på at starte varmeproduktionen.
Det brune fedt bruger enorme mængder af energi under disse begivenheder, for at opvarme kroppen og det betyder, at nogle af vores deller også kan forsvinde i løbet af den proces.

Denne proces er så effektiv, at der forskes i hvordan vi kan gøre brug af processen til at bekæmpe fedme.

ANNONCE
Du får tykke børn, hvis du boller om sommeren

Hvorfor skal du bolle mere om vinteren?

De schweiziske forskere bag artiklen fra Nature Medicine undersøgte bl.a. at kuldepåvirkning af mandlige mus før parring førte til forbedret systemisk stofskifte, mens kuldepåvirkning af kvindelige mus ingen effekt havde.

Den aha-oplevelse førte forskerne til at undersøge det samme i mennesker, hvor resultaterne blev yderligere bekræftet.
Kuldepåvirkning af mænd inden sex forårsager en epigenetisk påvirkning af sædcellerne, så barnets brune fedtvæv er mere aktivt og det betyder bl.a. at barnet er bedre til at bekæmpe kulde og har en lavere chance for at blive overvægtig.

Ved at undersøge 8.400 voksne forsøgspersoner, der var født mellem juli og november på den nordlige halvkugle (altså dem der blev undfanget i vintermånederne), fandt forskerne frem til, at de havde mere brunt væv end forsøgerpersoner, der blev født mellem januar og juni.

Og ved at undersøge afkommet af de mus, der blev udsat for kuldepåvirkning, fandt forskerne frem til, at afkommet tog mindre på, når de spiste en fedtrig diæt.

ANNONCE
Du får tykke børn, hvis du boller om sommeren

Hvad med de børn der bliver født om vinteren?

Det varme sommervejr gør da også, at der ikke er meget andet at tage sig til end at dyrke sex og hente kolde drikkevare fra køleskabet, så det er naturligvis ikke verdens undergang, hvis du ikke har fulgt forskningen, da du sidst duskede din partner. Især hvis der ikke kom en bambino ud af det.

Der er også nogle fordele ved at undfange om sommeren og føde om vinteren. 
Kvinder der føder om vinteren har en lavere sandsynlighed for at udvikle en fødselsdepression og så er der en tendens til, at en sundere fødselsvægt for babyen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce