Connery

Drukferier

Hvad skal der blive af de unge mennesker der rejser til syden og drikker sig fra sans og samling??

De danske ungdomsrejser går amok
Drukferier
Vi har hørt det igen og igen, rapporter fra det nærmest krigshærgede Sydspanien eller Sunny Beach i Ungarn. Purunge piger der lige har fået deres fine studenterhue sat på hovedet efter 3 års hårdt slid, hvor de ikke har været i nærheden af en flaske alkohol. Pludselig klæder de sig udfordrende og danser spritstive rundt i et inferno af sex, drugs and rock 'n' roll.

Umiddelbart en helt forfærdelig cocktail som verden aldrig har set mage til. Bortset selvfølgelig fra vores forældres generation, der i den grad også gav den gas. Eller da denne artikels skribent var ung og tog til Calella, Llorret del mar eller Ibiza. Jeps, det var præcis det samme. Nogle blev fulde, nogle blev nøgne, nogen tog billeder og nogle fik kønssygdomme. Og lur mig om der ikke også var nogle der kom til skade.

Så nu har vores altid årvågne kulørte formiddagspresse taget fat om dette åbenlyse problem og det er vigtigt. For de unge er jo helt ude af trit med virkeligheden. Det der fest og alkohol er sooo last season!

Hvorfor skal dette darwinistiske udskillelsesløb pludselig pustes op til noget det ikke er. De her drukferier er guds undskyldning for at sortere de dummeste fra. Det har fungeret så glimrende i så mange år. Folk har drukket sig fra sans og samling og det har ikke rigtig haft nogen konsekvenser.

Men connery stopper ikke her, vi er effektive, vi graver og vi er yderst ihærdige! For problemet strækker sig langt længere end bare til Spaniens Costa Brava hvor de unge boltrer sig. Vi har opdaget at dødstallet blandt danskere er urimeligt højt på steder som Marbella og Harzen. Steder der er danskerkolonier, hvor det danske folk igennem generationer er blevet tørret i røven af timesharehajer og har drukket litervis af jägerschnaps og sangria. Dødstallene i disse kolonier er helt sindssyge.
ANNONCE
Drukferier
Øjenvidneberetninger fortæller om uhæmmet druk, om dans til den lyse morgen og seksuelt samkvem på tværs af national identitet. Vi har snakket med Henning (Henning er et opdigtet navn, hans rigtige navn er kendt af redaktionen), der fortæller, at det er nærmest hverdag at der falder en dansker fra i Marbella, hvor han bor. Han beretter om grisefester og vilde ture til både banko, pileflet og vingårde. Det lyder umiddelbart harmløst, men Henning fremhæver også alderen som en hyppig dødsårsag. Igen en forbindelse til ulykkerne i Sunny Beach og i Lloret del Mar, alderen. Det er purunge piger der smider tøjet til ungdomsfesterne og nu hævder Henning altså at alderen også spiller en rolle i Marbella.

Men hvad er det der gør at vi smider hovedet så snart vi kommer udenlands? Eller gør vi det? Er det ikke bare et spørgsmål om at pressen har en trang til at forarge. Helt ærligt, så jeg kender sgu ikke mange 18-årige der drager syd på for at få en fest, der vil mene at der bliver mindre fest af at der er et par piger og drenge der smider tøjet i forskellige drukkonkurrencer.

Kære Ekstra Bladet, BT, og hvad de kulørte blade med billeder ellers end måtte hedde. Få nu fingeren ud af moralens røvhul. Lad de unge feste. Hvad med '68-generationen? Hvad med at lege doktor i børnehaven? Lad nu de unge feste og more sig. Vi har alle sammen gjort noget ekstremt, noget der er gået over en grænse. Det er en del af en udvikling, vi alle skal igennem. De rejser har eksisteret i årtier og før dem var der grisefester på Mallorca og så videre. Giv os nu bare lov til at feste igennem og så brug billederne af de purunge nøgne piger der hvor de gavner. Som brænde på det bål der er jeres beskidte fantasi når I er alene hjemme!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce