Gear

Drengerøvens ønskeliste

Genstande enhver drengerøv bør have i sit herrepalads.

Drengerøvens ønskeliste
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 20. august 2012

Jeg har på vegne af Connery givet mit bud på de ting, en rigtig drengerøv bør have i sit hjem. Hvis du ikke allerede ejer disse ting, så er der heldigvis ikke så lang tid til jul..

224379

1) Mud, Sweat & Tears

Man må ikke være foruden Bear Grylls’ selvbiografi Mud, Sweat & Tears. Mr. Survival aka. Mr. Fiss’ aka. Hr. ’jeg-æder-alt-på-tv-uden-at-brække-mig’, er det ultimative eksempel på en rigtig mand og hans historier fra sit liv bekræfter kun hans status i drengerøvens øjne.

224380

2) Webergrill

Rigtige mænd skal have muligheden for at stege sig selv en saftig 550 g steak når lysten nærmer sig. Webergrillen er det ideelle valg til denne idé, og så en grilltang i rustfri stål. Man skal endelig ikke gå bananas med at købe ekstraudstyr og andet lir – det er overflødigt, uhandigt og umandigt. Stegetermometer? En mand ved, hvornår bøffen er klar og så videre. Understand?

224381

3) Surroundsound-anlæg

At høre lyd fra fladskærmen er som at lytte til bedstemors fortællinger fra barndommen. Det duer bare ikke. Drengerøven må hoste op til et værdigt anlæg, som består af en ordentlig omgang højttalere og et svin af en subwoofer. Kniber pengene kan man nøjes med to højttalere, men sub-svinet er et must.

224382

4) Fladskærm

Det siger jo lidt sig selv, men en rigtig mand stiller sig ikke tilfreds med noget som helst under 32 tommer! Et fjernsyn med et bagparti er som at se Carl Mar Møller i balletskørt. Det spiller bare ikke.

224383

5) Blu-ray

Man kan heller ikke komme udenom filmafspilleren, og det er ikke længere en ruinering at købe de blå skiver. Drengerøven går op i høj HD kvalitet, og en Blu-ray afspiller er simpelthen en af de bedste investeringer. Maskinen kører endda DVD-skivernes kvalitet op på et højere plan, så denne lille vidunderlige maskine bør stå på sin plads i dit hjem. Som tilbehør skal man gerne have 50+ blu-ray skiver, så denne badboy ikke bare står til pynt.

224384

6) Pumping Iron

Verdens fedeste dokumentar! Filmen følger Schwarzenegger, Lou Ferrigno og andre bodybuildere i deres jagt på at blive Mr. Olympia. Schwarze jagter den sjette titel i træk og dokumentaren byder på de vildeste scener fra deres syge træning. En rigtig drengerøvsfilm, som skal have sin stamplads på din hylde!

224385

7) FIFA Street

Konsollen er ligegyldig, bare dette spil er at finde hos dig!

224386

8) Tøj

Klædeskabet skal ikke være overfyldt men besidde en præsentabel omgang flotfyrsskjorter, t-shirts, sweatshirts og andre klæder. Der skal være lidt til byturene, til en afslappet hjemmeaften og til jobbet eller jobsamtalerne.

224387

9) Filmplakat(er)

Der findes et utal af fede plakater fra filmhistorien, og der skal helst hænge en af slagsen på din væg. Undertegnede har selv The Terminator og The Godfather hængende, som uden videre forklaring udstråler ægte drengerøvsstemning i bedste vintagestil.

224388

10) Barstemning

En rigtig drengerøv skal have mulighed for at bikse en lækker drink sammen til gutterne eller damen. Derfor skal man gerne have et lille ’lager’ af spiritusflasker, lidt forskellige glastyper og selvfølgelig en shaker til at ryste de onde martinier sammen.

224389

11) Køkkengrej

En rigtig mand kan finde ud af at lave god mad, og for at lave god mad skal man have en god omgang køkkengrej i huset. Bl.a. gryder, pander, knive og andre vigtige elementer som du selvfølgelig skal kunne trylle en fornem ret frem med.

224390

12) Værktøjskasse

Du skal kunne reparere når som helst, hvad som helst og hvor som helst. Om det så bliver med gaffatape er ikke af nogen betydning, du skal i hvert fald bare have de essentielle værktøjer i orden. Ikea-skabe kan være et helvede at samle, men en rigtig drengerøv siger: Game on!

Er du en drengerøv? Kom gerne med flere forslag!

224391

Roborocks nyeste flagskib er ultratyndt, ultraintelligent – og lige på vej til Danmark

Læs også: Roborocks nyeste flagskib er ultratyndt, ultraintelligent – og lige på vej til Danmark

Google Pixel 9a rammer Danmark med stærkt kamera, AI og lang batteritid til skarp pris

Læs også: Google Pixel 9a rammer Danmark med stærkt kamera, AI og lang batteritid til skarp pris