Connery

Dream House - Ude godt, men hjemme værst

Stemningsfyldt thriller med Daniel Craig, Rachel Weisz og Naomi Watts.

2 ud af 6 stjerner
Det starter så godt, da en lykkelig familie flytter ind i deres drømmehus. Will (Daniel Craig) og Libby (Rachel Weisz) er lykkeligt gift og har to små døtre. Will er en succesrig redaktør for et magasin, men har valgt at sige sit job op for, at fokusere mere på sin familie. Idyllen bliver dog kort, da familien pludseligt finder ud af, at der er blevet begået en frygtelig forbrydelse mod den familie, der boede der før. Tilsyneladende er gerningsmanden, Peter Ward, stadig på fri fod og er nu vendt tilbage til huset, for pigerne siger, at de har set en mystisk mand udenfor deres vindue. Som Will graver dybere ned i fortiden opdager han en chokerende sandhed og må stå ansigt til ansigt med en fortid og personer han for længst havde fortrængt.
ANNONCE
Nordisk Film - Dream House - Ude godt, men hjemme værst Nordisk Film
Det starter så godt. Dream House er stemningsfyldt og godt castet. Det er vidst det bedste man kan sige om den film. Dream House ender nemlig desværre som et perfekt eksempel på, hvordan man ikke skal skrue en thriller sammen. Det er ikke fordi filmen er decideret dårlig. Den er bare vanvittig forudsigelig, hvilket gør den ret kedelig. Åbenbart er det filmselskabet Morgan Creeks skyld, at filmen fejler. De overrullede veteraninstruktøren Jim Sheridan og fyrede ham, efter en negativ testvisning. Herefter klippede de hele filmen om og ødelagde eftersigende en ganske god lille gyser. Marketingen var heller ikke meget bedre. Her valgte man, at afsløre stort set alle twistene i filmen, hvilket resulterede i at instruktøren, Daniel Craig og Rachel Weisz efterfølgende nægtede at lave promovering af filmen.
ANNONCE
Nordisk Film - Dream House - Ude godt, men hjemme værst Nordisk Film
Der er ikke så meget andet at sige om filmen end at med mindre man er stor fan af Daniel Craig eller bare ikke kan få nok af psykologiske thrillere, så er der ikke megen grund til at spilde 90 minutter af sit liv på denne film. Så se hellere The Girl With The Dragon Tattoo, der også har Craig i hovedrollen og er 10 gange mere uhyggelig end Dream House.
ANNONCE
Drengerøvsfaktor: 30%
 
Teknisk information:
Original titel: Dream House
USA, 2011
Instruktør: Jim Sheridan
Medv.: Daniel Craig, Rachel Weisz, Naomi Watts, Elias Koteas og Marton Csokas
Genre: Drama/Mystery/Thriller
Billedformat: 2.40:1
Lyd: Dolby Digital 5.1/DTS
Længde: 88 min
Video premiere: 17. april 2012
Distributør: Nordisk Film
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce