Tv
Dragonstone slår rekorden som mest sete seriepremiere i Game of Thrones
Sæson 7 liner op til endnu et sikkert hit.
I går fik sæson 7 premiere med det første afsnit Dragonstone, som var så længe ventet hos fans, at HBOs hjemmeside crashede midt under premieren. Som altid bliver 'sluserne' åbnet for alle lande på samme tid, hvad angår premiere på afsnittene, og det kunne den kære hjemmeside ikke lige klare – så flere folk måtte lige vente lidt ekstra tid på et par teknikere med sved på panden.
Serien blev derfor skudt i gang igen med stil, men den største succes for HBO og skaberne af serien var dog, at det blev den største sæsonåbning nogensinde.
Åbningsaftenen fik et svimlende højt seertal på 16,1 millioner mennesker! I følge officielle tal fra sidste år har åbningsaftenen slået 2016s aprilpremiere med hele 50 procent. Det er noget af en fantastisk udvikling!
Men hey, sæson 6 var også helt eminent, så forventningerne til sæson 7 var også tårnhøje. Premieren på sæson 7 præsterede også at have de højeste antal af seere siddende foran 'skærmen' på samme tid.
Nu venter vi så bare på næsten mandag! Læs desuden vores anmeldelse af første afsnit her – Dragonstone.