Gaming
Dragonball Xenoverse 2 [Anmeldelse]
Større univers, mere gameplay.
Den klassiske mangategneserie Dragon Ball fik sit første gennembrud tilbage i 1984 og har siden da fortryllet flere generationer med sine skæve, sjove og barske fortællinger om Gokus hektiske liv. Størstedelen af mine tidlige teenageår blev tilbragt sammen med en god kammerat klistret til skærmen, to ps2-sticks i hånden og Dragon Ball Z Budokai på skærmen eller med en af de 42 illustrerede bøger i hånden. Siden da har jeg holdt barndommens glæde ved lige og nu er der endelig kommet nyt fra universet på spilfronten.
Dragon Ball Xenoverse 2 er efterfølgeren til Xenoverse, som på mange måder midner om hinanden i gameplay. Forskellen ligger mest af alt i en enorm udvidelse af universet og spillets dimensioner er syv gange større end det tidligere spils famøse Toki-Toki City. Selve historien i spillet fortsætter cirka to år efter hændelserne i etteren, og man har nu en custom character, som er blevet en del af Time Patroller-gruppen – hvad enten man bare kører story mode eller vil udfordre andre selvstændigt eller i grupper på online mode.
Klassisk storyline vendt på hovedet
Har man ikke stiftet bekendtskab med Xenoverse-konceptet, så er franchisen et spændende afbræk af den klassiske, kronologiske fortælling, man ellers normalt udspiller – her er tidslinjen gået i stykker, og man skal ind på forskellige punkter i de historiske scener for at rette op på fejlene og gøre tidslinjen rigtig igen. Dette giver en fantastisk nyskabende tilgang til det klassiske DBZ-univers og sørger desuden for, at man ikke blot skal gennemleve samme procedure om og om igen. Historien er ikke bjergtagende og overvældende, men underholder alligevel tilpas nok til at man får fyldt sin trang til det klassiske univers med tilbagevendende missioner i tidslinjen – samtidig med nogle nytænkende og anderledes måder at gribe DBZ-konceptet an på.
Xenoverse skiller sig meget ud fra mængden og har et meget ambitiøst plot, som ikke længere handler om at samle kapsler med kræfter og genleve den historiske kronologi. Man skal udføre diverse opgaver over hele linjen – alt fra at slæbe mælkeflasker som træning til at skubbe ubudne gæster ud af tidslommen. Desuden er kampsekvenserne efter min smag den perfekte kombination af gameplay fra tidligere konsoller og nymoderne teknikker – man får den samme MMO-struktur på kampsekvenserne, men i en væsentligt bredere og mere dybdegående kampscene. Man står ikke længere bare face-to-face som Tekken, eller flyver forvirret rundt i Battle of Z – kampstillingerne er afstemt og vanvittigt underholdende.
Strategi er nøglen
Et af de største trækplastre i Xenoverse 2 er, at man skal være mere strategisk end blot hurtig på tasterne. Man har et væld af muligheder for at udvikle på sin custom-karakter i løbet af spillet og får en lang række udfordringer, som virkelig tester dine evner på godt og ondt. Man kan sagtens bare kaste modstanderen ud i de mere eller mindre autogenerede slyngture, men det vinder man ikke af i det lange løb – her skal teknik, grundprincipper og rigtigt udstyr med i overvejelserne. Der er langt flere muligheder for super og ultimate attacks, som kan kreeres gennem en lang række nemme såvel som avancerede kombinationer.
Den meget flyvende kampsekvensering har dog også sine skavanker, da kameraet virkelig gerne vil være, hvor action-delen foregår – det resulterer ofte i nogle uheldige forbier, eller lidt kluntede fejl i opstillingen. Grafikken derimod har en fin balance mellem skarpe effekter og de bevidst ’kluntede’ tegnestrøg, som skal gøre universet mere tro mod de klassiske tegnestrøg.
Samlet set er Xenoverse et værdigt bud på Dragon Ball-franchisens fortsatte æresrunde på den nye konsol og spillet bugner af muligheder for kampsekvenser, historiefortællinger og ikke mindst en fantastisk nostalgisk oplevelse krydret med fede variationer.
Udgiver: Bandai Namco Entertainment
Konsol: Ps4, Xbox One, PC