Dragon Ball-fans: Nyt overlevelsesspil teamer dig og dine makkere op mod DB-skurke
Kan du klare skurken?
Fans af Dragon Ball får sig snart en på opleveren i form af et nyt spil, der går lidt anderledes til værks på franchisen.
Spillet, som er blevet døbt Dragon Ball: The Breakers, kører et online-format i stilling, som minder meget om et klassisk survival-koncept.
I en gruppe af syv spillere bliver man transporteret til en mystisk land, som går under navnet Temporal Seam.
Som en af ‘Overleverne’ er målet, at man skal overleve den ottende spiller, som tager rollen som en af universets ikoniske skurke - vi snakker eksempelvis Majin Buu, Cell og Frieza.
Skurke-karakterens mål er så at eliminere alle syv spillere, inden de finder en Super Time Machine, som kan hjælpe dem med at flygte fra stedet.
Og det bliver hurtigt et kapløb med tiden, da skurken blot bliver mere og mere magtfuld løbende, og overleverne skal så forsøge at finde våben og forsvarsredskaber rundt i landskabet.
Spillet bliver lanceret på tværs af platforme i løbet af 2022 på Sony PlayStation 4, PlayStation 5, Nintendo Switch, Microsoft Xbox One, Xbox Series X/S og PC.