Film

Dræberdukken er tilbage – første teaser til “M3GAN 2.0”

Megan er ude med riven igen.

Dræberdukken er tilbage – første teaser til “M3GAN 2.0”
Foto: Universal Pictures
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 3. februar 2025

Den dræbende techno-dukke, der charmerede og skræmte biografgængere verden over i 2023, er tilbage. Den første teaser til M3GAN 2.0 er landet, og som den selvsikre dræberdukke selv proklamerer i klippet: “This bitch is back.”

Læs også: 8 dage i rummet blev til 8 måneder: Nu skal astronauterne lære at gå igen

Efter den første M3GAN overraskede ved at omsætte sine beskedne 12 millioner dollars i produktionsomkostninger til hele 180 millioner dollars globalt, var det kun et spørgsmål om tid, før en fortsættelse blev en realitet. Og nu er den her – eller i hvert fald på vej.

En ny dukkedyst venter

Selvom den korte teaser ikke afslører meget om handlingen, lover den, at M3GAN stadig er både sarkastisk og skræmmende. Denne gang ser det dog ud til, at hun ikke er den eneste livsfarlige dukke i byen.

I M3GAN 2.0 vender Gemma (Allison Williams), skaberen af M3GAN, tilbage for at genoplive den originale dukkes AI-program. Men denne gang står hun over for en ny konkurrent: Amelia, en avanceret dræberdukke skabt af en militær-entreprenør.

Mens Amelia lanceres som det ultimative teknologiske våben, ser Gemma kun én løsning – at bringe M3GAN tilbage og lade de to dukker kæmpe om dominansen. Hvis den første film lærte os noget, er det, at M3GAN ikke er en, man bør undervurdere.

Samme team bag fortsættelsen

Bag kameraet finder vi igen instruktør Gerard Johnstone og manuskriptforfatter Akela Cooper, der begge var med til at gøre den første film til en succes. Producent Jason Blum og hans Blumhouse-hold er naturligvis også tilbage for at sikre, at M3GAN 2.0 lever op til forgængerens kombination af horror, humor og techno-mareridt.

Hvis du er klar til endnu et opgør med den sarkastiske dræberdukke, så sæt kryds i kalenderen – M3GAN 2.0 rammer biograferne den 26. juni. Indtil da kan du få et smugkig på den nye teaser her:

10 film med uventede cameos du nok missede

Læs også: 10 film med uventede cameos du nok missede

Missede du dette sleeper-hit: “Road House” med Jake Gyllenhaal er et remake med muskler og tvivl

Læs også: Missede du dette sleeper-hit: “Road House” med Jake Gyllenhaal er et remake med muskler og tvivl