Film

Don’t Worry Darling: Florence Pugh og Harry Styles seneste film er klar til streaming

Alice i sci-fi-land?

Don’t Worry Darling: Florence Pugh og Harry Styles seneste film er klar til streaming
Don't Worry Darling - Hbo Max
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 7. november 2022

Den dystopiske psykologiske thriller Don't Worry Darling var kort en tur forbi biograferne i sensommeren 2022, og mens det ikke var en film, der fik vores anmelder helt op i skyerne, er den muligvis alligevel et kig værd, nu hvor den er landet på streaming – Især hvis du i forvejen har gang i et HBO Max abonnement på grund af House of the Dragon…

Alice (Pugh) og Jack (Styles) bor i Victory, en eksperimenterende firmaby, der huser de familier, der arbejder på et hemmeligt projekt kendt som "Victory Project". Den samfundsmæssige optimisme og idyl fra 1950'erne gennemsyrer alle aspekter af dagligdagen i den utopiske ørkenby. Lederen af det lille samfund er projektets administrerende direktør, Frank (Pine), der både fungerer som en visionær forretningsmand og motiverende livscoach for beboerne.

 

Trailer: Don’t Worry Darling

Don't Worry Darling - HBO Max
Don’t Worry Darling – HBO Max

Mens ægtemændene tilbringer hver dag i Victory Projects hovedkvarter, hvor de arbejder på "udviklingen af progressive materialer", nyder deres koner den luksus og de udskejelser, som deres samfund har at byde på. Livet er perfekt, og ethvert behov bliver opfyldt af virksomheden. Alt de beder om til gengæld, er diskretion og uforbeholdent engagement i "sagen". Men da den idylliske facade begynder at revne, og noget langt mere uhyggeligt lurer under den attraktive overflade, begynder Alice at sætte spørgsmålstegn ved, hvad de egentlig laver i Victory – og hvorfor. Hvor meget er hun villig til at risikere for at afsløre, hvad der i virkeligheden foregår i deres lille paradis?

Don't Worry Darling er en visuelt imponerende psykologisk thriller fra instruktør Olivia Wilde. Florence Pugh og Harry Styles leverer flotte præstationer med en fantastisk rollebesætning bag sig: Gemma Chan (Crazy Rich Asians), KiKi Layne (The Old Guard) og Chris Pine (All the Old Knives), Nick Kroll (How It Ends), Sydney Chandler (Pistol), Kate Berlant (Once Upon a Time… In Hollywood), Asif Ali (WandaVision), Douglas Smith (Big Little Lies), Timothy Simons (Veep) og Ari'el Stachel (Respect the Jux).

Filmen er baseret på screenplay af Katie Silberman, baseret på en historie af Carey Van Dyke, Shane Van Dyke og Silberman.

Joker er tilbage: Fra i dag kan du streame Folie À Deux

Læs også: Joker er tilbage: Fra i dag kan du streame Folie À Deux

Yellowstone slutter i weekenden – men Beth og Rip fortsætter Yellowstone-ånden

Læs også: Yellowstone slutter i weekenden – men Beth og Rip fortsætter Yellowstone-ånden