Super Bowl var ikke det mest spændende der skete over weekenden, i hvert fald ikke hvis du spørger de mange små privatinvestorer, der sidder og leger med cryptovaluta.
Dogecoin ramte rekordhøje priser over weekenden – og i særdeleshed over søndag nat. Her nåede Dogecoin sin hidtil højeste pris på $0.087.
Den imponerende stigning af cryptoen blev godt hjulpet på vej af Elon Musk, der på Twitter hyggede sig med at poste et væld af Dogecoin kærlighedserklæringer – godt hjulpet på vej af bots, reddit-brugere og endda Snoop Dogg, der trollede med, ved at kalde sig Snoop Doge.
I løbet af natten nåede cryptoen et dump til 0.063, men er i skrivende stund igen på vej op mod 0.08.
Spekulationen i Dogecoin tog for alvor fart, da Wallstreetbets-sagen omkring Gamestop var på sit højeste i midten af januar – her opstod der en splitbevægelse, der lavede kampagner for at investere i memecryptoen Dogecoin.
På daværende tidspunkt var valutaen nede i en værdi på under $0.001.
Valutaen har altså givet et afkast på mere end 1300 procent over den seneste måned.
Mens det hele virker som en fantastisk fest, bør man være varsom med Dogecoin. Modsat Bitcoin og mange andre alt-coins, er Dogecoin ærligt lidt af en joke, og valutaen kan mines i det uendelige, og derfor er der ikke de samme mekanikker i spil, som ved eksempelvis Bitcoin.