Dødsdruk Paranoia
Du var i byen i går. Du drak for meget. Du drak alt for meget. Hele aftenen kommer tilbage i små bidder, men du kan mærke der mangler noget.
En usikkerhed skærer dybt i maven og den er værre end fysiske tømmermænd nogensinde kunne være. Sagde jeg noget dumt? Gjorde jeg noget dumt? Kom jeg op at slås? Hvad fanden lavede jeg egentlig i går?
Du prøver kronologisk at spille aftenens begivenheder igennem i din indre hukommelses-biograf. Vi startede der, så gik vi derhen. Hvordan kom jeg overhovedet hjem?! Det føles som om en anden har lånt din krop og nu står du til ansvar for hans ukendte gerninger.
“Du er usikker og du er har en følelse af ulykke og ensomhed uden egentlig at vide hvorfor”
Du griber telefonen og tjekker dine opkald og sms’er fra natten. Listen er heldigvis tom.. Vent hvorfor er den tom? Hvorfor har vennerne ikke skrevet “Tak for i aften”? Var vi oppe at skændes? Sagde jeg noget der fornærmede dem? Du sender et par beskeder ud til de nærmeste “Hey, tak for i aftes, det var pisse sjovt..” – Teksten er en løgn. Du har ingen idé om aftenen var god, men du har brug for at få følere ud og se om de svarer.
Du fornemmer en kold vind skyde igennem dig, maven kramper sammen og du styrter mod toilettet for at tage afsked med den sidste alkohol i maven.
Vennerne har stadig ikke skrevet tilbage.. For helvede.. Du bliver mere og mere sikker på noget er helt galt. Du kan ikke sætte en finger på det, men din mave siger dig at noget slemt er sket og det aldrig nogensinde bliver godt igen.
Vi snakker ofte om tømmermænd, de fysiske og de moralske, men vi taler sjældent om de indre tømmermænd der sætter sig som en dyb efterfest depression.. Dødsdruk Paranoiaen!
Når vi fylder kroppen med alkohol giver vi os selv en forgiftning. Jo mere alkohol, jo mere forgifter vi kroppen. Vi bliver opstemte, udadvendte og glemmer alle problemer. Vi bliver en forstærket og til tider opblæst version af os selv.
Alkoholen øger kunstigt vores dopamin og serotonin niveauer og gør verden til et midlertidig bedre sted. Problemet er bare at kroppen holder op med selv at producere de vigtige stoffer mens du drikker. Derfor vågner du op i dysfori der trækker dybe spor til depression og angst.
Du er usikker og du er har en følelse af ulykke og ensomhed i kroppen uden egentlig at vide hvorfor. Du har ikke lyst til at gå nogen steder eller at gøre noget som helst.
Det eneste der kan redde dig er tid.. I løbet af dagen begynder kroppen igen at fodre dig med serotonin og langsomt får du det bedre.
Telefonen ringer. Det er vennerne der vil høre om du kommer over spiser en pizza. Alt er godt…
