Connery

DM i freestyle-ski

Det var god stil, da danmarksmesterskaberne i frestyle-ski løb afsted i Avoriaz, Frankrig.

DM i freestyle-ski
De sidste 10 år (ca.) har danmarksmesterskaberne i freestyle ski fundet sted i Val Thorens i de franske alper. Med tiden er franskmændene i byen dog blevet så pengegriske, at arrangørerne ikke kunne sætte et banner op, lave en reklame eller slå en skid uden der stod en rødvinsdrikkende, frølårsædende flûte-gnasker med en faktura i hånden til dem.

Det blev under stort drama belsuttet, at DM skulle flyttes til en anden destination på trods af den tradition, der havde etableret sig i alpebyen. Så det var farvel til Tex Mex-Bar, Diskotek Malaysia og Underground, Rhum Box, Tango og Café Snesko og goddag til "The Place", som ligger i den nye, mindre kendte, destination, Avoriaz, der ligger lige på grænsen til Schweiz.

Nu er arragementet afholdt og det kan konstateres, at det var en klog beslutning. DM 2005 blev det mest succesrige danmarksmesterskab i freestyle-ski og snowboard til dato! Ikke nok med, at pisterne, hoppene, half-pipen og handrails'ne var en professionel skiløber værdig, dette DM var også det arrangement med det tilsyneladende højeste niveau nogensinde. Konkurrencen om podie-pladsen har i lang tid været præget af nogen ensformighed med skiløbere som Nikolaj Vang, Kristian Ussing, Michael Fugmann, Rolf Petersen og Anders Bjørndahl (De gamle hajer), der i alle konkurrencer sikrede sig top-placeringer - Det er slut nu!
ANNONCE
DM i freestyle-ski
I år kom en lang række af nye unge navne med i konkurrencen, der, i det fantastiske franske påskevejr, nærmest syntes at blomstre med nyt talent, nye idéer, nye tricks og endnu større styrt! Trickene, der blev sat, var bl.a. switch 360, unnatural 360, 540, 720, cork 720, rodeo 540, backflip, 900 (See trick-forklaring nederst i denne artikel) og den mindre kendte zero-spin, hvor skiløberen hopper baglæns ud over hoppet, flyver baglæns gennem luften og lander baglæns (Meget teknisk svært trick).

Snowparken, som konkurrencen blev holdt i, havde en lang række af fede features. Flere hop og rails end før set til et DM og hoppene varierede i størrelse fra små 10-meter kickers til den største kicker i bunden af parken, der var en 60-70 footer, ca. 20-22 meter.

Som skiløbet udvikler sig i Danmark med flere og flere medlemmer af danske skiklubber og sådan som det danske freestyle mesterskab vokser på - er det et tydeligt tegn på en stigende interesse for denne sne-sport. Deltagertallet er næsten fordoblet fra år til år gennem de sidste 3-4 år (I kategorien "slopestyle") og trickene nærmer sig mere og mere et internationalt niveau (selvom der stadig er et stykke igen). Jeg kan kun opfordre jer herinde til at tage et kig med til næste DM, der igen bliver i Avoriaz næste år. Det gælder også pigerne. I år var der kun 3 deltagere, så der var sikret podiepladser til alle deltagerne! DM 2006 bliver afholdt i vinterferien for at sikre bedre sne-forhold.
ANNONCE
DM i freestyle-ski
Trickliste:

180, 360, 540, 720, 900, 1080 osv...

Tallet indikerer det antal grader, skiløberen spinner rundt om sig selv i luften. En 180 er altså en halv rotation til baglæns landing, en 360 er en hel rotation i luften, 540 halvanden rotation til baglæns landing

Cork

Et "corked" trick er meget svært at lave. De fleste skiløbere laver trickene "straight". Hvordan det fysisk kan lade sig gøre at "corke" et trick er svært at forklare, men der er tale om, at skiløberen i løbet af sin rotation, i f.eks en 720, kommer til at hænge helt sidelæns i luften så hovedet peger i modsatte retning af flyve-retningen - en del af tricket er selvfølgelig at man kommer tilbage "on-axis" og lander normalt og ikke sidelæns!

Switch

Sæt "switch" foran en trick, f.eks. 180, 360 eller cork 360, cork 540 osv., da betyder det, at tricket udføres ved at køre baglæns udover hoppet. Switch 180 er altså en halv rotation med baglæns afsæt og forlæns landing, switch 360 er baglæns afsæt, en hel rotation og baglæns landing osv. osv..

Unnatutal

Sæt unnatural foran et af ovenstående tricks f.eks switch cork 540. Unnatural vil sige at du i luften roterer den modsatte vej af, hvad er naturligt for dig. De fleste højrehåndede vil f.eks. rotere som standard mod venstre. At rotere den modsatte vej kan eksempelvis sammenlignes med at kaste en bold med venstre hånd, når man er højrehåndet - meget svært.
ANNONCE
DM i freestyle-ski
Rodeo 540

Svært at forklare, skal ses. Det tættest man kommer på en forklaring, er, at det svarer til en baglæns saltomortale med en halv skrue. Man lander altså baglæns. Forskellen er blot at man i en ægte rodeo hænger en smule sidelæns i luften og på den måde alligevel ender med at rotere skiene 540 grader og ikke kun 180..... Jah, det er sort... Dette trick kan blandes sammen med switch og unnatural.

Backflip

En baglæns saltomortale. Kan også udføres switch.

Nu burde du vide nok til at komme ud og komme igang! En god idé er at træne alle disse trick på et hop man bygger uden for pisten i den dybe sne. Så brækker du ikke ryggen i første forsøg. Så se at komme afsted, få købt dig et par twin-tip ski, tag på skiferie og kør op i den lokale snowpark, giv den gas og lær nogen tricks. Til DM bydes alle niveauer velkommen. Husk at købe et par skibukser, der er ALT for store, et svedigt nittebælte og lidt ekstra lir, så du blænder ordentligt ind.

DM er endnu ikke blevet så stort, at det ikke er til for hyggens skyld, så kom og vær med! Vi ses i Avoriaz, i vinterferien 2006!

og husk... DAMERNE ELSKER DET!

Klik her for at se den sidste artikel skrevet om freestyle-skiløb!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce