Motor

Disse to nummerplader blev for frække for Motorstyrelsen i 2024

I 2024 blev der indsendt 346 ansøgninger om ønskenummerplader, og næsten alle blev godkendt.

Disse to nummerplader blev for frække for Motorstyrelsen i 2024
Foto: Gohnarch, CC BY-SA 3.0, via Wikimedia Commons
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 22. februar 2025

Danmark har haft ønskenummerplader siden 1992, men det betyder ikke, at du kan få hvilken som helst tekst på din bil.

Motorstyrelsen har nemlig en stopklods for kreativiteten – og i 2024 blev flere ønsker afvist.

Når din humor møder bureaukratiets nej-hat

Vi har set det før: En bilist med en veludviklet sans for humor (eller en dyb kærlighed til actionfilm) forsøger at få en særlig nummerplade – kun for at få et rungende “nej” fra Motorstyrelsen.

I 2024 blev der indsendt 346 ansøgninger om ønskenummerplader, og næsten alle blev godkendt.

Men to ansøgere måtte se deres drømme om personlige nummerplader forsvinde i myndighedernes papirkurv.

Hvad ville de køre rundt med?

  • BFFB – som åbenbart var en tand for tvetydig for Motorstyrelsen.
  • MAFIA – ja, selvfølgelig. En nummerplade, der skriger gangsterfilm, slap ikke igennem censuren.

I Sverige gik de dog langt hårdere til værks.

Her blev numre som Politi, Dyret, Psyko, HotASS, Pisk, Fucking og 2Fast4U afvist.

Sandsynligvis for at undgå en unødvendig bølge af rasende bilister med behov for selviscenesættelse.

Hvad må du egentlig skrive på din nummerplade?

Der er klare regler for, hvad du må få stående bag på din bil:

✅ Mellem to og syv tegn (tal og bogstaver fra det danske alfabet)
✅ Ikke allerede i brug
✅ Må ikke være stødende, truende eller uanstændig

Motorstyrelsen vurderer suverænt, hvad der er anstødeligt – og selvom du slipper igennem censuren, kan politiet senere trække din nummerplade tilbage.

Det skete blandt andet for en bilejer fra Mors, der fik 30 parkeringsbøder, før politiet besluttede sig for at fjerne hans nummerplade.

Hvad koster det at få sin helt egen nummerplade?

Hvis du vil køre rundt med et personligt statement bag på din bil, skal du slippe 9.180 kroner for fornøjelsen.

  • 8.000 kr. giver dig retten til nummerpladen i otte år
  • 1.180 kr. er gebyr for at få pladen fremstillet

Men som vi har set, betyder det ikke, at du får frit valg på alle hylder.

Så hvis du sidder og overvejer en “DYRTBRÆND” eller “CH1LLBRO”, så tænk dig lige om en ekstra gang. Motorstyrelsen har en delete-knap, og de er ikke bange for at bruge den.