Film
Diddys storheds og fald – se første trailer til Diddy: The Making Of A Bad Boy
Et indblik i musikikonets liv.
Peacock løfter sløret for deres nye dokumentar, Diddy: The Making of a Bad Boy, som dykker ned i historien om Sean “Diddy” Combs. Dokumentaren får premiere den 14. januar og lover at give et ufiltreret indblik i både hans stjernestatus og kontroverser.
Læs også: Jim Carrey giver bramfri forklaring på, hvorfor han stoppede pensionen for at lave Sonic 3
Fra succes til skandale
Den 90 minutter lange special tager seerne med på en rejse gennem Combs’ liv – fra hans barndom til hans transformation fra Puffy til Diddy og videre til de nylige kriminalsager, der har sat ham bag tremmer. Ifølge Peacock vil dokumentaren udfordre publikums opfattelse af musikmogulen og belyse, hvordan hans succes måske også bidrog til hans fald.
Traileren åbner stærkt med interviews fra personer tæt på Combs, herunder tidligere venner, kolleger og sikkerhedspersonale, der ikke lægger fingrene imellem i deres beskrivelser af den fængslede stjerne.
Eksklusivt materiale og afslørende interviews
Dokumentaren inkluderer aldrig før viste optagelser af Diddy fra hans tid på toppen – fra fester og studieliv til intime øjeblikke derhjemme. Blandt de medvirkende er:
- Al B. Sure!, Diddys tidligere labelkollega og ekskæreste til Kim Porter, der deler sine tanker for første gang.
- En barndomsven, der kaster lys over Diddys formative år.
- En tidligere bodyguard og en vinder fra Making the Band, der afslører detaljer om Diddys arbejdsmiljø og forhold til sine medarbejdere.
De juridiske skygger
Sean Combs blev arresteret den 16. september i en hotelobby i New York og står nu over for alvorlige anklager, herunder afpresning, menneskehandel og transport med henblik på prostitution. Han har gentagne gange fået afslag på kaution og afventer nu sin retssag, som er sat til at begynde den 5. maj.
Dokumentaren søger at stille spørgsmål ved, hvordan en af musikkens største ikoner kunne ende i denne situation og udforsker både hans opstigning til toppen og de valg, der førte til hans fald.
Tjek traileren ud herunder: