Musik
Diddy hasteindlagt fra fængselscelle – midt om natten
Han blev sendt afsted med om natten for at undgå opmærksomhed.
Sean “Diddy” Combs’ tid bag tremmer bliver ved med at tage dramatiske drejninger.
Den 55-årige rapper og musikmogul, der afsoner sin varetægtsfængsling på Metropolitan Detention Center, blev torsdag aften pludseligt fjernet fra sin celle og kørt til hospitalet.
Ifølge kilder tæt på sagen blev Combs transporteret til Brooklyn Hospital omkring kl. 22.00 for at gennemgå en MRI-scanning, da han klagede over smerter i knæet.
Beslutningen om at udføre undersøgelsen sent om aftenen blev truffet for at undgå opmærksomhed fra både medfanger og fængselsansatte, fortæller insidere til New York Post.
Efter den ikke-invasive scanning blev Combs transporteret tilbage til fængslet.
En talsmand fra Bureau of Prisons nægtede at kommentere på sagen med henvisning til privatlivs- og sikkerhedsmæssige årsager.
På vej mod en livstidsdom?
Diddy befinder sig midt i en juridisk mareridtssag, hvor han står over for mere end 20 civile søgsmål relateret til seksuelle overgreb, chikane og menneskehandel.
Han har fået afslag på kaution tre gange og må nu vente i fængslet frem til sin retssag, der begynder den 5. maj.
Hvis han bliver dømt, kan han risikere en livstidsdom.
Læs også:
Tidligere meltdown i fængslet
Det er ikke første gang, at Diddys fængselsophold har været genstand for overskrifter.
I julen meldte flere medier, at han skulle have haft et følelsesmæssigt sammenbrud, fordi han var nødt til at tilbringe helligdagene bag tremmer.
Den 26. december bad han efter sigende vagterne om at blive overført til fængselshospitalet for observation, da han mente, han var ved at få et psykisk sammenbrud – en anmodning, der dog blev afvist.
Combs, der engang dominerede musik- og forretningsverdenen, siges nu at bruge størstedelen af sin tid i fængslet på at kede sig.
Læs også: