Gaming
Diablo Immortal udkommer på mobil og PC til juni
Do You guys not have phones?
Næsten fire år efter den indledende – og knapt så vellykkede annoncering af mobilspillet Diablo Immortal, er der endelig en lanceringsdato koblet til Diablo-projektet, der altså ikke alene bliver et mobilspil, men også udkommer på PC.
Diablo Immortal udkommer ifølge Blizzard Entertainment til både mobil og PC den 2. juni 2022.
Diablo Immortal
I forbindelse med annonceringen fortæller udvikleren, at Diablo Immortal kommer til at understøtte både crossplay og cross-progression, så spillere kan valfarte frit mellem smartphones og PC, når de skal nedslagte horder af dæmoner fra helvede.
Diablo Immortal understøtter seks ikoniske Diablo-klasser: Barbarian, Crusader, Demon Hunter, Monk, Necromancer og Wizard.
Spillet bliver et free-to-play med mulighed for in-game køb, og Blizzard understreger at spillet grundliggende gameplay altid vil være gratis.
Mere end 30 millioner spillere har allerede registreret sig til at få adgang til spillet den 2. juni.