Connery

Diablo 4 er klar med et fem minutters lore-deepdive: Neyrelle og kampen mod Mephisto

Blizzard har udgivet en ny fem minutter lang lore-video, "Vessel of Hatred: Neyrelle's Lament", der dykker ned i Neyrelles indre kamp og hendes rolle i den kommende Diablo 4 expansion, Vessel of Hatred

Stay a while and listen...

Neyrelle, som spillerne mødte i Diablo 4, var oprindeligt en nysgerrig ung kvinde, fascineret af Horadrimernes gamle visdom. Men hendes søgen efter svar førte hende dybt ind i mørket. Nu, efter hændelserne i spillets slutning, er hun fanget med Mephistos Soulstone - og dermed fanget i hans evige had. I videoen hører vi Neyrelle erkende, at Mephistos hvisken forfølger hende, og at hun gradvist mister grebet om sin egen identitet. Hun er på randen af at blive opslugt af det samme had, der korrumperede hendes mor.

ANNONCE
Vessel of Hatred: Neyrelles Lament
?si=9QGNWcxLsDf0tjtC

Vessel of Hatred: Neyrelles sidste håb

Den kommende Vessel of Hatred-expansion sender Neyrelle på en farefuld rejse mod junglen, hvor hun håber at ødelægge Mephistos Soulstone. I videoen beder hun om styrke fra de helte, der kom før hende, såsom Lorath, Donan og sin mor, men spørgsmålet er, om det er nok. Den indledende expansion-cinematic til spillet antyder - at det måske allerede er for sent. 

En visuel og narrativ oplevelse
Videoen, storyboardet af Sara Alfageeh og animeret af Duncan Rawlings, fremstår som et lille mesterværk, der fanger det dystre og tunge univers - og vil nok primært trække kegler for dedikerede Diablo-fans.

Diablo IV-udvidelsen Vessel of Hatred udkommer den 8. oktober 2024. 

ANNONCE
Diablo 4 - the story so far..
?si=mGcxEDwtnla2JKg1
Del

Seneste nyt