Connery

Diablo 2: Resurrected byder på et væld af ændringer fra det originale spil

"Verden har ændret sig." lyder det fra det udvikleren

Diablo, Party Please, Trist-run, Secret Cow Level, Horadric Cube. De aparte navne og begreber er måske intetsigende for den brede befolkning, men gaming-franchiset Diablo har gennem årene solgt mere end 100 millioner spil - og Diablo 2, der udkom i 2001, var et rekordstort spil, der alene i første udgivelsesår solgte fire millioner eksemplarer. Fanbasen er enorm, og afventer - ikke ukritisk - lanceringen af Diablo 2: Ressurected. 

Nu er et gennemgående remake af det gamle action-rpg spil en realitet. Den nye version af det mere end 20 år gamle spil, håber på at sætte ild under både gamle nostalgiske fans - og en helt ny generation af gamere. 

I forbindelse med lanceringen, deltog vi i et gruppeinterview med Rob Gellerani, der som Design Director hos Vicarious Visions, har stået med en stor del af ansvaret for at bringe det legendariske spil frem til nutidens standarder.

Stay a while and listen...

ANNONCE
Diablo 2 har fået en gennemgående overhaling - Foto: Screenshot fra de bearbejdede cinematics - Diablo 2: Resurrected byder på et væld af ændringer fra det originale spil Diablo 2 har fået en gennemgående overhaling - Foto: Screenshot fra de bearbejdede cinematics

"The world has changed."

Rob Gelleani udtrykker dette, i forbindelse med et spørgsmål omkring, hvor meget man har ændret ved det originale spil - men citatet passer også perfekt, hvis man zoomer lidt ud fra selve spillets lancering, og kigger på de omkringliggende omstændigheder:

Diablo-franchiset er en af hjørnestenene i spilhuset Blizzards forretning, og som en af de mest elskede titler, er det forståeligt, at Activision-Blizzard ønsker det støvet af, smukkeseret og klargjort til en ny generation af gamere: Men der hænger en del på denne spiludgivelse. 

Normalt bruger vi ikke for meget energi på remasters og remakes af spil: Det er ofte en let måde for virksomhederne at cashe ekstra ind på eksisterende materiale, med svingende kvalitet. 

Diablo II er dog en særlig størrelse, som en titel der for alvor har mainstreamet online gaming, sammen med en titel som Counter-Strike, i en tid hvor vi gik fra TCP/IP-netværksgaming og LAN-party til ægte online gaming og fornuftige internetforbindelser: Diablo II blev udgivet, før der var noget der hed Steam, og meget længe før der var noget der hed Twitch. 

I lyset af en ekstremt udskældt remake af Warcraft 3 (Warcraft 3: Reforged, 2020) - og de store og interne problemer der fremhæves mod Blizzard Entertainment i søgsmålet der er anlagt af den californiske stat, er der mange øjne på Diablo 2: Reforged.

Måske er det heldigt, at store dele arbejdet med Diablo 2 Resurrected er foretaget af Vicarious Visions (der blev opkøbt af Blizzard midt i processen med det nye remake) - en spilvirksomhed der har markeret sig som særligt gode til at modernisere gamle spil, senest med udgivelser af Crash Bandicoot N. Sane Trilogy og Tony Hawks Pro Skater 1+2.

Diablo 2: Resurrected ser på mange måder ud til at indkapsle magien fra det originale spil. Både set fra egne øjne, gennem de seneste beta-tests og også med den generelle konsensus i de forskellige gamer-miljøer. 

ANNONCE
Diablo 2 Resurrected Design Director Rob Gellerani - Foto: PR - Diablo 2: Resurrected byder på et væld af ændringer fra det originale spil Diablo 2 Resurrected Design Director Rob Gellerani - Foto: PR

Diablo 2 Resurrected er et ambitiøst remake, der har krævet en del arbejde - og ikke alt er som det plejer. 

"Vores mission har været at behandle et stykke (spil)historie fra 20 år siden - (men) verden har ændret sig." indleder Rob Gellerani, da jeg spørger ind til hvor meget man har været nødsaget til at tweake ved spillets grundform, for at skabe et remake der fungerer i et moderne miljø

"Verden har ændret sig. Du skal ikke længere sikre dig, at der ikke er nogen der løfter telefonen, når du sidder og forsøger at game online. Sådan spiller vi ikke længere. Og man må ikke glemme konsolgamerne - spillet har aldrig før været på konsoller, men i dag vælger en stor del af gamerne at sidde foran en tv-skærm med en controller i hånden, i stedet for ved PC'en." fortsætter Rob. 

Det er betragtninger, der betyder at Diablo 2 har gennemgået fundamentale ændringer, som måske ikke ses af det umiddelbare øje: Alene at få spillet til at fungere gnidningsløst som en crossplay og crossprogression-understøttet titel, der kan spilles på tværs af PC, Nintendo Switch Xbox og PlayStation, har betydet en kæmpe overhaling af opbygningen af spillets styring, men uden at kompromittere den originale PC-oplevelse.

ANNONCE

Arbejdet med styringen har medført en masse positive muligheder, der blandt andet kommer til gode i "accessibility"-funktioner, som tilgodeser folk der benytter forskellige kontrol-inputs, og videre med funktioner til farveblinde. 

"Vores tilgang har været at fjerne barrierer, så flere folk kan nyde spillet." siger Rob Gellerani og fortsætter: 
"Vi har forsøgt at undgå at ændre på noget, der ændrer spillet regulære flow og loop; ethvert flow, balance-systemer, drop-rater for monstre, resistance - det har praktisk talt været off-limits i vores ændringer."

Som spiller vil man dog opleve, at der er ændringer, som gør spillet mere medgørligt. Med udgangspunkt i konsollæringerne fra Diablo 3, har man blandt andet tilføjet en "autogold"-funktion, som betyder at spilleren ikke skal klikke på hver eneste mønt der falder fra et monster - en opgave der havde været et kæmpe problem for konsolgamere - men nu gør den lille ting lettere for både konsol- og PC-gamere. 

"Alle elsker autogold, men vi har gjort det muligt at slå fra, hvis man er komplet purist. Det er kun meget få ting, vi har ændret på denne måde i forhold til originalen". 

ANNONCE
Diablo 2: Resurrected annonceringstrailer

Diablo 2: Resurrected bringer en komplet genoplivning af spillets grafik. Det gælder spillets motor, som er blevet ændret fra sprite-baseret grafik (flade billeder) til en mere moderne 3D-renderet tilgang, der er tilgængelig i op til 4K opløsning på PC. Med en samtidig mulighed for at lynskifte mellem den originale og den gamle grafik under gameplayet. 

Genoplivningen gælder også de godt 30 minutters cinematic-videoer, der findes i spillet - disse er blevet genskabt billede for billede, med det originale soundtrack som lydside. 


"Det har været et kæmpe ansvar, at arbejde med. Diablo 2 er mange folks første spil. For nogen det eneste spil de havde i flere år, og måden de spillede med deres venner. En del af deres barndom. 

Vi har været super forsigtige, netop fordi der er en masse mennesker, som ønsker en masse forskellige ting for spillet. Folk husker spillet på forskellige måder. 

Det vi har lavet er ikke bare spillet som det var - i arbejdet med at tilføje en højere detaljegrad til spillet: Vi har mere blod, flere søm, mere tekstur på hud...  Vi udfylder tomme huller, i noget der sidder i gamerens hukommelse - og det kan være farligt. Hvis vi rammer det rigtige, er det fantastisk - hvis vi træder blot en smule ved siden af, så har folk meninger." lyder det reflekterende fra Rob, inden det afslutningsvist lyder:

"Det er derfor vi har haft flere åbne betasessioner. For at checke ind med folket, og få en føling: Hey, har vi behandlet dine barndomsminder med respekt?

Diablo 2: Resurrected udgives 23. september 2021
Platfomre: Windows PC, Battle.net, Nintendo Switch, Playstation 4, PlayStation 5, Xbox One, Xbox Series S|X

ANNONCE
Diablo 2: Resurrected - Diablo 2: Resurrected byder på et væld af ændringer fra det originale spil Diablo 2: Resurrected
Del

Seneste nyt

Annonce