Connery

Det populære spil Death Stranding bliver nu lavet til en A24 gyser

Kojima teamer op med kult-filmselskabet A24!

Death Stranding er både et fantastisk og underligt spil, og de fleste gamere kan nok huske den heftige mængde af omtale, som Hideo Kojimas spil fik, da det blev lanceret i 2024. 

Det specielle apokalyptiske spil, med dengang imponerende grafik og en dyster sci-fi historie, der gemte sig under hovedpersonens job som leveringsmand, splittede gamere mellem enten at se det som genialt eller i værste fald ligegyldigt. 

Nu har filmselskabet A24 annonceret, at de har indgået et samarbejde med Hideo Kojima Productions, om at lave en live-action adaption af spillet. 

Det ser altså ud til, at et samarbejde, med et andet produktionsselskab, der blev annonceret i 2022, er gået fløjten - men det kan være en god ting.

ANNONCE

Det er et ret interessant samarbejde, for produktionsselskabet der står bag film som 'Everything, Everywhere All At Once', 'Talk to me', 'X' og 'Ex Machina', har på deres eget skøre facon mestret både det underlige, det mystiske, og det subtile sci-fi. 

Alle elementer, der indgår i Death Stranding.

Annonceringen der blev offentliggjort på X-Twitter, har ikke mange andre informationer tilknyttet. 

Det helt store og ekstremt spændende spørgsmål er nu, om spillet skal tilpasses til Hollywood i et 1:1 format, og hvordan rollelisten kommer til at se ud.

Death Stranding havde nemlig et helt fabelagtigt cast, bestående af Norman Reedus, Mads Mikkelsen, Léa Seydoux, Troy Baker - og med et væld af kendis-cameos fra blandt andet talkshowvært Conan O'Brien og filmskaber Edgar Wright. 

Det ville være helt vildt at se de samme skuespillere genoptage deres roller i en live-action version - men om det kan lade sig gøre? Anyones' guess på nuværende tidspunkt!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce