Tv
Det originale cast fra Karate Kid vender tilbage i en ny serie
En komedieserie, dog uden Mr. Miyagi.
Tilbage i 1984 kom en fantastisk film på banen – The Karate Kid. Historien om ære, kampen mod de onde og værdien af hårdt arbejde!
Selvom vi i 2010 fik en ny Karate Kid i form af Jaden Smith – en nogenlunde okay film, vi dog ikke havde brug for – så er der ikke nogen film, som har fanget essensen af karate-konceptet som 80'er-klassikeren.
Alligevel er der nyt fra Daniel-San og Cobra Kai, aka. Ralph Macchio og William Zabka, som har offentliggjort, at der kommer en ny serie i samme univers.
Serien vil gå under navnet Cobra Kai og vil være en 30-minutters komedieserie pr. afsnit. Handlingen fokuserer på Johnny 'Cobra Kai' Lawrence, som forsøger at genåbne sit karatestudie uden den store succes i livet. Her krydser han selvfølgelig klinger med Daniel-San, som på trods af succes i livet har svært ved at finde balancen uden Mr. Miyagi.
Man bliver lidt skeptisk over for det nærmest sitcom-beskrivende koncept, og virker måske til at træde lidt vande ved et gammelt koncept. Men måske kan det blive en original down-on-luck-serie – vi håber!
De fleste afsnit vil blive instrueret af Jon Hurwitz og Hayden Schlossberg, som står bag alle Harold and Kumar-filmene og American Pie: Reunion, så humoren kunne være på plads – det er jo trods alt deres film, hvor den famøse Barney Stinson fik sin inspiration(Harold & Kumar go to White Castle).
Serien vil først blive lanceret på Youtube Red i 2018.