Connery

Det nye kuld

Det er et noget ændret FCK hold, som onsdag løber på banen, når den nye superligasæson sparkes i gang.

"Man ved aldrig hvad der sker i F.C. København."

Dette er en sætning, som man tit hører, når snakken falder på fodboldklubben, F.C. København. Som fan af klubben må man indstille sig på, at man aldrig helt ved hvad morgendagen bringer.
Det nye kuld
Men at klubben siden sæsonafslutningen 19. juni, skulle vælge at skille sig at med 8 markante skikkelser, heriblandt klubbens største profil nogensinde Sibusiso Zuma, den stabile midtbanemand Hjalte Bo Nørregaard og talentet Jesper Bech, var dog alligevel en overraskelse for de fleste.

Om det så er muligt at købe sig til succes, må den kommende sæson og tiden vise. Under alle omstændigheder kan der sættes et spørgsmålstegn eller to ved situationen, som klubben unægtelig selv har sat sig i.

Er det rimeligt at forvente, at holdet skal slå til med det samme og hive titler hjem det første år?

Eller hvor lang tid skal man i givet fald give sådan et nyt hold?

Personligt har jeg altid været af den opfattelse, at et succesfuldt fodboldhold ikke kun skal bygge på store stjerner, men også på det kammeratlige forhold på banen som gør, at man lige yder det ekstra for sine holdkammerater. Og dermed også sagt, at jeg tror det tager et godt stykke tid at bygge dette kammeratlige forhold op.

Af samme grund var jeg heller ikke i tvivl om at Chelsea, før sidste sæson hvor de købte helt uvirkeligt stort ind, ikke havde en chance for den helt store succes. Shame on me.

Chelsea vandt mesterskabet på overbevisende facon.

Nu er jeg ikke ude på at sammenligne FCK med Chelsea, for der er et stykke vej op endnu. Men der kan dog trækkes en del paralleller imellem disse to hold og deres respektive situationer. Begge tophold med ambitioner om mesterskabet og europæisk succes. Begge med et forholdsvis nyt hold før sæsonopstart.

Lad os lige få på plads hvem er der smuttet og hvem der er kommet til.

Afgang:

Magne Hoseth (Vålerenga - Den officielle udmelding gik på, at han ikke havde tilpasset sig livet i hovedstaden og følte sig isoleret)

Sibusiso Zuma (Bielefeld - Havde luret på et udlandseventyr længe og hvis det skulle være, så skulle det være nu. Et stort tab for FCK og dansk fodbold generelt)

Todi Jónsson (Start Kristiansand - Var uønsket af klubben pga. de mange skader og en tydelig nedafgående formkurve. Klubbens topscorer igennem tiden og elsket af mange fans)

Peter Christiansen (Helsingborg IF - Tja, Helsingborg kom med et godt tilbud. Personligt synes jeg det er et skidt salg, da han i mine øjne var den bedste af de 3 venstrebacks som FCK rådede over.)

Jesper Bech (Malmö FF - Et godt tilbud igen. Var vel egentligt også gået lidt i stå i sin udvikling i FCK og følte ikke han fik nok spilletid)

Hjalte Nørregaard (Heerenveen - Hjalte ville også prøve lykken I udlandet. Heerenveen er i mine øjne ikke et videre stort skridt op af rangstigen, klubben må betegnes som et middelhold i Holland)

Christian Traoré (FC Midtjylland - Ville spille fast hver uge, hvilket FCK ikke kunne garantere ham)

Magnus Kihlstedt (stoppet)

Tilgang:

Marcus Allbäck (Hansa Rostock)

Peter Ijeh (IFK Göteborg)

Michael Gravgaard (Viborg)

Jesper Christiansen (Viborg)

Razak Pimpong pr. 1. januar 2006(FC Midtjylland)

Lasse Qvist (PSV Eindhoven - til B-truppen)

Herudover er Jeppe Brandrup og Martin Bernburg forfremmet til 1. holdet og Carsten Fredgaard, Thomas Røll og Christian Lønstrup kommet tilbage fra deres lejemål i henholdsvis Randers, Silkeborg og AB.

Som jeg ser det, er målmandssituationen blevet tydeligt forbedret med købet af Jesper Christiansen fra Viborg. Det eneste minus synes at være, at Balázs Rabóczki var begyndt at vise gode takter efter han overtog pladsen fra Magnus Kihlstedt sidste sæson. Med indkøbet af Jesper Christiansen bliver Rabóczki formentligt degraderet til 2. målmand.

Det supplerende indkøb af holdkammeraten fra Viborg, Michael Gravgaard, lader til at blive at rigtigt godt køb også.

Kommunikationen mellem målmand og forsvar har altid været en akilleshæl i FCK, men med makkerparret Christiansen/Gravgaard kan det være passé.

Pladsen til den føromtalte venstrebackplads må gå til enten Janne Saarinen eller Urmas Rooba, men da ingen af disse to herrer har vist et fornuftigt niveau i længere tid, kan et nyindkøb til netop denne plads være på trapperne.

På midtbanen er der et tomrum, som ledelsen i FCK enten bevidst eller ubevidst ikke har fyldt ud endnu. Med Hjaltes afgang lå det lige til højrebenet at købe en ny spiller til netop den plads. Det er ikke sket endnu.

Alternativet kunne det jo så være, at Hans Backe allerede har afløseren klar i den nuværende trup. Det kan dog være svært at se hvem det skulle være. Et bud kunne være den unge Martin Bergvold, som tidligere har gjort det fint. Dog har han mest hersket på kanterne og ikke centralt.

Det tætteste på en midtbanespiller iblandt nyindkøbene, må vel være Razak Pimpong. I FCM har han dog været anvendt i angrebet/fløjen og er næppe tiltænkt en plads på den centrale midtbane. Desuden kommer han, medmindre det lykkes at få ham før, først til januar næste år.

Men lad og nu se. Det kan være at ledelsen har en lille kanin i hatten og præsenterer en ny spiller i den nærmeste fremtid.

I angrebet ser det til gengæld lovende ud. 2 angribere er blevet hentet til klubben, i form af Peter Ijeh fra IFK Göteborg og Marcus Allbäck fra Hansa Rostock. Desuden er unge Lasse Qvist hentet hjem fra PSV Eindhoven, men han er først og fremmest tiltænkt en plads i B-truppen.

Hvis man skal finde den hyppigste årsag til hovedpinerne de sidste mange år indenfor murene i FCK, skal man nok kigge i retning af angriberne og de manglende mål, der ikke er blevet produceret. En klassespiller som Harald Bratbakk, som altid har scoret mange mål og gør det igen i Rosenborg lige pt., fik aldrig gang i målscoringen i FCK og det har været et generelt problem hos angribere i FCK. Om det skyldes et for stort pres på spillerne eller andet vides ikke, men faktum er, at det ikke er lykkes at fremskaffe en angriber med de nødvendige 15-20 mål pr. sæson.

Men endnu en gang er håbet lysegrønt og der bliver krydset fingre og hvad der nu ellers kan krydses for, at man endelig har fundet frem til angrebskonstellation der får gang i målscoringen, hvad enten det bliver med Allbäck/Ijeh, Allbäck/Santos, Ijeh/Santos eller en helt anden konstellation.

Om ikke andet, så ser undertegnede frem til den nye sæson, som tegner til at blive overordentlig spændende. Brøndby ser stærke ud, AAB har vist også gang i noget fornuftigt oppe i det nordjyske og FCK... ja, med dem ved man aldrig hvad der sker.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce