Connery

Det Danske Ølglas

Et æstetisk og smukt ølglas, lanceres af Holmegaard...

PRESSEMEDDELELSE:

En god øl skal drikkes af et godt glas. Derfor lancerer Holmegaard nu et ølglas, der er udviklet i samarbejde med Foreningen Danske Ølentusiaster. Glasset er designet, så den gyldne drik kommer til sin fulde ret, og man får alle smags- og duftindtryk med.
ANNONCE
Det Danske Ølglas
Alt for mange danskere drikker øl direkte fra flasken og snyder dermed sig selv for en stor del af fornøjelsen. Skal man have den fulde oplevelse af en god øl, skal den drikkes af et ordentligt glas, der er udviklet specielt til øl. Derfor lancerer Holmegaard nu Det Danske Ølglas, der er udviklet i samarbejde med foreningen Danske Ølentusiaster.

"Introduktionen af et dansk ølglas er et vigtigt skridt i udviklingen af den danske ølkultur. Danskerne er i stigende grad begyndt at betragte øl som et kvalitetsprodukt, og efterspørgslen efter godt øl har aldrig været større. Derfor er det også naturligt, at man begynder at gå op i, hvordan man får mest mulig nydelse ud af hver enkelt øl," siger Tommy D. Jørgensen, der er regionsformand for Danske Ølentusiaster i Storstrøms Amt, som har taget initiativ til glasset.

Det Danske Ølglas har indtil nu kun kunnet købes af foreningens medlemmer, men det har været så stor en succes, at Holmegaard nu også vil sælge det i butikkerne til andre interesserede.

I designet af Det Danske Ølglas har designeren Torben Jørgensen lagt vægt på at skabe et glas, der er velegnet til de fleste øltyper, og som understøtter øllets fyldighed. Glasset står på en lav stilk med en kumme, der har facon som en afskåret dråbe, og som snævrer ind mod randen. Det sikrer, at man får alle smags- og duftindtrykkene med, og at den samlede oplevelse bliver mere intensiv og nuanceret. Men også glassets visuelle udtryk er med til at gøre øloplevelserne større.

"Der har været mange forslag fremme, og det har været svært at vælge. Det Danske Ølglas fremhæver øllets plads på bordet. Stilken hæver drikken op rent fysisk, men glasset fremhæver også i overført forstand øllets mere og mere fremtrædende plads på bordet.

Den solide bund understreger øllets robusthed, og dermed bliver glasset ligesom den perfekte øloplevelse; på en gang både forhøjet, solid og jordnær,"
siger Tommy D. Jørgensen.

Det Danske Ølglas fås fra starten af juni hos boligindretningsbutikker, isenkræmmere og stormagasiner. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 38 14 97 97.

Fakta om Det Danske Ølglas:

  • Glasset rummer 44 ml

  • Vejledende udsalgspris er 149,00 kr.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce