Desktop-guiden: Byg din egen gamer-pc
Gamercomputer: Hvordan, hvad, hvorfor - Guiden til begyndere og dem, der trænger til at få støvet printpladerne af
-
Foto: Connery.dk
Den klassiske desktop-PC lever i bedste velgående. Det er til trods for, at vi gennem de sidste mange år har hørt fra flere sider, at nye teknologier og platforme har stået klar til at tage over. Det har de også gjort på nogle punkter - antallet af klassiske desktop-PC'er på arbejdspladserne og hjemmekontorerne er i stor stil blevet skiftet ud med en bærbar - og coronapandemien gjorde også sit til at sætte skub i mobiliteten.
Men på ét punkt lever desktop-PC'en som en levende legende: Gamer-desktoppen er stadig kongen, og hverken mere effektiv mobil-teknologi, spillekonsoller – eller cloudgaming for den sags skyld - har skubbet gamer-PC'en af sin trone. Hvis du har lyst til at spille meget, varierende og det største udvalg af spil, er der ingen vej uden om. Hvis du vil have muligheden for at opgradere teknologien løbende, er der ingen vej uden om!
Derfor er det på tide at kigge på, hvordan man sammensætter en velperformende gamer-PC i 2023.
Det er ikke for sjov, at de dedikerede PC-gamere derude proklamerer 'PC Masterrace' i de store gaming-debatter, for selvom konsoller er langt mere tilgængelige, har den klassiske PC altså nogle åbenlyse fordele: Levetid, frihed og bedre mulighed for løbende opgraderinger.
Sidst jeg lavede en byg-selv-gamercomputer-guide var i 2018, og der er sket meget siden dengang - ikke så meget på fremgangsmåden, men en hel del på hardwaren.
Samtidig lærte jeg også, at rigtig mange af læserne af min tidligere guide, brugte den som et opslagsværk og en tjekliste til, hvilken sammensat desktop man skulle købe. Det har jeg bidt mærke i, for ligesom det er vigtigt at have et kendskab til hardware, når man bygger selv - lige så vigtigt er det at kunne gennemskue, hvilken maskine man køber, hvis man går til en forhandler og bestiller en konfigurerbar PC
Denne guide præsenteres i samarbejde med Føniks Computer.
I år præsenteres guiden i samarbejde med Føniks Computer. Det er jeg glad for, fordi Føniks er en anerkendt dansk virksomhed, der i mange år har været en af de bedste butikker, når det kommer til computere og gamingudstyr.
Føniks Computer har spurgt, om jeg kunne have lyst til at give mine tanker til deres Gamer PC-konfigurator, det gør jeg gladeligt og uden omsvøb, i afsnittet om den konfigurerbare PC:
Grunden til den fortsatte interesse for desktop gamer-PC'en er en kombination af flere ting. I min optik har fem ting et betydeligt indspil i interessen:
1. Gaming som levevej: Det store kommercielle fokus på e-sport som en gangbar levevej - og de tilhørende kæmpe turneringer sammen med danske spillere i verdensniveau trækker store overskrifter landet over. Samtidig er der kommet en bredere forståelse for, at der er flere måder at skabe sig en levevej indenfor gaming. Uden at være verdensmester i noget som helst, kan man skabe sig en fin hobby, sidegesjæft eller ligefrem karriere ved at streame sine gamingsessioner eller uploade dem på YouTube.
2. Tilpasningsevne: Ved at bygge sin egen gamer-pc kan man tilpasse den til sine individuelle behov og præferencer.
3. Bedre ydeevne: Når man bygger sin egen gamer-pc, har man mulighed for at vælge de nyeste og mest kraftfulde komponenter. Det kan give mulighed for en bedre ydeevne end størstedelen af de færdigbyggede PC'er du kan købe i butikkerne.
4. Udfordring og kreativitet: For mange mennesker er det at bygge sin egen gamer-pc en spændende udfordring og en mulighed for at udtrykke deres kreativitet. Det kan skabe en tilfredsstillende oplevelse at lære om de forskellige komponenter og teknologier, der går ind i at bygge en pc, og at se det endelige resultat tage form.
5. Dyre spillekonsoller: Egentlig er konsolgaming og PC-gaming to ret forskellige ting, men Gamer PC’en kan i de fleste henseender spille op til konsollerne og en hel del mere. PlayStations seneste konsol har været særligt svær at få fat i, lige siden lanceringen i 2020. Priserne for en PS5 er fortsat relativt høje - og derfor er springet fra at købe en konsol, der primært kan game og streame - til en stationær Gamer PC, med mange flere anvendelsesmuligheder, meget kortere, end for få år siden.
Derfor har jeg brugt en betydelig del af min fritid på at sammensætte en overskuelig guide til, hvordan man kan sammensætte og bygge en bæredygtig gamer-PC, så både nytilkomne og gamle PC-gamere, der har været væk fra gamet et par år, hurtigt kan danne sig et overblik over mulighederne, der findes på markedet i dag.
Guiden er ikke henvendt til de helt hardcore gamere, der allerede har styr på deres build, men derimod til dem, der ikke helt kan finde rundt i junglen af komponenter.
Guiden er delt op i 12 dele, der fokuserer på hver deres komponent, hvad komponenten egentlig gør, og hvad det betyder for konstruktionen af en gamercomputer. I et letforståeligt sprog forstås.
Hvor stort skal kabinettet være? Hvad er bedst: Intel eller AMD? Hvordan er det nu lige med de RAM, og hvordan forholder jeg mig til opgraderinger? Det er alt sammen spørgsmål, som du får besvaret ved at dykke videre ned i de enkelte afsnit.
En selvbygger PC består af en lang række komponenter.
I afsnittene herunder kan du dykke ned i dem alle:
Kabinettet, processoren, bundkortet, strømforsyningen, grafikkortet, RAM-blokkene, harddiske, køling, lysgejl og det perifære tilbehør som skærm, tastatur, mus, headset, og alt det øvrige gejl, der er så sjovt at dykke ned i.
Helt specifikt guider jeg dig til de komponenter, jeg bruger i mit eget setup, hvilke valg jeg har stået over for og hvad der har drevet beslutningen
Føniks Computer - Konfigurerbar PC
En konfigurérbar PC
Årets guide er skrevet til dig, der ønsker at bygge en stationær gamer PC - men også til dig, der drømmer om at få fingrene i en fed gamer PC - selvbyg eller ej - men dig, som har brug for at vide noget om de mange forskellige slags hardware og komponenter, som man kan vælge at putte i sin PC.
Det at lave en byg-selv gamer-PC er uden tvivl en spændende opgave, men det kræver mere end blot indsigt i de nyeste teknologier og computerdele - for ud over at vælge delene, er det også nødvendigt at kunne samle PC'en.
Det problem eliminerer man, hvis man går til en computerbutik og får dem til at stå for den praktiske del af at samle og konfigurere en gamer PC.
Her er det selvfølgelig vigtigt, at man vælger en butik som man stoler på. Modsat ved selvbyg, er der bedre rådgivning at hente hos en butik - og det samme gælder diverse garantier, man som kunde har krav på. Det er vigtigt, at det er en butik du stoler på - blandt andet fordi der er en større sikkerhed for, at de rent faktisk ved hvad de har med at gøre - men særligt fordi det ville være super ærgerligt at smide surt tjente sparekroner efter en specialbygget PC, for så - hvis noget går galt - at kunne konstatere at virksomheden er lukket igen. Derfor giver det mening, at gå med en butik, der har en god historik.
Der er en række fordele ved at købe sin gamer desktop hos en computerbutik som Føniks Computer.
1. En problemfri byggeproces: Når man handler konfigurerbar PC hos Føniks, kigger man på et sammensat system fra starten af, så man vil ikke stå og have glemt noget, når gamermaskinen dukker op. Computeren er samlet af erfarne teknikere, der ved hvordan man håndterer og sammensætter en computer - og så gennemtestes systemet, inden det leveres.
2. Rådgivning og tips: Efter at have læst denne guide, vil du have en god grundforståelse for sammensætningen af en PC, men derfor kan der stadig opstå spørgsmål undervejs. Føniks Computer har rådgivere siddende klar, som du kan spørge til råds under byggeprocessen. Men særligt også efterfølgende, hvor det er muligt at få teknisk support og assistance, hvis man skulle støde på problemer eller spørgsmål senere hen. Det giver særligt god mening for dem, der ikke er stærkt teknisk kyndige og har brug for hjælp til fejlfinding eller opdateringer i fremtiden.
3. Du sparer en masse tid: En del af chamren ved at bygge sin egen PC, er samtidig også en forbandelse - Det er en tidstung proces, der hverken starter eller slutter med at læse denne guide, efterfølgende skal man nemlig bruge tid på at tjekke op på hvor det billigste komponenter findes, og hvem der kan levere hvad og hvornår - inden alt skal sættes sammen, som er en tidstung proces, der kræver en indsats, som er hævet et par niveauer over at følge en LEGO-manual. Fra Føniks konfigurerbare tool har du mulighed for at få et overblik over alle mulige komponenter til det givne build, og udskifte dem til bedre komponenter, lignende eller skifte lidt her og der, for at ramme en præcis pris. Når bestillingen er kørt afsted, er det bare at afvente levering - og så game derudaf.
4. Det er ikke nødvendigvis dyrere: Efter først at have trawlet de forskellige Gamer PC konfigurationer hos Føniks Computer, kan jeg se, at det ikke nødvendigvist bliver dyrere at lave en vælg-selv gamer-pc over en byg-selv gamer pc. Forklaringen på det, handler formentlig om at Føniks Computer har mulighed for at tilføje en vis rabat, når man køber en samlet PC, fremfor et enkelt stykke hardware - og samtidig fordi visse man i flere komponenter betaler en del for hvilket mærke det er - uden det nødvendigvis har en indvirken på det endelige resultat.
5. Fysisk fremmøde: Modsat flere af de dedikerede (og udenlandske) computerwebshops, har Føniks Computer rent faktisk også fysiske butikker - og det giver dig mulighed for at troppe op med computeren fysisk hos dem, hvis der er problemer - eller hvis det er tid til en opgradering med hjælpende (betalt) hånd.
At vælge en computerbutik til at stå for konfigurationen af en gamer-pc være en god mulighed for dig, der ønsker at få en kraftfuld og pålidelig maskine - uden at skulle bekymres om teknisk viden og fejlfinding på egen hånd. Man kan få teknisk support og vejledning, og man kan være sikker på, at ens gamer-pc vil fungere optimalt fra starten.
Intel Core vs AMD Ryzen er en mangeårig kamp om den bedste platform
Processor
CPU'en er en af de vigtigste dele i en gamer-pc, og det er vigtigt at vælge en processor, der passer til dine behov og dit budget. Der er mange forskellige faktorer at tage hensyn til, når man vælger en CPU, såsom antallet af kerner, clock speed og cache størrelse. Men det simplificerer vi lige en smule:
En CPU (Central Processing Unit) er hjertet i din computer. Det er en lille chip der styrer, hvordan alle de forskellige dele af computeren arbejder sammen for at udføre de opgaver, du beder den om. CPU'en er ansvarlig for at køre programmer, spil og andre opgaver på din computer. Jo mere kraftfuld CPU'en er, desto hurtigere kan den håndtere sine opgaver.
Tænk på CPU'en som en dirigent, der styrer alle de forskellige musikere i et orkester. Dirigenten fortæller, hvornår hver musiker skal spille, hvor højt eller lavt de skal spille, og hvornår de skal stoppe. På samme måde fortæller CPU'en hver enkelt del i computeren, hvad den skal gøre, og hvornår den skal gøre det. Jo bedre CPU'en er, desto mere effektivt kan den dirigere orkesteret, og jo bedre vil din computer fungere.
Hvis man primært vil spille spil og have en god gaming oplevelse, så kan det være en god idé at vælge en processor med høj clock speed og mange kerner. Dette vil give en god ydeevne og sikre, at man kan køre de nyeste spil uden problemer.
Men hvis man også skal bruge maskinen til andre opgaver som video rendering eller programmering, så kan det være en god idé at vælge en CPU med endnu flere kerner og høj cache størrelse. Dette vil give en hurtigere behandling af flere opgaver samtidig og sikre, at man kan køre tunge programmer helt uden problemer.
Når det kommer til valg af producent, er Intel og AMD de to store spillere på markedet. Intel har længe været den førende producent indenfor CPU'er, men AMD er kommet stærkt efter med deres Ryzen-serie af chips.
Valget mellem Intel og AMD afhænger i høj grad af ens individuelle behov - og i endnu højere grad af prisudviklingen og priskrigen de to mærker imellem. Intel er stadig den bedste løsning til gaming, da deres CPU'er generelt har en højere clock speed og bedre single-core ydeevne. AMD's Ryzen-serie har indtil for nylig været et valg, bedre til opgaver, der kræver flere kerner og en højere multithreaded ydeevne, såsom video rendering og programmering. Det er der dog vendt en smule rundt på med Intels seneste generation af processorer, der har fået mange flere kerner end sammenlignelige Ryzen-chips.
Det er vigtigt at huske på, at valget af CPU vil påvirke valget af bundkort. Intel og AMD har forskellige bundkorttyper, så det er vigtigt at vælge en CPU, der er kompatibel med det valgte bundkort. Det vender jeg tilbage til i næste afsnit.
Udover valg af producent og specifikationer, er det også vigtigt at tænke på CPU'ens køling. Når man har valgt sin CPU, skal den køles for at undgå overophedning og beskadigelse af komponenterne. De to mest populære luftkøling og vandkøling. Luftkøling er den billigste løsning, men vandkøling kan give bedre ydeevne og køling, særligt ved overclocking. Det vender vi også tilbage til
Processoren (CPU'en) er en afgørende faktor for at få den bedste ydeevne ud af ens gamer-pc. Valget af producent, specifikationer og køling vil alle påvirke maskinens ydeevne.
Til et potent gamer-build anno 2023, vil jeg anbefale 13. generation af Intels Cores i7 processor - hvorfor, kan du læse mere i guidens Processor-deepdive lige her: Sådan vælger du en CPU til din gamer-pc
Her er bundkort med forskellige sockets fra Asus og Gigabyte
Bundkort
Bundkortet, eller motherboardet, er i og for sig det vigtigste ene komponent i dit build. Man kan egentlig sige, at det er PC'ens centralnervesystem, der forbinder alle komponenterne i computeren. Det sørger for at sende signaler frem og tilbage mellem de enkelte komponenter, så de tilsammen kan performe bedst muligt.
Valget af bundkort afhænger af, hvilken processor man vil bruge, og hvilken type kabinet man har. Forskellige processorer kræver forskellige typer af bundkort - og et givent bundkort er altid udviklet til at understøtte fra en til flere generationer af Intel eller AMD's CPU'er. Samtidig kommer bundkortet tilpasset til en specifikt type kabinet. Et bundkort med ATX-formfaktor passer til et kabinet i ATX-formfaktor, et Mini-ATX-bundkort passer til et Mini-ATX kabinet og så videre - mindre bundkort vil dog som regel kunne tilpasses til at passe større kabinetter - mens det omvendte ikke er muligt.
Udover at vælge den rigtige størrelse og sockettype er det også vigtigt at vælge et bundkort med den rigtige mængde RAM-slots og PCIe-slots. RAM-slotsene bestemmer, hvor meget RAM-hukommelse du kan installere, mens PCIe-slotsene er nødvendige for at installere grafikkort og andre udvidelseskort.
Bundkort udviklet til den seneste generation af processorer, vil ofte understøtte flere ramtyper - Her har Intel-udviklede bundkort fordelen i både at kunne benytte den ældre ramtype DDR4 og den nye DDR5-standard, mens nyere AMD (AM5) bundkort alane understøtter DDR5-RAM, mens ældre AMD-chips med AM4-socket understøtter de ældre DDR4-ram. Det er et faktum, der taler videre ind i fordelen ved at bygge en gamer-PC baseret på Intel Core, hvis man er i gang med at bygge en PC baseret på den nuværende hardware-generation.
Klik her, for at dykke ned i det komplekse valg: Sådan vælger du et bundkort til din Gamer PC.
Kabinetter
Kabinet
Kabinet, case, chassis, tårn - kært barn har mange navne, men i bund og grund er det den ydre ramme omkring dit build, der bestemmer dets endelige look. Fra en tid hvor kabinetter var en kedelig grå metalboks, har udviklingen betydet, at der nu findes kabinetter i alle mulige farver, materialer og former, der kan matche din personlige stil og præferencer. Efter flere år med det ene vilde kabinet efter det andet, lader det dog til, at de to mest populære farver altid lander på: Sort eller hvid.
Personligt er jeg mest til dual-tone PC-byg: Det betyder at jeg beslutter mig for to grundfarver: Det kunne være sort/hvid, sort/rød, hvid/grøn osv. - typisk leverer hardwareproducenter deres komponenter i forskellige designs og farver, så det er sjovt at lege lidt rundt med - hvorefter RGB-lys giver mulighed for løbende at supplere farveskemaet, med den humørbelysning du craver til et specifikt scenarie, showcase eller spil.
Selvom der er mange muligheder, når det kommer til kabinetstørrelser, er der stadig en række standardstørrelser, der er bestemt ud fra bundkortets størrelse og formfaktor. Hvis man ønsker et kompakt build, kan man gå efter en mini-ITX eller micro-ATX kabinet, mens man med et større ATX kabinet har mulighed for mere plads til at eksperimentere med forskellige typer af komponenter, køling og styling.
Uanset størrelse, kan kabinettet give dit build sit eget unikke præg. For nogle er det vigtigt at holde det enkelt og diskret, mens andre foretrækker at gå all-in med et stort, gennemsigtigt og LED-belyst kabinet, der viser alle de indre komponenter frem på en imponerende måde. Og der er også dem, der vælger en mellemvej, hvor der er en balance mellem design og ydeevne.
Kabinettet er ikke kun en visuel faktor, men også en praktisk en, da valget kan påvirke kølingen og støjniveauet i det endelige build. Kabinettet er en del af det samlede kølesystem, og ved at vælge et kabinet med en god luftstrøm og plads til effektive køleløsninger, kan man sikre, at ens komponenter præsterer optimalt og ikke overopheder.
Når man vælger sit kabinet, kan man også overveje, hvilke tilslutningsmuligheder og funktioner det har. Nogle kabinetter har flere USB- og lydporte, mens andre har mulighed for indbygget blæser- og lyskontrol. Det kan også være en god idé at overveje, om kabinettet har nem adgang til komponenter og kablerne, hvis man planlægger at skifte eller tilføje komponenter senere hen.
Uanset om man går efter et minimalistisk og stilrent design eller et mere ekstravagant og unikt kabinet, er der ingen tvivl om, at kabinettet er en vigtig faktor i ethvert build. Det er ikke blot et ydre skjold, men en del af det samlede system.
.
Klik her, for at blive se hvor vildt det kan blive - og hvad jeg har valgt at køre med: Sådan vælger du et gamerkabinet.
Nvidia Geforce RTX 4090 er et af de mest eftertragtede kort lige nu, men det er pebret. Foto: Nvidia
Grafikkort
Grafikkortet er uden tvivl den mest essentielle, og derfor også den mest omdiskuterede, komponent i et gamerbuild. Det er grafikkortet, der sørger for at dine spil ser godt ud og kører glat, og derfor er det ikke overraskende, at det er en af de dyreste dele af et selvbyg.
Mens din CPU kan håndtere grundlæggende grafiske beregninger, er den ikke i stand til at håndtere de tunge og komplekse grafiske beregninger, som de fleste spil kræver.
Grafikkortet er designet til at håndtere de tunge beregninger ved hjælp af en række dedikerede processorer og højhastighedshukommelse, der giver mulighed for en meget højere grafisk ydeevne, end hvad en CPU alene kan levere. Med et godt grafikkort kan du nyde grafikintensive spil med høj opløsning, hurtig billedopdatering og realistisk rendering af 3D-modeller og effekter.
Traditionelt set er der to hovedudbydere, der leverer teknologien til gamer-kort: AMD med deres Radeon-serie og Nvidia med GeForce-serien. Begge firmaer tilbyder et bredt udvalg af grafikkort, der er optimeret til forskellige niveauer af spilperformance og forskellige prisklasser. Men selvom man vælger den bedste grafikkort-serie, er det ikke nok til at garantere, at man får den optimale ydeevne.
Grafikkortene bliver nemlig produceret af en lang række brands, der alle kæmper om at presse mest muligt ud af de forskellige strukturer, og derfor kommer der en helt række af underleverandører ind i billedet. MSI, Asus og Gigabyte er nogle af de største blandt selvbyggere herhjemme, og valget af mærke er ikke kun baseret på, hvilket brand man bedst kan lide udseendet af.
De forskellige brands benytter forskellige køle- og strømforsyningsløsninger, der kan have en stor betydning for grafikkortets performance og levetid. Derudover kan der også være forskelle i de forskellige producenters overclocking-indstillinger, hvilket kan betyde forskelle i ydeevne og stabilitet.
I løbet af de seneste år har grafikkortet også vist sig at være langt den dyreste del af et selvbyg. Priserne på kryptovaluta som Bitcoin og Ether har gjort det til en god forretning at benytte gamer-kort til crypto-mining - og efterfølgende kom coronakrisen, chipmanglen og en stigende inflation - der sammenlagt har medført en mangel på markedet, der har presset priserne på grafikkort godt op. I skrivende stund er Nvidia GeForce RTX30-serien den bedste kombination af performance og pris, for selvom den nyeste generation fra Nvidia hedder RTX40-serien, har introduktionen af denne betydet et stort prishop.
Hop ind på dette link og læs videre om grafikkort, og om hvordan det kommende GeForce RTX4060 desktop grafikkort kan have indflydelse på din vej til en velpræsterende gamer-PC på et budget.
Klassiske, gamel RAM-blokke havde ikke nær så flot et finish som nogle af gamer-blokkene man kan købe i dag. Foto: DepositPhotos
RAM: Hukommelsen
RAM har ikke så mange kælenavne, men det er også, hvad folk kalder hukommelse. Begrebet hukommelse bruges misforstået også om en computers harddisk-kapacitet, der dog i stedet udgør det, som vi kan kalde maskinens lagerplads.
RAM, eller Random Access Memory, er en vigtig komponent i en computer, da det bestemmer, hvor mange processer maskinen kan håndtere på samme tid. Jo mere krævende ens behov er, desto mere RAM har man brug for. Mens gamere typisk kan nøjes med omkring 16 GB eller måske 64 GB, kan andre mere krævende opgaver som videoredigering kræve endnu flere RAM.
Ramblokke fra Corsair og G.Skill
Der er forskellige typer af RAM, og de mest almindelige er DDR4 og DDR5. DDR5 er den nyeste teknologi og lover hurtigere hastigheder og større RAM-kapaciteter, mens den samtidig reducerer strømforbruget. DDR5 har en minimumshastighed på 4000 MHz, mens den hurtigste DDR4 kun tilbyder 5000 MHz. Nogle af de bedste DDR5 RAM tilbyder allerede hastigheder på op til 6400 MHz, men det forventes, at hastighederne vil fortsætte med at stige i takt med teknologiens udbredelse og anvendelse.
En anden forskel mellem DDR4 og DDR5 er kapaciteten. DDR5 er designet til at håndtere dobbelt så meget hukommelse som DDR4, og blokkene starter typisk starter ved 16 GB og opefter. Det betyder, at DDR5 kan fordoble de fleste gamer-bundkort med fire RAM-slots til en total RAM-kapacitet på 128 GB. DDR5 forventes over de kommende år, at kunne nå op på kapaciteter op til 128 GB per RAM-blok, hvilket vil bringe RAM-kapaciteten op på 512 GB for bundkort med fire slots og 1 TB for bundkort med otte slots. Say what?
DDR5 er også mere energieffektiv end DDR4. Det betyder, at DDR5 kan tilbyde næsten dobbelt hastighed sammenlignet med de fleste DDR4 RAM-blokke, samtidig med at den reducerer sit strømforbrug.
Selvom DDR5 er den nyeste teknologi, er det stadig vigtigt at bemærke, at ikke alle computere og bundkort understøtter den. Før du opgraderer til DDR5, skal du undersøge, om dit system er kompatibelt med teknologien og om det giver mening for dit behov. (Prismæssigt).
I dette build kører vi med et 13. generations Intel Core i7-build, der betyder at vi kan køre med et bundkort der kan benytte enten DDR4 eller DDR5-RAM - hvis du i forvejen har en gamer-PC og budgettet er en smule trængt, er det derfor muligt at starte buildet op med de RAM du i forvejen sidder på.
En klassisk, mekanisk 3.5" harddisk
Lagerplads - harddisk
Udtrykket "harddisk" er stadig almindeligt brugt i dag som en generel betegnelse for alle lagerdrev. I virkeligheden er det et forældet begreb, som blev brugt, da alle lagerdrev bestod af mekaniske drev med magnetisk lagring. Men i dag kan der skelnes mellem harddisk og SSD-drev, og det er vigtigt at forstå forskellene mellem de to typer af lagerdrev for at kunne vælge den rigtige disk.
Den mekaniske harddisk er for længst er blevet overhalet af den langt hurtigere og mere effektive SSD.
HDD: En mekanisk harddisk er et lagermedie, der består af en roterende disk og en bevægelig arm med en læse-/skrivehoved. Disken indeholder magnetiske plader, der kan gemme data, og armene flytter hovedet hen over disken for at læse og skrive data på pladen. Denne teknologi har været brugt i mange år og har i årenes løb givet os stor kapacitet til en forholdsvis lav pris. Men ydelsen har været en udfordring, da det mekaniske system har begrænset hastighed.
SSD: Solid State Drevet er en nyere teknologi, der er blevet mere populær i de seneste år, og som er kendt for at være hurtigere og mere pålidelig end mekaniske diske. SSD'er bruger NAND flashhukommelse, som er en ikke-flygtig hukommelse, der kan gemme data, selvom den ikke er tilsluttet en strømkilde. Da SSD'er ikke har nogen bevægelige dele, kan de læse og skrive data langt hurtigere og uden støj, som man ofte forbinder med en mekanisk harddisk
SSD-diske er meget mere energieffektive end gammeldags harddiske. De kræver ikke lige så meget strøm til at køre, og de genererer heller ikke så meget varme.
En SATA-SSD er i dag standardvalget til en primær systemdisk. De har en relativt høj kapacitet, og deres overførselshastigheder er langt hurtigere end en mekanisk harddisk. Men da standarden for en 2,5" SSD-disk er begrænset af overførselshastigheden på SATA-kablet, er en ny standard ved at vinde frem som brug til en primær bootdisk. Denne nye standard kaldes NVMe (Non-Volatile Memory Express), og den er designet til at bruge PCIe-bussen, som giver en langt højere hastighed end SATA-kablet.
En SSD-disk fås i forskellige formfaktorer, inklusive de mest almindelige 2,5-tommer og M.2 formater. Derudover er der også PCIe SSD'er, som er tilgængelige i både M.2 og PCIe-kort formater. PCIe SSD'er har en langt højere overførselshastighed end SATA-baserede SSD'er og er derfor ideelle til brug som primære boot-drev i en gamer-pc.
Hvis man ønsker mere lagerplads til en lavere pris, kan man stadig vælge en mekanisk harddisk, men den anbefales primært som lagerplads til tunge data, som musik, film og lignende. Hvis man derimod ønsker højere hastigheder og mere pålidelig ydelse, bør man vælge en SSD-disk.
Når du forstår forskellene mellem de forskellige typer af lagerplads, kan du sørge for at din gamer-pc har den rigtige type af lagerdrev til at levere den ydeevne og lagerplads, der er nødvendig for at opfylde dine behov.
Altså: SSD som primær disk - HDD som sekundær disk, hvis du har brug for masser af af billig og knapt så hurtig lagerkapacitet.
Modulær strømforsyning fra Corsair
Strømforsyning
Umiddelbart virker strømforsyningen eller PSU'en som en kedelig no-brainer: Det handler vel bare om at finde noget, der kan smide strøm fra stikkontakten og ind i maskinen? Nope.
Strømforsyningen, hvis man vælger en forkert af slagsen, er noget, der kan blive genstanden for mange ufrivillige reboots og cut-offs, hvis man undervurderer hvor meget juice maskinen sluger - især hvis man har planer om at kaste sig ud i overclocking.
Når du bygger en gamer-pc, er det vigtigt at vælge en PSU, der kan håndtere den krævende belastning fra de nyeste high-end komponenter, samtidig med at den tilbyder beskyttelse mod kortslutning og overspænding.
Heldigvis, er det forholdsvist let at sikre sig, at man dimensionerer sin strømforsyning rigtigt til sin Gamer-PC, mange af fabrikanterne har udviklet lette beregnere, hvor du kan indtaste de forskellige komponenter for dit build, og udregne hvor stor en strømforsyning, du har brug for - med lidt ekstra power i ryggen.
Selve kapaciteten for strømforsyningen er ikke det eneste valg du står over for, der er nemlig også et valg i enhedens formfaktor. Formfaktoren af din PSU er vigtig, da den skal passe i dit kabinet. De fleste gamer-pc'er vil bruge en PSU i ATC-format, da de er den mest almindelige formfaktor og passer til de fleste standard ATX-kabinetter. Men hvis du har et mindre kabinet, kan du overveje en SFX-formfaktor PSU. De er mindre og mere kompakte, men kan stadig levere nok strøm til at drive en high-end gamer-pc.
Hop ind herunder, og bliv klogere på valget - hvor jeg også kommer ind på modularitet, og muligheden for at gøre strømforsyningen til en bærende faktor i det indvendige kig på det lækre build.
Klik her for at blive klogere på, hvordan man vælger en strømdforsying til en gamer-desktop.
Vandkøler og luftkøler
Køling
Køling er en utrolig vigtig faktor, når det kommer til at bygge sin egen gamer-pc. Hvis komponenterne i din pc bliver for varme, kan det resultere i ydeevnenedsættelse eller endda permanent skade på dine dyre dele. Det er derfor afgørende at have en god kølingsløsning.
Traditionelt set har de fleste valgt luftkøling, som fungerer ved at blæse kølig luft over varmekilden (fx CPU'en) og ud af kabinettet. Mens denne metode stadig er populær og effektiv, har den sine begrænsninger. Derfor er vandkøling blevet mere populært, og det er nu blevet nemmere og mere overkommeligt at installere.
En vandkølingsløsning fungerer ved at pumpe kølevæske (typisk vand) gennem et rørsystem og en radiator, som trækker varmen væk fra varmekilden. Resultatet er en mere effektiv køling og mindre støj end ved traditionel luftkøling.
Selvom vandkøling tidligere blev betragtet som noget, som kun hardcore-entusiaster gjorde brug af, er det nu blevet så lettilgængeligt og nemt at installere, at selv begyndere kan prøve det af. Der findes forskellige former for vandkøling, men for de fleste vil en lukket (AIO - all in one) løsning være den bedste og mest overkommelige løsning.
Vandkøling virker måske som en investering, som kun overclockere eller entusiaster ville overveje, men det kan også være en god løsning for dem, der ønsker en mere støjsvag og effektiv køling. Især hvis man har en kraftig CPU, kan en vandkølingsløsning være en god investering for at opretholde en stabil ydelse.
Men før du kaster dig ud i at udskifte din køler, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan man påfører kølepasta korrekt, da dette er afgørende for kølingens effektivitet. Hvis du påfører for meget eller for lidt kølepasta, kan det resultere i dårlig ydeevne eller endda permanent skade på din CPU.
I sidste ende afhænger valget af køling af dine individuelle behov og budget. Hvis du ønsker en effektiv og støjsvag køling, kan en vandkølingsløsning være en god investering. Men hvis du er på et stramt budget, kan en god luftkølingsløsning også være effektiv og overkommelig.
Der er vidt forskellige muligheder for at finde den perfekte gamer-skærm
Skærm
Hvis du er nået til dette punkt, behøver vi ikke at pensle meget detaljeret ud, hvad dette, eller de næste punkter betyder.
Men lad os løbe over de vigtige parametre.
Maskinen vi har bygget i denne guide, er en over middel gamer-PC, der tillader dig at fyre den max af ved Full HD-gaming, trykke gaspedalen godt i bund ved 1440p gaming - og også prøve kræfter med 4K gaming - dog nok mest til historiedrevne singleplayer-spil, hvor detaljegrad og skærmens opdateringshastigheder ikke er et slående punkt.
Inden vi dykker ned i de forskellige gaming-former, løber jeg lige over de mest populære størrelser af skærmvalg:
Mens nogle foretrækker mindre skærme til mere fokuseret gameplay, vil andre have en større monitor for at opnå en mere immersiv oplevelse. Her er nogle af de mest populære skærmstørrelser til en gamer-pc:
24": En 24-tommers skærm er en populær størrelse til gaming. Stor nok til at give en god oplevelse, men ikke så stor, at den fylder hele dit skrivebord. Skærmen er også ideel til konkurrencepræget gaming, da det gør det nemt at fokusere på hele skærmen
27": En 27-tommers skærm er en populær størrelse til gaming, især hvis du ønsker en mere indlevelsesrig oplevelse. Denne størrelse er også ideel til multi-tasking, da ert er let at have flere vinduer åbne på samme tid - og være i stand til at se dem.
32": En 32-tommers skærm er en stor skærmstørrelse, der er ideel til at opnå en virkelig immersiv gaming-oplevelse. Dette skyldes, at skærmen fylder mere af dit synsfelt og giver en følelse af at være midt i spillet. Men det kan også være en udfordring at have en så stor skærm på dit skrivebord.
UltraWide skærm: Her er vi ude i de ultimative gamerskærme, som de store brands for tiden, bruger til at lokke gameren (dig) ind i butikken med., En ultrabred skærm kan være en god mulighed, hvis du vil have en mere panoramisk oplevelse af spilverdenen. Disse skærme er typisk mellem 29 og 34 tommer brede og giver dig mere horisontal eller vertikal plads til at arbejde med. Ulempen her er til at få øje på - Ultrawide monitors med gode specifikationer er ofte ret pebrede.
1080p, 1440p eller 4K gaming?
1080p gaming:
1080p er stadig den mest almindelige opløsning for gaming og er stadig den standard, som de fleste spil er designet til. Hvis du har en midrange- eller højkvalitets pc, vil du kunne spille alle de nyeste spil ved 1080p med høje indstillinger og en jævn billedfrekvens.
For at opnå de bedste resultater ved 1080p gaming, anbefales det normalt at have en grafikkort med mindst 4GB RAM og en Intel i5 eller AMD Ryzen 5 processor eller bedre. 8GB eller mere RAM anbefales også til at sikre, at systemet kan køre spil og andre applikationer samtidigt.
1440p gaming:
1440p er en højere opløsning end 1080p og er det perfekte valg til gamere, der ønsker højere detaljeringsgrad og mere indlevelsesrig oplevelse. Det er også efterhånden en standard, som størstedelen af mere inkarnerede gamere anser som standarden. Fordi grafikkort fortsat er en dyr postering, tilbyder 1440p gaming et godt sweetspot mellem pris, performance og pixels. En af fordelene ved 1440p er, at du ikke behøver at have en top-of-the-line pc for at nyde det fulde potentiale af opløsningen.
For at spille spil ved 1440p anbefales det at have mindst en Nvidia GTX 1070 eller AMD RX 5700 grafikkort, en Intel i7 eller AMD Ryzen 7 processor eller bedre, og mindst 16GB RAM. Disse specifikationer vil give dig mulighed for at spille de nyeste spil ved høje indstillinger og med en acceptabel billedfrekvens.
4K gaming:
4K gaming er den højeste opløsning regulære for pc-gamere, og det kræver en meget kraftig pc for at kunne spille spil i denne opløsning med høje indstillinger og en jævn billedfrekvens. 4K gaming er en dyrere og mere krævende løsning, men det giver en hidtil uset grad af detaljeringsgrad.
For at spille spil ved 4K anbefales det at have mindst en Nvidia RTX 2080 eller AMD RX 6800 XT grafikkort, en Intel i9 eller AMD Ryzen 9 processor eller bedre, og mindst 32GB RAM.
Læs med her, for at få flere indsigter i de forskellige skærmvalg, til forskellige oplevelser - herunder også lidt mere information om opdateringshastigheder og supplerende teknologier der kan være med til at forbedre spiloplevelsen.
Tastatur / Gaming-keyboards
Mekanisk eller membran? Full-size eller kompakt? Macro-mani eller clean? Lys eller ikke lys? Nå ja, og kablet eller trådløs?
Der er hundrede af præferencer for keyboards, og her vil vi på samme måde som med skærmene give dig et overblik over ting, som vi ved der fungerer.
Når det kommer til gaming på PC, er tastaturet en afgørende del af opstillingen. Det er dit primære værktøj. Men der er ikke kun en type tastatur til gaming - faktisk er der flere forskellige typer med forskellige fordele og ulemper.
De to mest populære typer er mekaniske og membran-tastaturer. Mekaniske tastaturer er kendt for deres høje kvalitet, taktil feedback og holdbarhed. De har individuelle switches for hver tast, hvilket gør dem mere præcise og reaktive. Membran-tastaturer er billigere og mere stille end mekaniske tastaturer, men de er mindre præcise og mangler den samme taktil feedback.
Udover typerne af tastaturer findes der også forskellige formfaktorer, der kan påvirke din spiloplevelse.
Populære formfaktorer til gaming-tastaturet
- Full-size tastatur: Full-size keyboardet er dit standard-tatatur i, nemlig - fuld størrelse.
- Tenkeyless (TKL) tastatur: TKL keyboards er mindre og mere kompakte - fordi de numeriske taster på højre side af skåret fra.
- 75% tastatur: 75% tastaturer er en mellemting mellem TKL og 60% tastaturer og har funktionstasterne, men ikke numeriske taster.
- 60% tastatur: 60% tastaturer er endnu mindre og er ideelle til gaming - særligt hvis du har planer om at skulle flytte en del rundt med dit gaming-setup, eller bare har brug for ekstrem god plads på dit skrivebord, til at kaste rundt med din mus.
Husk på, at det ikke altid er den dyreste tastatur, der er det bedste.
Klik her og læs mere om forskellige typer af gaming-tastaturer og nogle af vores favoritter indenfor hver klasse.
Mus og tilbehør
Same story, different gear: Kablet eller trådløs, mange knapper eller to knapper - ergonomi eller udseende. Igen, smag og behag.
Når du vælger en mus til din gamer-pc, er der flere ting at overveje. En af de første beslutninger er, om du vil have en kablet eller trådløs mus. Kablede mus giver normalt en mere pålidelig og hurtigere forbindelse, mens trådløse mus giver mere bevægelsesfrihed og mindre rod på dit skrivebord.
Du bør også overveje antallet af knapper på musen. Nogle gamere foretrækker en enkel mus med få knapper, mens andre ønsker en mus med mange knapper til brug med avancerede spil eller MMO'er. Overvej, hvilke spil du vil spille, og hvad der fungerer bedst for dig.
Ergonomi er også en vigtig faktor. En mus, der passer til din håndstørrelse og spillestil, kan reducere træthed og smerter i håndleddet og musklerne. Overvej, om du foretrækker en mus med en buet form, eller om du foretrækker en mere flad profil.
Endelig er der udseendet på musen. Nogle spillere foretrækker en mere minimalistisk stil, mens andre ønsker en mus med mere farve og belysning for at matche deres gamer-pc eller deres personlige stil.
Jeg dykker nærmere ned i en håndfuld af de fedeste mus på markedet i artiklen her.
Headset og lyd
Når det kommer til headsets er der basalt set to hovedkategorier du skal vælge mellem: Trådløse og kablede.
Trådløse headsets er blevet mere populære på grund af deres frihed til at bevæge sig og manglen på irriterende ledninger, men de har også deres egne begrænsninger i både lydforsinkelse og nødvendigheden for opladning.
Kablede headsets har en stabil og pålidelig forbindelse og en konstant strømforsyning, men de kan begrænse bevægelsesfriheden. Det er vigtigt at finde ud af, hvilken type headset der passer bedst til dine behov, før du investerer i et.
Når det kommer til lydkvalitet, er der to hovedtyper af headsets: Stereo og surround sound.
Stereo headset er mere almindelige og kan give god lydkvalitet og klarhed, men de mangler ofte dybde og rummelighed i lyden.
Surround sound headset er mere avancerede og kan give en mere livagtig oplevelse, især i spil, der understøtter surround sound.
En nyere udvikling i headsetteknologi er spatial audio, som kan give en endnu mere realistisk oplevelse.
Spatial audio giver en mere præcis lyd, der svarer til, hvad du ville høre, hvis du var i spillet selv. Dette kan hjælpe med at øge din opmærksomhed og reaktionshastighed i spillet, og det kan også forbedre den overordnede oplevelse af spillet.
Endelig er mikrofonen også vigtige at overveje, især hvis du spiller multiplayer-spil. Nogle headsets har en indbygget mikrofon, mens andre kræver en ekstern mikrofon. Det er også vigtigt at overveje mikrofonens lydkvalitet, så du kan kommunikere tydeligt med dine holdkammerater.
I følgende artikel har vi oplistet en række af de bedste headsets - og også en række af vores tests: Tastatur, mus og lyd til din gamer-pc.
DISCLAIMER:
Jeg skriver denne guide, mens jeg bygger en gamer-PC til at teste nye spil på. Guiden præsenteres i samarbejde med Føniks Computer. Intet af indholdet er købt eller betalt af hardwareproducenter, men en række har dog udlånt komponenter til test-setups.
Facts er facts, førstehåndserfaringer og sekundære data, mens meninger og holdninger om stil og udseende er dybt subjektive og helt mine egne. Jeg har i øvrigt hverken været direkte i kontakt med de store VERSUS-brands (Intel vs AMD), (AMD vs Nvidia).
