Connery

Dermot Kennedy - Tinderbox 2019

Den irske charmør kom ikke helt ud over scenekanten.

4 ud af 6 stjerner
Camilla Lundbye - Dermot Kennedy - Tinderbox 2019 Camilla Lundbye

"A thief in the night came
Took everything you gave for her
This song isn't low, lady
It's remembering love made in the summer."


Med disse linjer entrerede irske Dermot Kennedy Telt Scenen på Tinderbox, en smuk torsdag aften kl. 21.35. Punklig på et niveau, hvor selv DSB vil kigge måbende til.

Lige så punktlig den irske charmeur var, lige så hårdt gik han direkte på musikken og undlad al ligegyldig snik snak, og lod musikke tale sit unikke sprog, kun bakket op af sit minimalistiske band, hvilket hele koncerten igennem understøttede det lyriske univers. En smule famlende i starten, men aflsutnigsvist helt på toppen.

En del af det lidt famlende indtryk kom helt klart fra den knævrende del af publikum, der ikke udviste nødvendig respekt for de lidt sagte og følsomme introer til en del af Dermot Kennedys numre.

Dermot Kennedys ophav i den irske folkemusik fornægter sig på ingen måde, og kombineret med elementer fra den klassiske hip-hop og en mere poppet tilgang til helheden, falder brikkerne i hak og leverer noget helt unikt på den musikalske scene.

Største tilladte udbrud fra publikum kom, da hans største hits "Power Over Me" og "Moments Passed" blev sendt afsted mod den fynske nattehimmel. Skønsang fra publikum er måske for meget sagt, men hver fugl synger jo med sit næb. 

Næb var der desværre nok af denne aften, for den følsomme ballade "An Evening I Will Not Forget", forsvandt næsten helt under teltdugen.

Med udgangspunkt i et tårnhøjt bundniveau, var manglen af exellerende momenter nærmest påfaldende, Dermot Kennedy leverede stabilt håndværk, men heller ikke mere end det.

Man kan kun håbe, at koncerten i Store Vega til efteråret giver et bedre billede af, hvad Dermot Kennedy virkelig kan, for der er potentiale for så meget mere, end hvad der blev præsteret på Telt Scenen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt