Gear

Der var ure i særklasse til Klarlund Expo 2018

Et ur-event for kendere

Der var ure i særklasse til Klarlund Expo 2018
Det nye eftertagtede Rolex GMT-Master II
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 19. november 2018

Da Klarlund i weekenden den 16-18 november slog dørene op for Klarlund Expo 2018, var det for 7. år i træk. 

Det er største begivenhed af sin slags, hvor publikummet kan opleve både ure og smykker, man ikke normalt ser på dansk jord. Eventet var lynhurtigt udsolgt, men vi havde sneget os med på en presseinvitation, for at se nærmere på et par af de ure, som vi går og drømmer om. 

Min personlige fascination for ure har altid eksisteret, men den blev for alvor kickstartet, i kølvandet på en iværksættervirksomhed, jeg i et par år drev med min bror, hvor vi importerede og solgt egen-brandede modeure.

Under den proces blev jeg for alvor opmærksom på, hvor stor en forskel der er på ure, og hvorfor nogle ure koster et par hundrede kroner, mens andre koster ti-tusindevis af slagsen. Det er en spændende rejse, der for alvor fik mine øjne op for hvor fint og fascinerende det klassiske urmager-fag er.

Finmekanik kan bare noget, som masseproduceret elektronik ikke kan. 

 

Udstillingen bød på store schweiziske brands som i samarbejde med Klarlund fremviste både helt unikke samlerure, og mere tilgængelige men stadig eksklusive ure. 

Rolex GMT-Master II
Rolex GMT-Master II

Rolex
Rolex

Rolex havde på fredagen måske den allermest besøgte stand. Det legendariske urmærke har da også virkeligt noget at byde på, omend det er i den helt dyre liga. 

Et af de helt store trækplastre her var de nye Rolex GMT-Master II modeller, der allerede ved introduktionen på Basel-messen i år, blev genstand for årelange ventelister, og dermed en markedspris der for øjeblikket ikke gør andet end at stige. 

Omega Seamaster Olympic Games Collection
Omega Seamaster Olympic Games Collection

Omega var selvsagt også til stede, og som man kunne forvente trak det nye Seamaster 300M – dykkeruret der pt. bliver frembåret af Daniel Craig i diverse reklamer – store mængder af tilskuere. 

En anden og anderledes kollektion var den helt nye Omega Seamaster Olympic Games Collection, der i fem farvevarianter repræsenterer farverne i de olympiske ringe – i en kollektion der samlet består af 2032 ure. 

3098771 scaled

Hublot var på pletten med en håndfuld specialudvalgte ure, der også kunne et og andet. Ikke mindst det vilde og ekstravagante røde Big Bang Unico Red Magic (Insta-postet ovenfor),  det stealthagtige Aerofusion Chronograph Titanium (billedet ovenfor) og det umulige Spirit of Big Bang med urkasse gennemført i safirglas til 75.000 schweizer-franc.

Spirit of Big Bang Sapphire
Spirit of Big Bang Sapphire

3098776 scaled

Klarlund var også på pletten med en massiv udstilling af fantastiske vintage-ure. Ikke den af slagsen man lige heldigt finder blandt bedstefars arvestykker. Den af slagsen han gemte væk i bankboksen. Dyre, eksklusive og fantastisk velholdte samlergenstande. 

Samtidig var det her, hvor urmagerne fik mulighed for at fremvise en smule af deres spændende håndværk. 

Tag Heuer til motorsports-drengene.
Tag Heuer til motorsports-drengene.

Klarlund Expo var et herligt kig ind i de ambitiøse urmærkers bedste arbejde, og jeg kan kun anbefale at holde godt og grundigt øje med annonceringen af næste års udstilling – billetterne ryger nemlig hurtigt væk. 

Det var bestemt lidt for enhver smag
Det var bestemt lidt for enhver smag

Rolex-standen var yderst velbesøgt
Rolex-standen var yderst velbesøgt

De flotte rammer på Børsen blev løbet i land med en Klarlund-udsmykket Ferrari
De flotte rammer på Børsen blev løbet i land med en Klarlund-udsmykket Ferrari

OMEGA’s nye Seamaster ur hylder Milano Cortina 2026

Læs også: OMEGA’s nye Seamaster ur hylder Milano Cortina 2026

UFC-legende advarer: “Det er ikke sikkert for Conor McGregor at kæmpe igen”

Læs også: UFC-legende advarer: “Det er ikke sikkert for Conor McGregor at kæmpe igen”